PRESSEMEDDELELSE: Institut for Menneskerettigheder om kropsscanning

PRESSEMEDDELELSE Se venligst nedenstående pressemeddelelse fra Institut for Menneskerettigheder vedrørende kropsscanning af flyrejsende. Med venlig hilsen INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER MARTIN LASSEN-VERNAL | PRESS OFFICER INFORMATIONSAFDELINGEN | INFORMATION DEPARTMENT STRANDGADE 56 | DK-1401 COPENHAGEN K PHO +45 32 69 88 88 | FAX +45 32 69 88 00 DIRECT +45 32 69 89 27 | CELL +45 40 57 87 88 [email protected] | WWW.MENNESKERET.DK IMR siger ok til kropsscanning 12-01-2010 Kropsscanning af flypassagerer kan være ok, vurderer Institut for Menneskerettigheder. Men man bør kun anvende den teknologi, der bedst sikrer den rejsendes ret til privatlivsbeskyttelse, understreger jurist. Der behøver ikke være et modsætningsforhold mellem på den ene side at indføre kropsscanning i lufthavne og på den anden side at sikre den rejsendes ret til privatlivsbeskyttelse. Det vurderer afdelingssouschef og jurist hos Institut for Menneskerettigheder (IMR), Christoffer Badse. - Diskussionen er svær, for med kropsscanning er der uden tvivl tale om et indgreb, mange nok umiddelbart vil opleve som krænkende. Det er en afvejning, hvor man på den ene side står med et behov for at dæmme op for terrorforsøg, og på den anden side skal man sikre privatlivsbeskyttelsen af den enkelte, forklarer Christoffer Badse. Men han vurderer altså, at der ikke nødvendigvis er et modsætningsforhold mellem de to hensyn. - Der findes teknologier, som gør det muligt at scanne den rejsende uden at kønsdele og andre intime detaljer afsløres for sikkerhedspersonalet. Faktisk ser man bare omridset af et menneske. En sådan teknologi betyder meget for privatlivsbeskyttelsen, og er derfor klart at foretrække, siger Christoffer Badse. Stil krav Han mener, at der fra politisk side bør stilles krav til, hvilken teknologi man vil tillade i danske lufthavne. - Først og fremmest bør vi få klar besked fra myndighederne og flyselskaberne om, hvorvidt scanning overhovedet er nødvendigt og effektivt ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv. Hvis dette er tilfældet, vil jeg anbefale, at man politisk stiller krav til den anvendte teknologi, så den sikrer både anonymitet og privatlivsbeskyttelsen af den enkelte, slutter Christoffer Badse.