18. november 2019 kl. 08.00Ministersvar
Peter Skaarup svarer Nick Hækkerup
Peter Skaarup (DF) spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, om teknisk bistand til et ændringsforslag, der indfører mulighed for tvungen medicinsk kastration som strafferetlig sanktion for seksualforbrydere
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 9, Spørgsmål 8
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der indfører mulighed for tvungen medicinsk kastration som strafferetlig sanktion for seksualforbrydere, og vil ministeren redegøre for sin holdning til et sådant ændringsforslag?
Svar fra mandag den 18. november 2019
1.
Jeg har forstået spørgsmålet således, at der ønskes teknisk bistand til et ændringsforslag om, at når en person dømmes for visse seksualforbrydelser, kan retten samtidig træffe afgørelse om, at den pågældende idømmes tidsubegrænset tvungen behandling med kønsdriftdæmpende medicin (såkaldt ”medicinsk kastration”).
Et sådant ændringsforslag vil kunne formuleres på følgende måde:
”Æ n d r i n g s f o r s l a g til lov om ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) L 9) f (…):
Til § 1 1) ør nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01.
Efter § 79 a indsættes i 9. kapitel:
Ȥ 79 b.
Den, som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse af §§ 216, eller 222, § 223, stk. 2, § 225, jf. §§ 216 eller 222, § 223, stk. 2, kan ved dommen pålægges at blive underlagt behandling med kønsdriftdæmpende medicin ved løsladelsen eller udskrivelsen.
Stk. 2.
Et behandlingspålæg efter stk. 1 gives indtil videre.
Stk. 3.
Den dømte kan 5 år efter løsladelsen eller udskrivelsen forlange, at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om behandlingspålægget for retten. Når særlige omstændigheder taler for det, kan justitsministeren tillade, at indbringelse for retten sker tidligere. Afgørelsen træffes ved ken2 delse. Går afgørelsen ud på, at behandlingspålægget helt eller delvis opretholdes, kan spørgsmålet på ny indbringes for retten, dog tidligst efter 2 års forløb.
Stk. 4.
Modsætter den dømte sig behandlingspålægget efter stk. 1, træffer politiet bestemmelse om behandlingens iværksættelse og yder bistand hertil.
Stk. 5.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler om prøvelsen, fremgangsmåden og gennemførelsen af behandlingspålægget efter stk. 1, herunder politiets bistand hertil.«
[Indsættelse af bestemmelse om tvungen behandling med kønsdriftdæmpende medicin]
Bemærkninger Til nr. 1 Den foreslåede § 79 b, stk. 1, har til formål at indføre en mulighed for, at retten kan idømme visse seksualforbrydere tvungen behandling med kønsdriftdæmpende medicin (såkaldt ”medicinsk kastration”). Den foreslåede ordning vil gælde for personer, der idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse af straffelovens § 216 om voldtægt, § 222 om seksuelt forhold til et barn under 15 år og § 223, stk. 2, om seksuelt forhold til en person under 18 år ved groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed. Ordningen foreslås ligeledes at gælde for personer, der har overtrådt ovennævnte bestemmelser ved andet seksuelt forhold end samleje, jf. straffelovens § 225.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at det er retten, der træffer afgørelse om varigheden af den medicinske behandling, og at et behandlingspålæg gives indtil videre, dvs. tidsubegrænset.
Det følger af det foreslåede stk. 3, at den dømte 5 år efter løsladelsen eller udskrivelsen kan forlange, at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om behandlingspålægget for retten. I den forbindelse vil retten kunne træffe afgørelse om, at behandlingen skal ophøre. Afgørelsen træffes ved kendelse.
Retten skal forkorte behandlingsperioden, hvis retten vurderer, at der ikke længere er risiko for, at den dømte vil begå ny, lignende kriminalitet, selv 3 om behandlingen afbrydes. Retten skal som ved vurderingen efter det forslåede stk. 2 inddrage sagkyndig bistand, herunder fra læger, sexologer eller psykologer.
Det følger af det foreslåede stk. 4, at i de tilfælde, hvor den dømte modsætter sig behandlingspålægget, træffer politiet bestemmelse om behandlingens iværksættelse og yder bistand hertil. Politiets bistand vil således kun være nødvendig i de situationer, hvor den domfældte ikke frivilligt møder op, når denne indkaldes til behandlingen, eller hvor den domfældte ved f.eks. at nægte at tage sin medicin afbryder behandlingen inden udløbet af behandlingspålægget.
