Ole Birk Olesen
 svarer 
Kaare Dybvad Bek

Ole Birk Olesen (LA) spørger boligministeren, Kaare Dybvad Bek, hvorfor ministeren ikke igangsætter en seriøs undersøgelse af omfanget af chikanen

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 178, Spørgsmål 21
Vil ministeren set i lyset af påstandene om chikane af lejere redegøre for, hvorfor ministeren ikke igangsætter en seriøs undersøgelse af omfanget af chikanen?

Svar fra fredag den 15. maj 2020
Vil ministeren set i lyset af påstandene om chikane af lejere redegøre for, hvorfor ministeren ikke igangsætter en seriøs undersøgelse af omfanget af chikanen?

Svar:

Regeringen indgik med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet d. 30. januar 2020 aftalen om initiativer mod kortsigtede investeringer i private udlejningsboliger.

Aftalen har til formål at begrænse omfanget af kortsigtede investeringer i private udlejningsboliger, som generelt har mest at vinde ved en hurtigere udskiftning af lejerne med henblik på gennemgribende moderniseringer af lejemålene.

Inden indgåelsen af aftalen blev der af en ekspertgruppe udarbejdet en rapport om boligreguleringslovens § 5, stk. 2. Ekspertgruppen blev nedsat, fordi der allerede dengang var konstateret problemer på området, bl.a. med chikane af lejerne.

Rapporten belyste bl.a., at gennemgribende moderniseringer af lejemål giver et meget højt afkast, hvilket kan være et incitament for udlejere til at påvirke lejeres fraflytning, således at det attraktive afkast kan opnås.

Jeg ser derfor ingen grund til at iværksætte en undersøgelse af omfanget af chikane mod lejere.

Side
0:000:00