Enhedslisten tilbage i kampform

Modsætningerne til S-SF markeres, men de overeksponeres ikke, og socialdemokrater og SF'ere hænges normalt ikke til tørre med nedsættende kommentarer om "populisme" og "principløshed". Derfor er forholdet til de "revolutionære fætre" i Enhedslisten langt bedre end det forhold, mange socialdemokrater og SF'ere har til Radikale.

Erik Holstein
Kommentator, Altinget | Christiansborg

Modsætningerne er ikke blevet mindre, men begge parter er blevet gode til at håndtere dem. Sådan kan forholdet mellem Socialdemokraterne og SF på den ene side og Enhedslisten på den anden beskrives, efter Enhedslistens folketingsgruppe i weekenden fik årsmødets opbakning til en pragmatisk linje over for S-SF.

Årsmødet blev afholdt på det etnisk prægede Nørrebro - i bogstaveligste forstand et stenkast fra Blågårds Plads. Men selvom den omstridte Asmaa Abdol-Hamid var blandt deltagerne på årsmødet, er det tydeligt, at Enhedslisten er ved at profilere sig som et traditionelt venstrefløjsparti snarere end det "minoritetsparti", listen i en periode tenderede til at ligne.

Ikke nyt minoritetsparti
Enhedslistens prioriteringer fremgik af det pressemateriale, der blev uddelt inden årsmødet, hvor kampen mod den voksende økonomiske ulighed blev fremhævet som det afgørende. EL forsvarer stadig etniske, religiøse og seksuelle minoriteters rettigheder, men det er tydeligt på den fordelingspolitiske akse, at Enhedslisten vil bruge størstedelen af sit krudt.