Det følger af det foreslåede stk. 5, at justitsministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelse og prøvelse af et behandlingspålæg efter stk. 1.
Det forudsættes, at der bl.a. vil blive udstedt nærmere regler om, hvilke præparater, der skal anvendes i forbindelse med behandlingen, gennemførelsen af kontrol af, at den domfældte ikke afbryder behandlingen, og de nærmere rammer for politiets bistand til gennemførelsen af behandlingspålægget. Der vil derudover også kunne fastsættes nærmere regler om behandlingen af anmodninger om afbrydelse af behandlingen efter det foreslåede stk. 3. Justitsministeren forudsættes ved fastsættelsen af reglerne at inddrage relevant sagkyndig bistand, herunder fra læger, sexologer eller psykologer.
2.
Det er Justitsministeriets vurdering, at en mulighed for at idømme seksualforbrydere tvungen medicinsk kastration vil rejse spørgsmål i forhold til Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 om forbud mod bl.a. umenneskelig og nedværdigende behandling samt artikel 8 om retten til respekt for bl.a. privatliv og familieliv.
Hertil kommer, at det er et almindeligt anerkendt grundlæggende princip, at medicinsk behandling af personer, kun kan iværksættes med den pågældendes informerede samtykke. Dansk ret er indrettet i overensstemmelse hermed, således at tvangsindlæggelse og tvangsbehandling alene kan ske i henhold til psykiatriloven. Det bemærkes i den forbindelse, at pædofili betragtes som en seksuel afvigelse og ikke som en sindssygdom omfattet af psykiatriloven.
Endvidere kan behandling med kønsdriftsdæmpende medicin medføre alvorlige – eventuelt livstruende – bivirkninger så som leverpåvirkninger, tu4 morer og afkalkning af knoglerne. Personer, der modtager en sådan behandling, skal derfor regelmæssigt undersøges og kontrolleres, således at behandlingen kan afbrydes, hvis der optræder komplikationer af en vis sværhedsgrad. Sådan behandling og kontrol kræver derfor også i praksis, at personen aktivt (og frivilligt) medvirker.
Regeringen kan på den baggrund ikke støtte et ændringsforslag, der indebærer, at en person, som er dømt for visse seksualforbrydelser, kan underlægges tvungen behandling med kønsdriftdæmpende medicin.
5
Jeg har forstået spørgsmålet således, at der ønskes teknisk bistand til et ændringsforslag om, at når en person dømmes for visse seksualforbrydelser, kan retten samtidig træffe afgørelse om, at den pågældende idømmes tidsubegrænset tvungen behandling med kønsdriftdæmpende medicin (såkaldt ”medicinsk kastration”).
Et sådant ændringsforslag vil kunne formuleres på følgende måde:
”Æ n d r i n g s f o r s l a g til lov om ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) L 9) f (…):
Til § 1 1) ør nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01.
Efter § 79 a indsættes i 9. kapitel:
Ȥ 79 b.
Den, som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse af §§ 216, eller 222, § 223, stk. 2, § 225, jf. §§ 216 eller 222, § 223, stk. 2, kan ved dommen pålægges at blive underlagt behandling med kønsdriftdæmpende medicin ved løsladelsen eller udskrivelsen.
Stk. 2.
Et behandlingspålæg efter stk. 1 gives indtil videre.
Stk. 3.
Den dømte kan 5 år efter løsladelsen eller udskrivelsen forlange, at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om behandlingspålægget for retten. Når særlige omstændigheder taler for det, kan justitsministeren tillade, at indbringelse for retten sker tidligere. Afgørelsen træffes ved ken2 delse. Går afgørelsen ud på, at behandlingspålægget helt eller delvis opretholdes, kan spørgsmålet på ny indbringes for retten, dog tidligst efter 2 års forløb.
Stk. 4.
Modsætter den dømte sig behandlingspålægget efter stk. 1, træffer politiet bestemmelse om behandlingens iværksættelse og yder bistand hertil.
