5. april har Lars Løkke Rasmussen været statsminister i et år. Samtidig har han været leder af det største regeringsparti, et parti der tidligere ikke lagde skjul på sin begejstring for det europæiske fællesskab, men siden er blevet mere skeptisk.

Under partiets tidligere formand Uffe Ellemann-Jensen blev Venstre bannerfører for en kurs mod yderligere europæisk integration, og partiet kom til at fremstå som Danmarks mest EU-begejstrede parti.

Men den nuværende regering har imidlertid udskudt forbeholds-afstemningerne på ubestemt tid, og EU er nærmest ikke nævnt i regeringens nye arbejdsprogram.

Fogh droppede idealismen
Kursen blev allerede lagt om under Anders Fogh Rasmussen, hvor den ubetingede begejstring blev erstattet af et mere pragmatisk forhold til EU. Det vurderer politisk journalist på Weekendavisen Hans Mortensen over for Altinget.dk - han er også forfatter til en bog om Venstre:

"Uffe Ellemann var om nogen EU-begejstringen personificeret og meget optaget af hele EU-projektet. Begejstringen er klart mindre i dag," siger han og uddyber:

"Anders Fogh startede en mere EU-skeptisk linje, hvor man forholdt sig kritisk til, hvor meget magt EU skal have i forhold til nationalstaten. Det er en mere pragmatisk tilgang, hvor man forholder sig til hver enkelt ting fra EU."

Politisk kommentator på Berlingske Tidende Thomas Larsen vurderer, at hvor Uffe Ellemann satte EU øverst på dagsordenen, så sadlede Anders Fogh Rasmussen om og prioriterede indenrigspolitikken før EU.

"Fogh laver den helt klare kyniske kalkule, at det er ikke EU-politikken, som han vil gøre til sin store politiske slagmark. Det er nogle helt andre prioriteringer, han stiller op som sit politiske projekt," forklarer han.

Indenrigspolitikken prioriteres først
Udlændingepolitikken har flere gange vist sig som en af de slagmarker, hvor EU's politik kolliderer med den danske regerings indenrigspolitiske dagsorden. I 2003 prioriterer Anders Fogh dét, han kalder "en modernisering af det retlige forbehold" frem for en afskaffelse, hvilket han i sin tale til Folketingets åbning i 2003 begrunder i regeringens ønske om en stram udlændingepolitik:

"Derfor ønsker regeringen i den nye traktat at indbygge den mulighed, at befolkningen ved en folkeafstemning kan tage stilling til en modernisering af det retlige forbehold. Konkret foreslår vi en model, hvor Folketinget fra sag til sag tager stilling til deltagelse i det retlige samarbejde. Jeg har på et meget tidligt tidspunkt gjort det klart, at regeringen ikke agter at slække på udlændingepolitikken," sagde Anders Fogh Rasmussen.

Thomas Larsen understreger, at den nye kurs ikke skal forstås som skepsis over for det europæiske samarbejde, men han mener, at der sker en nedjustering af hele europapolitikken, da Anders Fogh Rasmussen bliver formand for Venstre:

"Det er vigtigt at få med, at Anders Fogh jo ikke vender Europa ryggen. Allerede i 2001 var det hans ambition at få fjernet EU-forbeholdene, men det skulle være, når tiden var inde, og det skulle ikke være det første, der skulle satses på," siger Thomas Larsen.

Forskellen skal altså ifølge Thomas Larsen ses deri, at hvor Uffe Ellemann fokuserede på idéen om et fælles Europa, så var udgangspunktet for Anders Fogh Rasmussen de eventuelle fordele, et europæisk samarbejde kunne tilbyde Danmark.

"Uffe var de store idéers mand. Det var hele bygningsværket, som han ville kæmpe for til sin dødsdag. Fogh havde en meget køligere tilgang," siger Thomas Larsen.

Anders Fogh var resultatorienteret
Han vurderer, at der sker en yderligere nedkøling af Foghs europapolitik, da forfatningstraktaten bliver nedstemt i både Holland og Frankrig. Det kommer ifølge Thomas Larsen særligt til udtryk i en tale fra 2006 under titlen "Resultaternes Europa".

