I Mette Frederiksens første år som statsminister var andelen af afstemninger vedtaget med enstemmighed historisk høj og andelen af afstemninger præget af blokpolitik historisk lav. En gennemgang af 718 afstemninger fra det seneste folketingsår viser, at 18 procent af afstemningerne blev afgjort med et flertal bestående af alle folketingets partier (partier med færre end fire folketingsmedlemmer er ikke medtalt). Det er noget mindre end året forinden, hvor der var enstemmighed ved cirka hver fjerde afstemning, men på niveau med tidligere valgperioder.

Vedtagelser gennemført af et flertal udelukkende bestående af partier fra den ene politiske blok, kan betragtes som blokpolitik. Under corona-krisen blev meget få beslutninger truffet af rød blok alene (cirka ti procent af afstemningerne), andelen af blokpolitik er nu steget til 15 procent.

Det svarer til niveauet under Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen, men er et stykke under niveauet i perioden med VKO-flertal i nullerne, hvor VKO alene stod bag 20-30 procent af alle vedtagelser.

Stemmeafgivelserne i Folketinget kan kaste lys over flere interessante problemstillinger. Jeg har valgt at kigge nærmere på tre:

Hvor ligger Lars Løkke Rasmussen efter sit brud med Venstre? Hvor placerer Inger Støjberg sig i forhold til Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige? Og er der basis for et tæt samarbejde mellem Radikale og Liberal Alliance?

Lars Løkke stemmer ikke
Siden Lars Løkke Rasmussen ved årsskiftet meldte sig ud af Venstre, har han været løsgænger i Folketinget. Der er gennemført mere end 450 afstemninger i folketingssalen i den periode, og havde Lars Løkke valgt at deltage i disse afstemninger, ville det være en oplagt kilde til at få besvaret spørgsmål om Lars Løkkes – og hans nye parti Moderaternes – politiske linje.

Hvor adskiller han sig fra Venstre? Placerer han sig reelt i midten af dansk politik? Hvad mener han om de konkrete sager, Folketinget har behandlet?

Som løsgænger har Lars Løkke Rasmussen blot deltaget ved tre afstemninger: Han stemte imod en rigsretstiltale mod Inger Støjberg, imod epidemiloven og imod rød bloks vedtagelse om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation fremsat ved afslutningsdebatten i juni.

Gentagne gange er Lars Løkke blevet beskyldt for at holde sig til meget overordnede termer, når han skulle melde politisk ud. Hans stemmeafgivelser i folketingssalen gør os desværre ikke meget klogere.

Inger Støjberg tættest på Dansk Folkeparti
Modsat Lars Løkke Rasmussen har Inger Støjberg flittigt deltaget i afstemningerne i folketingssalen. Det er indtil videre blevet til 226 stemmeafgivelser som løsgænger.

Stemmemæssigt læner Støjberg sig op ad Dansk Folkepartis linje, men uden at følge den blindt. Ved 84 procent af afstemningerne har Støjberg stemt det samme som Dansk Folkeparti, 74 procent har været identisk med Nye Borgerlige og ved 72 procent af stemmeafgivelserne har flugtet med hendes tidligere parti Venstre.

Baseret på stemmemønstrene er bedste bud på et eventuelt nyt parti for Støjberg altså Dansk Folkeparti.

Blandt de 35 afstemninger hvor Støjberg har afveget fra Dansk Folkepartis linje findes både spørgsmål om økonomisk politik (skat, afgifter, dagpenge mv.) og mere værdipolitiske spørgsmål (omskæring, opholdstilladelse efter genopdragelsesrejser, mv.). Det er også værd at bemærke, at Støjberg har stemt "undlader" ved 14 af de 35 afstemninger.

Som venstremedlem stemte Støjberg i øvrigt meget loyalt med sin gruppe. Ifølge Folketingets åbne data har Inger Støjberg afgivet 2.806 stemmer som venstremedlem, og kun to gange har hun ikke fulgt partilinjen: Ved en afstemning om Jordstrøm i Hjørring i 2018 og ved afstemningen om sin egen rigsretssag, umiddelbart før hun forlod sit tidligere parti.

Meget langt mellem Radikale og Liberal Alliance
Op til sommerferien lancerede Radikale og Liberal Alliance idéen om et muligt fremtidigt regeringssamarbejde. De to partier har nærmet sig hinanden og har mange flugtende synspunkter, lød det i et stort fælles interview i Politiken. Men hvordan ser det egentlig ud, når vi betragter partiernes adfærd ved afstemningerne i Folketinget?

I folketingssamlingen 2020-21 har Radikale ikke overraskende oftest stemt sammen med rød blok og Liberal Alliance med blå blok. Ved 58 procent af afstemningerne har de to partier afgivet samme stemme, ikke noget højt tal i betragtning af, at nærved hver femte vedtagelse sker i enighed mellem alle Folketingets partier.

Kun SF og Enhedslisten ligger stemmemæssigt længere fra Liberal Alliance end Radikale, og kun Nye Borgerlige, og Dansk Folkeparti ligger længere fra Radikale end Liberal Alliance. Rent taktisk giver det måske god mening for de to partier at tale deres ligheder op, men i praksis har det endnu ikke materialiseret sig.