Om  
Pelle Dragsted

Enhedslistens politiske rådgiver vil i Folketinget

Den politiske rådgiver for Enhedslisten, Pelle Dragsted,træder et skridt frem og stiller op til Folketinget for Enhedslisten. Hans mangeårige arbejde for Enhedslisten betyder – på grund af partiets rotationsregler – at han kan sidde en enkelt periode i Folketinget.
Dragsteds fortid byder på et både politisk og kontroversielt liv. Efter at være startet i Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU) blev Pelle Dragsted nemlig som 17-årig, i 1992, medlem af Antifascistisk Aktion (AFA). Et medlemskab som i de følgende år flere gange førte til, at han blev anholdt af politiet. I 1994 var han med i en bus, fyldt med køller og andre våben, på vej mod Jonni Hansens hjem i Greve. I 1998 blev han dømt for hærværk mod Sandholmlejren. Og i 1999 var han blandt den gruppe, som den danske nazileder, Jonni Hansen, påkørte, da de var igang med at save hans plankeværk i stykker med en motorsav. Nu er målet at blive medlem af Folketinget, og i den forbindelse er udtaler Dragsted i et interview med Information: "Jeg har jo været ansat nogle år i Enhedslisten – og været med til at støbe kuglerne – så det kan være spændende også at være med i forreste geled". Det er endnu ikke afgjort, i hvilken valgkreds Dragsted stiller op til Folketinget.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pelle Dragsted

Politisk ordfører, MF (EL)
BA i historie (Københavns Uni. 2001), master i retorik og formidling (Aarhus Uni. 2016)

0:000:00