KL og Lejernes Landsorganisation (LLO) kritiserer i deres respektive høringssvar, at de større byer med lovforslaget i en periode ikke længere vil kunne få støtte til byfornyelse. LLO henviser til, at der stadig er et problem med boligstandarden i de store byer. Vil ministeren forholde sig til kritikken for KL og LLO, og vil ministeren herunder oplyse, hvad konsekvenserne af lovforslaget vil være for byfornyelsesprojekter i byerne?

Svar:

Omprioriteringen fra byfornyelsesrammen til landsbyfornyelsesrammen er vedtaget med finansloven, hvori regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at styrke udviklingen i landdistrikterne. De statslige midler fokuseres til de områder, der er hårdest trængte, og hvor markedskræfterne alene ikke kan løse udfordringerne med overskydende og faldefærdige boliger.

Københavns Kommune har i de seneste årtier modtaget en meget betydelig statslig støtte til deres byfornyelsesindsats, hvilket har medvirket til at hæve boligstandarden i København. I det omfang der stadig er behov for byfornyelse i København og andre større byer, er det i regeringens optik ikke i en størrelsesorden, der nødvendiggør statslig involvering. Kommunerne med større byer vil ofte have bedre mulighed for selv at finansiere byfornyelsesprojekter, og der er ofte bedre udsigter til private investeringer.

Ansvaret for udviklingen af byer ligger hos kommunerne. Selvom der ikke er afsat statslige midler til byfornyelse i de større byer, kan kommunerne vælge at gennemføre byfornyelsesindsatser med kommunale midler.