12. maj 2020 kl. 08.00Ministersvar
Karina Lorentzen Dehnhardt svarer Nick Hækkerup
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, om kommentar til Dommerforeningens udmelding om, at lovforslaget er en gradvis udhuling af de retssikkerhedsmæssige hensyn, der ligger bag dommerkendelser
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 130, Spørgsmål 4
Vil ministeren kommentere Dommerforeningens udmelding om, at lovforslaget er en gradvis udhuling af de retssikkerhedsmæssige hensyn, der ligger bag dommerkendelser?
Svar fra tirsdag den 12. maj 2020
Som anført i pkt. 1.5.2 i den kommenterede høringsoversigt over lovforslaget, har tilsynet efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 79 b, stk.
6, ikke karakter af efterforskning, som baserer sig på en konkret mistanke om et strafbart forhold, der kan be- eller afkræftes af domstolene. Der er derimod tale om et lovbestemt tilsyn, som har til formål at kontrollere, at den dømte overholder et idømt kontaktforbud med henblik på ultimativt at forebygge nye terrorhandlinger. Derfor er det også vanskeligt at se, hvad domstolene reelt skulle efterprøve.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil retsplejelovens bestemmelser om straffeprocessuelle indgreb skulle iagttages, hvis den dømte i forbindelse med tilsynet med rimelig grund mistænkes for at have begået et strafbart forhold. Det betyder, at politiet i en sådan situation som udgangspunkt vil skulle indhente en retskendelse for f.eks. at foretage en ransagning af den dømtes bolig, computer, telefon eller andet IT-udstyr.
Der henvises i øvrigt til de tidligere fremsendte bemærkninger i den kommenterede høringsoversigt, jf. bilag 1 til lovforslaget, pkt. 1.5.2, hvor Dommerforeningens høringssvar er kommenteret.
6, ikke karakter af efterforskning, som baserer sig på en konkret mistanke om et strafbart forhold, der kan be- eller afkræftes af domstolene. Der er derimod tale om et lovbestemt tilsyn, som har til formål at kontrollere, at den dømte overholder et idømt kontaktforbud med henblik på ultimativt at forebygge nye terrorhandlinger. Derfor er det også vanskeligt at se, hvad domstolene reelt skulle efterprøve.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil retsplejelovens bestemmelser om straffeprocessuelle indgreb skulle iagttages, hvis den dømte i forbindelse med tilsynet med rimelig grund mistænkes for at have begået et strafbart forhold. Det betyder, at politiet i en sådan situation som udgangspunkt vil skulle indhente en retskendelse for f.eks. at foretage en ransagning af den dømtes bolig, computer, telefon eller andet IT-udstyr.
Der henvises i øvrigt til de tidligere fremsendte bemærkninger i den kommenterede høringsoversigt, jf. bilag 1 til lovforslaget, pkt. 1.5.2, hvor Dommerforeningens høringssvar er kommenteret.