I talen sagde Anders Fogh Rasmussen blandt andet, at EU havde været meget optaget af sin egen udvikling, men at det nu var tid til at skifte fokus:

"I dag er det svært at se samme store EU-projekter for sig. Det betyder ikke, at vi skal lægge visionen om et stærkt og forpligtende samarbejde på hylden. Jeg tror på et stærkt og integreret fællesskab i EU. Men arbejdet med at skabe konkrete resultater må ikke overskygges af luftige politiske projekter. I stedet for nogle få mega-projekter bliver det fremover mængden og summen af de mange små og konkrete projekter, der skal sikre fremdriften i det europæiske samarbejde. Jeg vil kalde denne nye strategi for Resultaternes Europa," sagde Anders Fogh Rasmussen i sin tale, som blev holdt på Københavns Universitet.

Ifølge Thomas Larsen eksemplificerer talen tydeligt forskellen mellem Uffe Ellemanns og Anders Foghs europapolitik:

"Anders Fogh talte i sin store europæiske tale om Resultaternes Europa, hvilket står som hans afgørende statement om europapolitik. Det var de kølige resultater, som man kunne måle og veje, mens det hos Uffe var visionen, ideen om Europa, der var det afgørende," forklarer han.

Lars Løkke fortsætter Foghs kurs
Ifølge Thomas Larsen skal Lars Løkke Rasmussen ses i direkte forlængelse af Anders Fogh Rasmussen:

"Lars Løkke er en politiker, som laver en kølig kalkule af, hvad det er vigtigst, at han får løst som regeringschef. Og der er der ingen tvivl om, at da han bliver kastet ud som statsminister, er der to altoverskyggende opgaver: klimatopmødet og krisestyring af økonomien," siger Thomas Larsen.

EU har heller ikke fundet plads blandt de 10 mål, som udgør regeringens arbejdsprogram, og der er flere aktuelle sager, hvor regeringens politik kolliderer med kravene fra EU. På det seneste har regeringens vandmiljøplaner ikke levet op til EU's vandrammedirektiv, og Venstres fødevareordfører Erling Bonnesen sagde i den forbindelse til TV 2, at Danmark ikke vil leve op til EU's krav, hvis de nærmeste konkurrenter ikke også gør det.

Og der vil komme flere sager af den slags, vurderer Hans Mortensen:

"Jeg tror, at udlændingepolitikken vil blive en udfordring, og så er der også de økonomiske kriser, som vil gøre, at EU kan blive nødt til at styre økonomien i de enkelte lande strammere, og det vil også være en udfordring for Venstre," siger Hans Mortensen.

Flere årsager til kursskiftet
Hans Mortensen og Thomas Larsen er enige om, at der er flere forklaringer på det skifte, der skete med Anders Fogh Rasmussen. Men begge peger de på, at personerne har stor betydning.

"Anders Fogh var allerede som ung VU-formand kritisk over for EU-projektet. Han skrev nogle kronikker, hvor han kritiserede EU's tilløb til at blive en nationalstat," siger Hans Mortensen.

Thomas Larsen er enig i, at Anders Fogh som person har haft stor betydning. Men han mener desuden, at det på mange måder var Uffe Ellemann, der var den egentlige afviger på EU-området:

"Uffe Ellemann er den Venstre-formand, som allermest troede på den europæiske idé, og der er han en usædvanlig skikkelse i partiets historie," siger Thomas Larsen og uddyber:

"Uffe troede på den europæiske ide, og talte åbent om europæisk integration, altså hele den politiske dimension, hvor masser af andre ledere i partiet mere har lagt vægt på den økonomiske dimension."

Det er netop den politiske dimension, som ifølge Hans Mortensen er svær at acceptere for mange Venstre-folk. Den faldende begejstring for EU skal ifølge ham ses i forlængelse af, at EU i høj grad har udviklet sig til et politisk projekt:

"Efter man i 80'erne var meget optaget af det indre marked i EU, så kom der med Maastricht-traktaten en politisk overbygning, og det gør, at for liberalister bliver EU et mindre spiseligt projekt. Pludseligt er det ikke bare frihandel, men også politiske styringskompetencer. EU ændrer sig fra et marked til en politisk institution og et politisk projekt, som liberalisterne i Venstre er mere kritiske overfor," siger Hans Mortensen.

