Kronik

Rådgivere: Analyserne efter Papes død viste, at vores idé om ledelse sidder fast i det forrige århundrede

Politiske ledere bør tage ved lære af sportens præstationsledelse, som baserer sig på andet end at være kold og kynisk. Hvis man vil nå bæredygtige resultater, må vi indse, at fremtidens ledelse i stedet er varm og vis, skriver Christian Engell med flere.

Analyserne efter Papes død syntes at bygge på den præmis, at man som leder ikke både kan være varm – og succesfuld. Enten er er du en hyggeonkel, som folk kan lide – eller også er du en kold skid ”who gets the job done”, skriver fem partnere fra rådgivningsfirmaet, doubleyou.
Analyserne efter Papes død syntes at bygge på den præmis, at man som leder ikke både kan være varm – og succesfuld. Enten er er du en hyggeonkel, som folk kan lide – eller også er du en kold skid ”who gets the job done”, skriver fem partnere fra rådgivningsfirmaet, doubleyou.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den 9. marts tog Danmark afsked med den Konservative partileder, tidligere minister og borgmester Søren Pape Poulsen.

I dagene omkring Papes alt for tidlige død blev han frem­hæ­vet som et ekstraordinært varmt og ordentligt menneske. Et sjældent ek­sem­pel på en toppolitiker, der var menneske, før han var politiker.

Flere politiske ana­lyser af Papes tragiske død tager netop afsæt i konsta­te­ringen af, at den Kon­ser­va­tive leders menneskelige egenskaber på mange måder var større end hans po­li­­tiske re­sul­ta­ter.

Analyserne synes at bygge på den præmis, at man som leder ikke både kan være varm – og succesfuld. Enten er er du en hyggeonkel, som folk kan lide – eller også er du en kold skid ”who gets the job done”.

Det kolde og kyniske lederskab, som har domineret det 20. århundrede, er netop kendetegnet af en kølig tilgang til alt andet end bund­lin­jen. Pyt med om forretningen giver mening. Skidt med de mennesker, der skal præstere – eller den klode som skal levere ressourcerne. Så længe vi tjener penge, vinder kampe eller sælger billetter, er den kolde og kyniske leder tilfreds. 

Læs også

I doubleyou er vi eksperter i præstationsledelse. Altså ledelse i miljøer, hvor friktionen er høj, presset stort, og meget er på spil. Vi har rødder i topsport og præstations­psykologi, men har de sidste 10-15 år gennem vores arbejde med topatleter erfaret, hvordan stort set alle de forudsætninger, der skal være til stede for at få mennesker til at præstere i sport – også gør sig gældende i politik, kunst og erhvervsliv.

Se afsendere
  • Christian Engell, partner, doubleyou
  • Anders Søgaard, partner, doubleyou
  • Jakob Hansen, partner, doubleyou
  • Rasmus Møller, partner, doubleyou
  • Mikkel Bonke, partner, doubleyou

Når vi hjælper landsholdsspillere, er­hverv­s­ledere, folk i toppolitik eller Danmarks største musiknavne, møder vi ofte fordommen: Varm og vis skaber trivsel – kold og kynisk skaber resultater. Du må vælge. Du kan ik­ke få både-og.  

Men hvis der er én af det 20. århundredes læresætninger om ledelse, som fortjener per­ma­nent pension, er det netop den.

Mængden og tyngden af de udfordringer, vi står over for i det 21. århundrede, kalder på et nyt syn på, hvordan man leder mennesker til toppræstation. Ellers vil vi som samfund, klode og menneskehed simpelthen ikke vil være i stand til at svare.

Det føles på mange måder som om verden er gået amok. Berlinmurens fald i 1989 gav ellers løfter om en roligere, friere og rigere verden. Efter først fascismen og siden kom­mu­nis­men kollaps turde mange tro på en verden styret af demokrati og li­be­ra­le friheds­vær­di­er. Man talte om historiens afslutning som et billede på det liberale demokratis endegyldige sejr.

Mængden og tyngden af de udfordringer, vi står over for i det 21. århundrede, kalder på et nyt syn på, hvordan man leder mennesker til toppræstation.

Christian Engell, m.fl.
Partner, doubleyou

Men nu har krisen meldt sig - bedst illustreret i USA, hvor ekstrem koncentration af den økonomiske og politiske magt har efterladt store dele af samfundet uden håb om en bedre fremtid for sig selv og deres børn.

Trump, fake news og opløsningen af en fælles offentlighed krydret med en meget liberal våbenlovgivning gør cocktailen endnu giftigere. Det har fået flere iagttagere til at kalde stor­men på kongressen den 6. januar 2021 for begyndelsen frem for kulminationen på USA’s krise.    

