Høring i Folketinget om digitalt tv

Folketingets Kulturudvalg holder den 24. oktober 2003 fra kl. 10.00-13.00 en høring om digitalt tv. Høringen foregår i Landstingssalen på Christiansborg.

Overgangen fra analoge til digitale tv-signaler har i flere år været en af de væsentligste teknologiske udviklinger på tv-området. I Danmark introduceres jordbaseret digitalt tv i første omgang ved, at det kun er public service-programmerne, der udsendes i digital form. I udlandet er der valgt andre modeller.

Formålet med høringen er at belyse, hvad status er, samt hvilke perspektiver og udviklingsmuligheder der er forbundet med digitalt tv i Danmark, oplyser Folketinget.

Som det fremgår af programmet nedenfor, vil indbudte eksperter belyse emnet udfra forskellige synsvinkler kombineret med spørgsmål fra politikere og de øvrige deltagere.

Dokumentation

Folketingets Kulturudvalg, Christiansborg, den 8. oktober 2003

Program

Høring om digitalt tv, 24. oktober 2003, kl. 10.00 – 13.00

Overgangen fra analoge til digitale tv-signaler har i flere år været en af de væsentligste teknologiske udviklinger på tv området. I Danmark introduceres jordbaseret, digitalt tv i første omgang ved, at det kun er public service-programmerne der udsendes i digital form. I udlandet er der valgt andre modeller.

Formålet med høringen er at belyse, hvad er status og hvilke perspektiver og udviklingsmuligheder er der forbundet med digitalt tv i Danmark.

Kl. 10.00 – 10.05 Velkomst v/Kim Andersen, formand for Kulturudvalget

Digitalt tv

Kl. 10.05 - 10.45 Hvad er digitalt tv og hvilke muligheder ligger der i denne teknologi? Hvilke nye tjenester gives der mulighed for? Hvad kan en digitalisering af tv bidrage med samfundsmæssigt og brugermæssigt? Hvad er status i Danmark?

De mediepolitiske aftaler om indførelse af jordbaseret, digitalt tv i Danmark v/Lars M. Banke, kontorchef i Kulturministeriet, radio- og tv-kontoret

Digitalt tv. Status og valgmuligheder Michael Henneberg Pedersen, underdirektør i IT- og Telestyrelsen, Frekvens- og Teknikafdelingen, Koncern IT og Mediecentret

Valgmuligheder og perspektiver Frands Mortensen, professor og leder af Institut for Informations- og Medievidenskab, Århus Universitet.

Digitalisering i andre lande

Kl. 10.45 – 11.10 Hvilke erfaringer er der med digitaliseringen af tv i andre lande. Hvad er oplægsholdernes vurdering af timing, omkostninger og de langsigtede perspektiver?

Digitalisering i Sverige. Erfaringer og udviklingsmuligheder v/Christer L Lundin, informationschef, Teracom, Sverige

Udviklingen af jordbaseret, digitalt tv i andre lande v/Per Bendix, direktør i konsulentfirmaet Bendix Consult

Kl. 11.10 – 11.35 Spørgsmål og debat

Kl. 11.35 – 11.55 Kaffepause

Fremtidens digitale tv - udviklingsmuligheder og finansiering

Kl. 11.55 – 12.40 Er jordbaseret, digitalt tv kommercielt bæredygtigt i Danmark? Hvad er nødvendigt/ønskværdigt? Hvilke digitale tjenester skal der satses på? Hvor hurtigt vil udviklingen gå? Public Service? Hvad mener interessenterne?

DR v/Christian Nissen, generaldirektør, DR

TV2 / Danmark v/Peter Parbo, administrerende direktør, TV 2 / Danmark

Videopræsentation af projektet TV2/Nord digital

TV2 / Regionerne - status, forventninger og perspektiver i relation til jordbaseret digitalt tv v/Bent Bjørn, direktør, TV 2 / Nord

Kl. 12.40 – 12.55 Afsluttende debat

Kl. 12.55 - 13.00 Afrunding v/Kim Andersen, udvalgsformand


Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00