Danmarks Statistik ventes i dag at offentliggøre ledighedstal, som viser et fald på over 6000 til omkring 162.000. Det er positivt, fordi det er en trend, der har været næsten helt stabil siden forårspakken sidste år. Der er ingen tvivl om, at der blev vist rettidig omhu fra regeringens side, og at det er nu, at resultaterne høstes. (...)

Med den nuværende trend vil regeringen kunne gøre sin forhåbning om 155.000 ledige som gennemsnit for 2005 til virkelighed. Men der er desværre også en udvikling, der trækker i den modsatte retning. Først og fremmest olieprisen, som holder sig betydeligt over alle prognoseforudsætninger og vil koste job i 2005, omend de mere mekaniske beregninger viser, at det ikke umiddelbart er så mange i dansk økonomi, som man skulle tro, nemlig 3000.

Virkningen kan imidlertid blive langt større. Olieprisstigningen virker som en skatteforhøjelse, ikke blot i Danmark, men globalt. Europa-Kommissionen nedjusterede i denne uge den samlede vækst i euro-området til 1,6 pct. Selv om det stadig er Kommissionens bedømmelse, at der et jobskabende opsving i gang i EU, så skaber udviklingen i både Frankrig og Tyskland bekymring, for begge steder stiger ledigheden i skarp kontrast til Danmark.

I en global verden kan en så åben økonomi som den danske naturligvis ikke i længden være upåvirket af en svagere økonomisk konjunktur, især ikke på de vigtige nærmarkeder. Det forhold, at Danmark er blevet nettoeksportør af olie, giver ro om den betalingsbalance, som i tidligere tider gik i spagat, når der kom olieprisstigninger, og med usvigelig sikkerhed udløste økonomiske stramninger. Det sker ikke mere. Men den lavere vækst ikke mindst på nærmarkederne vil uundgåeligt lægge en dæmper på eksporten og dermed forstærke presset på beskæftigelsen i industrien.

Dansk økonomi har fået pusterum, som må udnyttes til at sikre, at negative vækstpåvirkninger imødegås med positive, så bundlinjen ikke bliver så ringe endda. Det er sundt og udmærket, at statsminister Anders Fogh Rasmussen sætter sig i spidsen for et globaliseringsråd, hvor han sammen med gode mennesker i det kommende år skal drøfte, hvordan Danmark kan fastholde og måske forbedre de samlet set hidtidigt gode erfaringer med globaliseringen. Men det er ikke nok, alene fordi historiske præstationer ikke er nogen garanti for fremtidige resultater. (...)

Den logiske og nødvendige respons, som da også er med i regeringsgrundlaget, er, at de mindre og især de nystartede virksomheder får vilkår, ikke mindst skattemæssigt, som motiverer dem til at skabe nye arbejdspladser. Der er ingen grund til at vente. Flere iværksættere er noget, alle kan være enige om vil være en nødvendig og effektiv respons på globaliseringens udfordringer til dansk økonomi.