Andreas Steenberg
 svarer 
Mattias Tesfaye

Andreas Steenberg (R) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Mattias Tesfaye, om ministeren som teknisk bistand vil udarbejde ændringsforslag med tilhørende bemærkninger, der sikrer, at alle børn under 15 år får mulighed for at få ophold hos deres forældre, hvis forældrene har lovligt ophold i Danmark

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 43, Spørgsmål 24
Vil ministeren som teknisk bistand udarbejde ændringsforslag med tilhørende bemærkninger, der sikrer, at alle børn under 15 år får mulighed for at få ophold hos deres forældre, hvis forældrene har lovligt ophold i Danmark?

Svar fra fredag den 29. november 2019
1.

Det følger af grundlovens § 41, stk. 2, at et lovforslag kun kan vedtages efter tre behandlinger i Folketinget. Bestemmelsen sætter derfor grænser for, hvilke ændringsforslag der kan tages under behandling, idet der ikke kan stilles ændringsforslag, som indebærer en ændring af det fremsatte lovforslags identitet.

Inden for disse rammer har jeg forstået spørgsmålet sådan, at der ønskes teknisk bistand til et ændringsforslag, der betyder, at der ved familiesammenføring med børn under 15 år hverken skal gælde et krav om vellykket integration eller en ansøgningsfrist, men at de øvrige betingelser for familiesammenføring skal gælde uændret.

Jeg har endvidere forudsat, at spørgeren ønsker, at de børn, der tidligere har fået afslag på opholdstilladelse med henvisning til kravet om vellykket integration, skal have en ny mulighed for at opnå opholdstilladelse, uanset at barnet i mellemtiden måtte være fyldt 15 år, men forudsat at barnet ikke er fyldt 18 år på tidspunktet for indgivelsen af den nye ansøgning.

Udlændinge- og Integrationsministeriet Familiesammenføring Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2019 - 17585 1095686 Side 1/4 Det ønskede ændringsforslag kan herefter udarbejdes på følgende måde:

Ændringsforslag til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Afskaffelse af kravet om vellykket integration i sager om familiesammenføring med børn og indførelse af en frist på 3 måneder for indgivelse af ansøgning) L 43) af […]]:

Til § 1 1) r. 1 udgår, og i stedet indsættes:

»01.

§ 9, stk. 20, ophæves.«

Stk. 21-42 bliver herefter stk. 20-41.

[Kravet om vellykket integration afskaffes og erstattes ikke af en ansøgningsfrist]

Til § 2 2) tk. 2-5 udgår, og i stedet indsættes:

»Stk.

2.

I sager, hvor barnet i perioden fra den 10. juni 2016 til lovens ikrafttræden er meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, af Udlændingestyrelsen under henvisning til, at barnet ikke har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet, og der indgives ny ansøgning om opholdstilladelse, lægges barnets alder på tidspunktet for ansøgningen, der blev afslået, til grund. Opholdstilladelse kan dog ikke gives, hvis barnet er fyldt 18 år på tidspunktet for den nye ansøgning.«

[Konsekvensændring og fravigelse af aldersgrænsen på 15 år for visse børn]

Bemærkninger Til nr. 1 Ændringsforslaget vil indebære, at kravet om vellykket integration i udlændingelovens § 9, stk. 20, afskaffes, og at der ikke indføres en ny betingelse om en ansøgningsfrist på 3 måneder i forbindelse med familiesammenføring med børn.

Ændringsforslaget vil også omfatte sager, der er verserende på tidspunktet for lovens ikrafttræden, dvs. de sager, der er omfattet af de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 1 og 3.

Side 2/4 Udlændingenævnet vil således skulle hjemvise verserende klagesager, hvor afslaget på opholdstilladelse er truffet af Udlændingestyrelsen i perioden fra den 10. juni 2016 til lovens ikrafttræden under henvisning til, at der ikke var grundlag for en vellykket integration her i landet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 20, til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen i første instans tager stilling til, om de øvrige betingelser for meddelelse af opholdstilladelse er opfyldt.

Til nr. 2 Ændringsforslaget indebærer, at den foreslåede overgangsordning, hvorefter visse grupper af børn vil få mulighed for at ansøge om opholdstilladelse inden for en frist på 3 måneder fra lovens ikrafttræden, udgår af lovforslaget.

Dette er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1, der indebærer, at der ikke vil skulle gælde en ansøgningsfrist på 3 måneder.

Ændringsforslaget indebærer endvidere, at børn, der i perioden fra den 10. juni 2016 til lovens ikrafttræden er meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, af Udlændingestyrelsen under henvisning til, at barnet ikke har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet, og indgiver en ny ansøgning, vil kunne meddeles opholdstilladelse, uanset at de på tidspunktet for den nye ansøgning er fyldt 15 år. Det vil dog være en betingelse, at barnet ikke er fyldt 18 år på ansøgningstidspunktet.

I sådanne sager vil det således være barnets alder på tidspunktet for ansøgningen, der blev afslået, der vil skulle lægges til grund, dog således at der ikke kan meddeles opholdstilladelse, hvis barnet er fyldt 18 år på tidspunktet for den nye ansøgning.

Dette svarer til, hvad der vil gælde for de børn, der er omfattet af lovforslagets §

2, stk. 4, dvs. børn, der i perioden fra den 10. juni 2016 til lovens ikrafttræden er meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, under henvisning til, at der ikke var grundlag for en vellykket integration her i landet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 20.

2.

Jeg kan ikke støtte et sådant ændringsforslag.

Regeringen indgik i februar 2019 en aftale med den tidligere regering og Dansk Folkeparti om afskaffelse af kravet om vellykket integration og indførelse af en ny frist på 3 måneder for indgivelse af ansøgning om familiesammenføring med børn.

Side 3/4 Jeg står naturligvis ved denne aftale, der har til formål at sikre, at børn, der skal have en fremtid i Danmark, kommer hertil så tidligt som muligt. Det er i alles interesse – især børnenes. De nye regler er endvidere klare og gennemskuelige, således at forældre på forhånd ved, hvordan de skal forholde sig, hvis de ønsker familiesammenføring til Danmark.

Mattias Tesfaye / Moya-Louise Lindsay-Poulsen Side 4/
0:000:00