Venstre afviser skepsis
Venstres tidligere EU-ordfører og nuværende udenrigspolitiske ordfører Michael Aastrup Jensen medgiver, at der er sket et skifte efter Uffe Ellemann:

"Det er rigtigt, at vi har en mere pragmatisk linje, end der var før i tiden. Det var lidt den ånd, der var. Nu skulle vi passe på med at kritisere det, der kom fra EU, for vi skulle være bannerførerpartiet, vi skulle være EU-partiet," siger Michael Aastrup Jensen.

Men han afviser, at det er udtryk for, at Venstre er blevet skeptisk over for EU. Han mener, at de nye tendenser er et naturligt resultat af, at partiet lykkedes med at sælge idéen om EU til danskerne:

"Tiden var anderledes under Uffe. Der følte vi, at vi skulle ud og overbevise folk om, at EU var en god ting. Men nu er vi med, og jeg tror, det er de færreste danskere, som ønsker os ud," siger han.

Tidligere minister og medlem af Europa-Parlamentet samt nuværende formand for Udenrigspolitisk Nævn Eva Kjer Hansen giver Michael Aastrup Jensen ret, og tilføjer, at det, vi ser, er en "normalisering" af EU-debatten:

"Det tidligere "enten for eller imod EU", har hæmmet EU-debatten i mange år. Nu er det blevet en mere normal politisk debat, der giver plads til en politisk diskussion," siger Eva Kjer Hansen.

Intern uenighed
Og der har i partiet været diskussion om EU-linjen. Ikke mindst i forbindelse med det seneste EU-parlamentsvalg, hvor det var en meget negativ kritisk linje, der ofte blev udtrykt i valgkampen, og det gav anledning til intern diskussion, oplyser politikere fra Venstre.

Men også i Venstres bagland har begejstringen for EU aftaget:

"Vi kan se, at Venstres bagland ikke er så unisont EU-begejstret som tidligere. Men de har heller ikke haft nogle ledere i form af Fogh og Løkke, som har prøvet at forklare dem, hvad fordelene er ved at være medlem af fællesskabet. Den kamp tog Uffe," siger Thomas Larsen og uddyber:

"Hvis du ikke har en partiformand, som virkelig engagerer sig i den europæiske sag, så sker der det, at hele temaet rutsjer længere ned på partiets dagsorden. Og det er sket i Venstre. Meget ofte kommer man til at fokusere på alle problemerne, når man taler om fællesskabet, og man glemmer idéen."

Efter man i 80'erne var meget optaget af det indre marked i EU, så kom der med Maastricht-traktaten en politisk overbygning, og det gør, at for liberalister bliver EU et mindre spiseligt projekt. Pludseligt er det ikke bare frihandel, men også politiske styringskompetencer.

Hans Mortensen
Politisk journalist, forfatter

Michael Aastrup Jensen er ikke afvisende over for kritikken:

"Vi skal være bedre til at sælge alle de gode ting, vi får ud af EU, end vi har været, men det prøver vi også, men det er godt nok en svær opgave."

Han understreger dog, at han stadig opfatter Venstre som det mest EU-begejstrede parti herhjemme:

"Ja, det gør jeg, og det mener jeg uden tøven."

Venstre ikke længere i spidsen
Den udlægning er Thomas Larsen dog ikke enige i:

"Venstre er ikke det mest pro-EU-parti længere. Her er Venstre blevet overhalet af andre partier. Man kan diskutere, om Venstre ligger nummer tre eller fire, men nummer et, der ligger de i hvert fald ikke efter min bedste vurdering," siger Thomas Larsen og peger på både De Radikale og Konservative, som han mener har overhalet Venstre.

Hans Mortensen er enig i, at Venstre ikke længere er det mest EU-begejstrede parti herhjemme:

"Det er klart, at oppositionen politisk er blevet meget mere EU-positiv, mens regeringsblokken, især Venstre og jo i høj grad Dansk Folkeparti, er rykket væk fra EU -  eller har lagt større afstand," siger Hans Mortensen.

Det mener han er et resultat af EU's udvikling fra et økonomisk til et politisk fæll,esskab:

"Socialdemokraterne har jo også luret, at EU på mange måder kan bruges i et socialdemokratisk projekt. De er mere EU-begejstrede, end de nogensinde har været. SF er kommet med som et EU-tilhængerparti, og De Radikale er jo nu det mest EU-begejstrede parti herhjemme," slutter Hans Mortensen.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Uffe Ellemann-Jensen.