Elbæk: Selvfølgelig kunne vi have taget 10.000 flere asylansøgere

INTERVIEW: Asylpolitikken er elefanten i oppositionens glasbutik, siger Alternativets Uffe Elbæk. Han håber på en fælles forståelse med Socialdemokraterne og resten af oppositionen, men anser en pasmelding efter valget som en reel mulighed.

Han havde heller ikke selv set det komme. I hvert fald ikke i det omfang.

Da Alternativet for et år siden lå og rodede på omkring 1,5 procent, var Uffe Elbæks vurdering, at hans nye parti lige kunne krabbe sig over spærregrænsen på to procent. På en god dag. Hvis man altså ikke dummede sig.

”Jeg havde aldrig nogensinde regnet med et valgresultat på 4,8 procent. Aldrig. Hele den sidste uge inden valget var jeg bange for, at vi havde toppet for hurtigt,” siger Alternativets politiske leder Uffe Elbæk, der op til partiets årsmøde i weekenden kan se tilbage på et surrealistisk år, hvor fremgangen bare har accelereret.

Det samme har selvtilliden. Alternativet har overhalet Radikale og SF og kappes nu med Enhedslisten om at være det næststørste parti i oppositionen. Allerede i august meldte Alternativet ud, at målet er en fordobling af stemmerne ved næste valg:

”Den melding var alle ved at dø af grin over. Men i det vægtede gennemsnit af meningsmålinger ligger vi nu omkring 7,5 procent, så en fordobling er da ikke helt urealistisk. Det kan godt være, vi dummer os, og det ikke lykkes, men lige nu ser det sgu godt ud,” konstaterer en synlig tilfreds Elbæk.

Kendetegnende for Alternativet, kom partiet i Folketinget, selvom politikken på en række områder slet ikke var færdigudviklet. Og mens partiets prioritering af miljø og klimapolitik er velkendt, er andre dele af politikken stadig underbelyst.

Ydelse uden kontrol
Hvor ligger I reelt på den fordelingspolitiske skala?

”Vi kører lidt frem og tilbage på den skala. Vi er enige med Enhedslisten, når det gælder kampen mod social ulighed. Den voksende ulighed er et problem herhjemme og en katastrofe globalt, hvor den udgør en sikkerhedsrisiko. Ulighed er den vigtigste dagsorden sammen med klimadagsordenen.”

”Men i modsætning til venstrefløjen er vores bud ikke en større offentlig sektor. Vi tror mere på nye modeller, hvor den offentlige, private og frivillige sektor arbejder sammen på helt nye måder.”

I foreslår også en slags borgerløn uden modkrav. Hvorfor det?

”Vores forslag om en basisydelse er ikke det samme som borgerløn, og det er ikke noget, alle bare skal kunne få. Betingelsen er, at man er villig til at arbejde, hvis man kan. Men man bør droppe alle kontrolsystemerne.”

Men der er jo mange, der vil misbruge et system uden kontrol?

”Undersøgelser og forsøg i Canada og England understøtter, at hvis man giver folk ansvar, bliver de ansvarlige. Vi vil hellere give gulerod end pisk.”

Mens forslaget om en basisydelse uden modkrav nærmest ligger til venstre for Enhedslisten, har Uffe Elbæk som radikal stemt for en meget barsk økonomisk politik. F.eks. den dramatiske beskæring af efterlønnen.

Er efterlønsreformen også Alternativets politik?

”Nej, reformen var alt for rigid. Man burde have en mere fleksibel model,” konstaterer Elbæk. 

”Vi kan bedre lide en model, hvor arbejdstidslængden afgør, hvornår du kan komme på pension. Hvis du er startet på arbejdsmarkedet allerede som 18-årig, bør du kunne komme tidligere på pension. Mens vi, der har fået en videregående uddannelse og først kom ud på arbejdsmarkedet som 30-årige, ….vi kan selvfølgelig holde længere.”

Uber og Ryan Air
Alternativet betragter sig selv som et iværksætterparti og har derfor ikke haft helt let ved at finde sine ben over for innovative initiativer som Uber – der samtidig forsøger at unddrage sig skat og andre normale forpligtelser.

”Selvfølgelig skal Uber betale skat. De skal være en del af de fælles spilleregler. Men vi bliver nødt til at finde nogle fornuftige rammer om sådan noget som Uber og AirBNB, for alle de her tjenester forsvinder ikke igen.”

Hvad med Ryan Air, ville du selv flyve med dem?

”I dag ville jeg nok ikke gøre det, når jeg ved alt det, jeg ved om dem. For Ryan Air har kun én bundlinje. Og det er den økonomiske. Både på den miljømæssige og sociale bundlinje kommer den type virksomheder jo negativt ud,” siger Elbæk og fortsætter: 

”Det betyder meget for os, om de nye arbejdspladser har ordentlige arbejdsvilkår og er værdige for medarbejderne – eller de tværtimod øger uligheden. Alternativet er født som en del af kritikken mod den neoliberale økonomi."

(Interviewet fortsættes under grafen)

Konventioner fra en anden tid
På den værdipolitiske skala kører Alternativet derimod ikke ”lidt frem og tilbage”. Her er partiet på den absolutte yderfløj – med Dansk Folkeparti og Inger Støjberg (V) som modpolen.