Imens raser klimakrisen. Mellemøsten står i brand. Naturen dør. Terrorister og pirater hær­ger. Rusland har bragt krig tilbage til det europæiske kontinent. Og vi har meget svært ved at få hånd om kunstig intelligens.

Det føles som om, verden er af lave. Uden at vi formår at gøre noget ved det. Men vi må og skal gøre noget ved det. Det er vores pligt. For os selv. Og for kommende generationer. Vi er overbeviste om, at det kommer til at kræve det fulde men­nes­ke­lige potentiale at løse kriserne i tide – inden naturen eller tekno­lo­gi­en gør det for os.

Læs også

Men hvad skal der til? Menneskelig præstation er stadig den vigtigste konkurrencekraft, vi har i den tid og det samfund, vi lever i.

Så vi har brug for mennesker, der vil træde ind i det ubehag, der er forbundet med for eksempel at skulle løse klima- og biodiversitetskrisen, før den dra­ma­tisk ændrer forudsætningerne for liv på jorden. Og som tør blive i ubehaget til opgaven er løst. 

Her er brug for ledere med stærke værdier, en stor forståelse for men­nes­kers trivsel og betydningen af de opgaver, som skal løses. Og som samtidig er i stand til at for­løse det fulde men­nes­kelige potentiale. For det får vi brug for, når de store kri­ser skal løses.

Tiden er kommet til paradigmeskift, når det gælder præstationsledelse.

Christian Engell, m.fl.
Partner, doubleyou

Det er lederskabet fra det 20. århundrede utroligt dårligt egnet til, fordi det handler om at lede mennesker til at producere standardvarer ud fra givne forskrifter. Men de udfordringer, vi står over for, er alt andet end standard.

Mange af det 21. århundredes kriser er vilde problemer, som vi har kæmpet årtier for at løse. Uden held. Nu har vi meget kort tid til at løse dem. Og den verden, de skal løses i, bliver stadig mere urolig og ufredelig.

Uroen viser sig i de enor­­me skift, vi konstant oplever. Teknologisk, politisk, identitets­mæs­sigt. Tid­li­ge­­­re tiders forståelse, normer og institutioner falder på stribe. Tænk blot på kunstig in­te­lli­gens, den politiske situation i Danmark eller eksplosionen i debatten om kønsiden­ti­te­ter.

U­fre­den viser sig i de krige og kon­flikter og den polarisering mellem lande og befolk­nings­­grup­­per, som tager fart alle steder. Rusland og Ukraine. Israel og Palæstina. Si­tua­tionen i USA.

Læg dertil, at de tider, hvor man gik på arbejde for kun at tjene penge for mange, er forbi. Ikke mindst for de generationer, der træder ind på arbejdsmarkedet de kommende år. Løn er selvfølgelig stadig en vigtig motiva­tions­faktor.

Men det at lave noget, der giver mening for den enkelte, vokser i betydning. Det stiller yderligere krav til fremtidens lede­re.

Her er kold og kynisk ledelse, hvor kortsigtet profitmaksimering har forrang for natur, men­nes­ker og mening, ikke længere svaret. Tiden er kommet til paradigmeskift, når det gælder præstationsledelse.

Lad os smide kold og kynisk på mødding. Og i stedet møde uro og ufred med ukold ledelse.

Ukold er vores overskrift på den filosofi og praktiske tilgang, som bør være ledere i det 21- århundredes ledestjerne. Uanset om vi taler politik, sport, kunst eller erhvervsliv. Kold og kynisk ledelse kan ikke levere bæ­re­dygtige resultater under de urolige og ufredelige betingelser som det 21. århundrede byder os. Fremtidens ledelse er i stedet varm og vis.

De ledere, som vil skabe bæredygtig succes og finde svar på de store kriser, vi står over for, vil være dem, der er i stand til at skabe psykologisk trygge miljøer med tydeligt formål, klar retning og stærk mening.

Miljøer, hvor det mennes­ke­lige potentiale kan sættes fuldt på spil, fordi alle her er frisat. Frisat til at yde deres absolut bedste. Frisat til at gå nye veje. Frisat til at lede både sig selv og til tider også egne ledere. Det er her, vi finder kimen til nye kvantespring. For menneskeheden og for planeten. Det er her, vi finder svaret på det 21. århundredes største udfordringer.

I det 21. århundrede får vi brug for varme ledere, der kan gøre mennesker så trygge, at de præsterer bedre end nogensinde før. I det 21. århundrede får vi brug for vise ledere, der altid er skarpe på vejen frem. Det 21. århundrede tilhører de varme og vise ledere. Vi er ret sikre på, at Søren Pape Poulsen var en af dem.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00