V: Tilbudspligten trænger til et eftersyn

Af Britt Bager (V)
Boligordfører

Før sommerferien opstod der pludselig heftig debat om tilbudspligten i lejeloven. Baggrunden for debatten var som bekendt, at Carlsbergfondet tidligere på året havde solgt seks ejendomme til de tre pensionsselskaber PFA, Juristerne og Økonomernes Pensionskasse og Pensionskassen for Civil- og Akademiingeniører.

I forbindelse med salget benyttede de tre pensionsselskaber sig af en minoritetsaktionærmodel. På den måde undgik man, at handlen blev omfattet af tilbudspligten – til stor frustration for lejerne i ejendommen.

På den baggrund er det naturligt at overveje, om der er behov for justeringer af de nuværende regler for tilbudspligten. På samme måde, som boligminister Inger Støjberg gjorde kort før sommerferien, vil jeg gerne starte med at understrege: Tilbudspligten er grundlæggende et indgreb i ejendomsretten, idet ejeren ikke selv kan bestemme, hvem der overtager ejendommen. Og det flugter ikke med en liberal tankegang.

De gældende regler om tilbudspligt blev oprindeligt formuleret med den traditionelle salgssituation for øje. Det vil sige en situation, hvor én person, der ejer en udlejningsejendom, sælger til en anden person.

Afventer undersøgelsen
Siden reglerne om tilbudspligt blev udfærdiget for omkring 40 år siden, er der dog sket en markant udvikling på markedet. I dag ser vi i højere grad ejendomsdrift i selskabsform, og derfor er ejendomssalget ikke begrænset til at foregå mellem enkeltpersoner.

Medfører tilbudspligten egentlig flere lejeboliger? Eller medfører tilbudspligten i virkeligheden, at tilfældige lejere får tilbudt en særdeles attraktiv andelsbolig til en yderst favorabel pris og med det også mulighed for en skattefri gevinst?

Britt Bager, boligordfører i Venstre

Netop den udvikling rejser en række dilemmaer, som de gældende regler ikke tager højde for. Præcis som vi så det i tilfældet med Carlsbergfondets salg af ejendomme.

Boligminister Inger Støjberg har allerede tilkendegivet, at hun efter sommerferien vil bede sine embedsmænd se nærmere på tilbudspligten. Efterfølgende vil hun så vurdere, hvornår der skal igangsættes et udredningsarbejde, som skal kigge på forslag til eventuelle ændringer af de gældende regler om tilbudspligt.

Vi har som bekendt et lejelovsforlig fra 2014, hvor Venstre er en del af forligskredsen. Lejeloven skal evalueres to år efter ikrafttræden. Det er Venstres mål at få rettet op på uhensigtsmæssighederne i den nuværende lejelov, og her vil det give god mening at drøfte de gældende regler for tilbudspligten, så de i langt højere grad stemmer overens med det nuværende marked.

Med andre ord er det nødvendigt med en grundig undersøgelse, før vi endeligt kan afgøre, hvad der præcis skal ske med tilbudspligten.

Flere spørgsmål trænger sig på
Allerede nu er der dog flere spørgsmål, som vi skal stille os selv, når vi taler tilbudspligt anno 2016: Medfører tilbudspligten egentlig flere lejeboliger? Eller medfører tilbudspligten i virkeligheden, at tilfældige lejere får tilbudt en særdeles attraktiv andelsbolig til en yderst favorabel pris og med det også mulighed for en skattefri gevinst? Med andre ord: Hvad er det sociale formål med tilbudspligten?

I Venstre ønsker vi byer med blandede boligformer, hvor den ufaglærte og den højtuddannede bor dør om dør. Det skaber sammenhængskraft, fællesskabsfølelse og i sidste ende et stabilt og alsidigt samfund. Men vi ønsker ikke et samfund, hvor utilsigtede indgreb i den private ejendomsret giver tilfældige borgere en større skattefri gevinst.

Derfor vil vi afvente resultaterne af det udredningsarbejde, som ministeren har igangsat, før vi træffer en endelig beslutning om, hvordan det nuværende regelsæt kan moderniseres og tilpasses nutiden – for det sidste vi har brug for er nye uklarheder i forbindelse med lejeloven.