Alternativet har en fempunkts asylplan, der indeholder akut støtte til nærområderne, ankomstcentre på begge sider af Middelhavet, fælles EU-kvoter, hurtigt integration og en Marshall-plan til Mellemøsten og Nordafrika.

Sidste år tog Danmark 21.000 asylansøgere, mens Sverige tog 163.000. Burde vi tage lige så mange som Sverige – eller måske halvt så mange?

”Det er useriøst at sætte et bestemt tal på, for det tal af afhænger af mange faktorer, ikke mindst hvor mange flygtninge der ankommer til Europa. Men vi kunne godt tage flere end dem, vi har taget.”

”Flere flygtninge” kan jo betyde alt fra to ekstra flygtninge til 50.000 ekstra?

”Jeg ved godt, at du gerne vil have mig til at sætte et tal på, men det gør jeg altså ikke.”

Men kan jeg ikke få et hint i retning af, om det mange flere eller kun ganske få ekstra?

”Selvfølgelig kunne vi tage 10.000 flere, end vi gjorde. Tog vi 50.000 ekstra ville det være et problem, for antal betyder også noget. Men Danmark er et rigt land, så selvfølgelig kunne vi have taget 10.000 flere. Det er mangel på selvtillid, hvis vi tror, vi ikke kan klare det.”

Der er 60 mio. krigsflygtninge. Skal de i princippet alle kunne få asyl i Europa?

”Da flygtningekonventionen blev skrevet, var virkeligheden jo en anden. Man kan godt argumentere for at se på konventionerne, og det er muligt, man kan finde nogle bedre fælles spilleregler. Men dilemmaet er, at det kan være ligesom at åbne Pandoras boks.”

Hvad skal man gøre, når der begynder at komme masser af klimaflygtninge til Europa?

”Det er et eksempel på, at konventionerne er skrevet i en anden tid. Her må vi ambitiøst arbejde på at mindske klimaforandringerne, og her må EU tage lederskabet.”

Hvad så med alle fattigdomsflygtningene?

”Jeg ønsker jo, at uligheden i verden ikke eksisterede. Men jeg er ikke den, der vil åbne alle grænser og lade alle komme til Europa. Det kan godt være, du gerne vil have mig derhen. Men det er altså ikke det, jeg mener.”

Jeres tidligere integrationsordfører, Ulla Sandbæk, har sagt, at alle udlændinge med permanent ophold i Danmark uden videre bør få statsborgerskab. Er det Alternativets politik? 

”Det skal ikke være helt uden krav. Men et statsborgerskab skal ikke være hængt op på, om man kan klare sprogniveau 3. Det er ti gange mere vigtigt, at man har involveret sig i det danske samfund, udvist engagement og deltaget i sociale fællesskaber. Kravene til statsborgerskab er blevet for rigide.”

En god lang snak
Asylpolitikken er et område, hvor Alternativet ligger lysår væk fra Socialdemokraterne. Og efter Henrik Sass Larsens (S) nylige angreb på Alternativet, er der for alvor kommet tvivl om et samarbejde mellem partierne i ”rød blok” - der tydeligvis ikke er en blok.

”Vi vil gerne have en række møder med de andre oppositionspartier for at etablere et samarbejde. Vi burde kunne finde fælles fodslag om klimadagsordenen og langt hen ad vejen også om uligheds-dagsordenen.”

”Elefanten i porcelænsbutikken er flygtninge og integration. Her tror jeg ikke, vi kan blive enige om antallet, men hvis vi snakker tilstrækkeligt godt og længe med hinanden, tror jeg, vi kan blive enige om at have en ambitiøs politik for integrationen.”

Elbæk tilføjer:
”Vi vil hellere snakke politik end navne. Hvis det efter et valg giver mening at pege på Mette Frederiksen (S) som kongelig forhandler, så gør vi det. Men vi skal først finde ud af, om der er tilstrækkelig mange fællesnævnere.”

Er det en reel mulighed, at I melder pas?

”Ja, alle muligheder er i spil. Men det vil ikke være ønskværdigt. Vores ambition er, at vi i oppositionen fremstår som nogle, der nok skal finde ud af det efter et valg. Det håber jeg virkelig, du citerer mig for. ”

Det er hidtil gået meget skidt for de partier, der er gået til valg uden at pege på en bestemt statsministerkandidat. Er du ikke bange for, I lider samme skæbne?

”Nej, for vi kan sige så meget, at vi ikke peger på en borgerlig kongelig forhandler. Det er udelukket. Jeg tror, det er den klarhed, der betyder noget for vores vælgere.”

Uffe Elbæk møder sit bagland på et endags årsmøde lørdag i Odense.

Forrige artikel Grænsekontrollen er blevet populær Grænsekontrollen er blevet populær Næste artikel Håbet var lysegrønt til Alternativets årsmøde Håbet var lysegrønt til Alternativets årsmøde
Mette Frederiksens iltre strateg strøg helt til tops

Mette Frederiksens iltre strateg strøg helt til tops

POLITISK PORTRÆT: Intelligent, strategisk tænkende, politisk engageret, stærk til kommunikation. Men også ilter, hårdhændet, konfliktoptrappende og nærtagende. Det er blot nogle af de begreber, der hæftes på Mette Frederiksens særlige rådgiver Martin Rossen, der har fået en uhørt magtfuld post.