Stk. 5.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler om prøvelsen, fremgangsmåden og gennemførelsen af behandlingspålægget efter stk. 1, herunder politiets bistand hertil.«
[Indsættelse af bestemmelse om tvungen behandling med kønsdriftdæmpende medicin]
Bemærkninger Til nr. 1 Den foreslåede § 79 b, stk. 1, har til formål at indføre en mulighed for, at retten kan idømme visse seksualforbrydere tvungen behandling med kønsdriftdæmpende medicin (såkaldt ”medicinsk kastration”). Den foreslåede ordning vil gælde for personer, der idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse af straffelovens § 216 om voldtægt, § 222 om seksuelt forhold til et barn under 15 år og § 223, stk. 2, om seksuelt forhold til en person under 18 år ved groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed. Ordningen foreslås ligeledes at gælde for personer, der har overtrådt ovennævnte bestemmelser ved andet seksuelt forhold end samleje, jf. straffelovens § 225.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at det er retten, der træffer afgørelse om varigheden af den medicinske behandling, og at et behandlingspålæg gives indtil videre, dvs. tidsubegrænset.
Det følger af det foreslåede stk. 3, at den dømte 5 år efter løsladelsen eller udskrivelsen kan forlange, at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om behandlingspålægget for retten. I den forbindelse vil retten kunne træffe afgørelse om, at behandlingen skal ophøre. Afgørelsen træffes ved kendelse.
Retten skal forkorte behandlingsperioden, hvis retten vurderer, at der ikke længere er risiko for, at den dømte vil begå ny, lignende kriminalitet, selv 3 om behandlingen afbrydes. Retten skal som ved vurderingen efter det forslåede stk. 2 inddrage sagkyndig bistand, herunder fra læger, sexologer eller psykologer.
Det følger af det foreslåede stk. 4, at i de tilfælde, hvor den dømte modsætter sig behandlingspålægget, træffer politiet bestemmelse om behandlingens iværksættelse og yder bistand hertil. Politiets bistand vil således kun være nødvendig i de situationer, hvor den domfældte ikke frivilligt møder op, når denne indkaldes til behandlingen, eller hvor den domfældte ved f.eks. at nægte at tage sin medicin afbryder behandlingen inden udløbet af behandlingspålægget.
Det følger af det foreslåede stk. 5, at justitsministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelse og prøvelse af et behandlingspålæg efter stk. 1.
Det forudsættes, at der bl.a. vil blive udstedt nærmere regler om, hvilke præparater, der skal anvendes i forbindelse med behandlingen, gennemførelsen af kontrol af, at den domfældte ikke afbryder behandlingen, og de nærmere rammer for politiets bistand til gennemførelsen af behandlingspålægget. Der vil derudover også kunne fastsættes nærmere regler om behandlingen af anmodninger om afbrydelse af behandlingen efter det foreslåede stk. 3. Justitsministeren forudsættes ved fastsættelsen af reglerne at inddrage relevant sagkyndig bistand, herunder fra læger, sexologer eller psykologer.
2.
Det er Justitsministeriets vurdering, at en mulighed for at idømme seksualforbrydere tvungen medicinsk kastration vil rejse spørgsmål i forhold til Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 om forbud mod bl.a. umenneskelig og nedværdigende behandling samt artikel 8 om retten til respekt for bl.a. privatliv og familieliv.
Hertil kommer, at det er et almindeligt anerkendt grundlæggende princip, at medicinsk behandling af personer, kun kan iværksættes med den pågældendes informerede samtykke. Dansk ret er indrettet i overensstemmelse hermed, således at tvangsindlæggelse og tvangsbehandling alene kan ske i henhold til psykiatriloven. Det bemærkes i den forbindelse, at pædofili betragtes som en seksuel afvigelse og ikke som en sindssygdom omfattet af psykiatriloven.
Endvidere kan behandling med kønsdriftsdæmpende medicin medføre alvorlige – eventuelt livstruende – bivirkninger så som leverpåvirkninger, tu4 morer og afkalkning af knoglerne. Personer, der modtager en sådan behandling, skal derfor regelmæssigt undersøges og kontrolleres, således at behandlingen kan afbrydes, hvis der optræder komplikationer af en vis sværhedsgrad. Sådan behandling og kontrol kræver derfor også i praksis, at personen aktivt (og frivilligt) medvirker.
Regeringen kan på den baggrund ikke støtte et ændringsforslag, der indebærer, at en person, som er dømt for visse seksualforbrydelser, kan underlægges tvungen behandling med kønsdriftdæmpende medicin.
5
