DEMONSTRATIONER: Institut for Menneskerettigheder om tilbageholdelser

Dokumentation
Pressemeddelelse fra Institut for Menneskerettigheder Se venligst nedenstående pressemeddelelse fra Institut for Menneskerettigheder (IMR) vedrørende weekendens massetilbageholdelser af demonstranter. Med venlig hilsen INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER MARTIN LASSEN-VERNAL | PRESS OFFICER INFORMATIONSAFDELINGEN | INFORMATION DEPARTMENT STRANDGADE 56 | DK-1401 COPENHAGEN K PHO +45 32 69 88 88 | FAX +45 32 69 88 00 DIRECT +45 32 69 89 27 | CELL +45 40 57 87 88 [email protected] | WWW.MENNESKERET.DK IMR: Politiet skærper magtanvendelsen TILBAGEHOLDELSER: Politiets massetilbageholdelser under weekendens demonstrationer udgør en "bekymrende" skærpelse af politiets magtanvendelser, mener Institut for Menneskerettigheder, der også kritiserer, at folk har siddet i timevis med strips i kulden og uden underlag. At skulle fryse i timevis og tisse i bukserne fordi man ikke må rejse sig, og ens hænder samtidig er bagbundet med strips, er en nedværdigende oplevelse. Det mener Institut for Menneskerettigheders direktør, dr. jur. Jonas Christoffersen, der dermed kritiserer politiets anvendelse af politiloven under weekendens demonstrationer, hvor op mod 1.000 demonstranter blev tilbageholdt som led i politiets såkaldte knibetangsmanøvrer. - Vi har ikke før ved dette topmøde set tilbageholdelse i så voldsomt omfang, og det udgør for mig at se en bekymrende udvikling for fredelige demonstranter. Når politiet går efter så stor en gruppe af demonstranter, må man være klar over, at man rammer uskyldige, siger Jonas Christoffersen. Han kalder det for et demokratisk problem, at folks ret til at forsamle og ytre sig frit på denne måde kommer under pres. Men især også behandlingen af de tilbageholdte demonstranter mener Jonas Christoffersen er "meget beklagelig". Han uddyber: - Nogle af de tilbageholdte aktivister fortæller i medierne, at de måtte tisse i bukserne, mens de sad bagbundne i vinterkulden i timevis. Det tror jeg de fleste mennesker vil finde stærkt nedværdigende, og det er klart, at en sådan behandling af tilbageholdte, fredelige eller ej, ikke er i orden, siger han. Politi erkender fejl Jonas Christoffersen hæfter sig dog ved, at blandt andre chefpolitiinspektør Per Larsen fra Købehavns Politi, har erkendt, at behandlingen af de tilbageholdte fredag eftermiddag ikke var god nok. - Jeg noterer mig, at politiet fremover har tænkt sig at forbedre transportkapaciteten og skaffe underlag til de tilbageholdte. Derudover er det også vigtigt, at politiet sørger for at oplyse samtlige tilbageholdte om deres klagemuligheder i henhold til Grundloven, slutter Jonas Christoffersen.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00