svarer 
Trine Bramsen

Forsvarsudvalget spørger forsvarsministeren, Trine Bramsen, om kommentar til henvendelse af 18/5-20 fra Foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer vedrørende kompensationsmodellen

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 166, Spørgsmål 17
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 18. maj 2020 fra Foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer vedrørende kompensationsmodellen, jf. L 166 - bilag 9.

Svar fra tirsdag den 26. maj 2020
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 18. maj 2020 fra Foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer vedrørende kompensationsmodellen, jf. L 166 - bilag 9.” Svar:

I henvendelsen af 18. maj 2020 anfører Berg Advokater på vegne af foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer – der kun repræsenterer en del af naboerne i området – at den kompensationsordning, der følger af det fremsatte lovforslag, er i strid med den politiske aftale om kompensation for F-35-kampflystøj fra Flyvestation Skrydstrup. Berg Advokater anfører i den forbindelse, at kompensationsordningen ikke – som forudsat i den politiske aftale – kompenserer for det fulde støjbillede, herunder for flyvninger med afvisningsberedskabet og for terminalstøj.

Det bygger imidlertid på en misforståelse, idet der i henvendelsen sker en sammenblanding af to vidt forskellige ting: Reguleringen af støjgrænser for flyvestationen, og reguleringen af den kommende kompensationsordning Når det gælder støjgrænserne, så vil den kommende regulering indeholde nogle væsentlige undtagelser. For det vil ikke give mening, hvis Flyvevåbnets akutte opgaver skal være underlagt absolutte støjgrænser. Ingen af os kan jo leve med, at Flyvevåbnet f.eks. ikke kan aktivere afvisningsberedskabet, fordi man derved ville overskride en støjgrænse. Så i reguleringen vil det blive slået fast, at støjgrænserne ikke gælder for de særlige flyvninger, som er akutte eller sikkerhedsmæssigt vigtige. Det er i øvrigt ikke noget nyt – stort set samme undtagelser fremgår af de nuværende retningslinjer fra Miljøstyrelsen.

Berg Advokater mener, at reglerne dermed vil stride mod den politiske aftale om kompensation, hvor det fremgår, at der kompenseres for det fulde støjbillede, herunder afvisningsberedskabet. Men det er en misDato:

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

26. maj 2020 JSN 2020/003037 94956 Ingen FORSVARSMINISTEREN Holmens Kanal 9 1060 København K Tlf.: +45 7281 0000 Fax: +45 7281 0300 E-mail: [email protected] www.fmn.dk EAN: 5798000201200 CVR: 25 77 56 35 forståelse. Støjreguleringen har intet med kompensationen at gøre – det er to forskellige regelsæt.

Kompensationsordningen er – akkurat som det fremgår af den politiske aftale – baseret på det fulde F-35-flystøjbillede, og afgrænsningen af rød og gul zone tager udgangspunkt i beregningerne af det fulde F-35flystøjbillede. Altså inklusive de flyvninger, der er undtaget fra støjgrænserne. Så der er ingen uoverensstemmelse mellem den foreslåede regulering og den politiske aftale.

Forholdet mellem den foreslåede støjregulering og kompensationsordningen er også uddybet i detaljer i afsnit 3 i den kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslaget (L 166, bilag 1).

I forhold til terminalstøj er det vigtigt at holde sig for øje, at den politiske aftale kun omfatter kompensation for flystøj, og altså ikke terminalstøj. Terminalstøjen vil generelt blive mindre ved overgangen til F35-kampflyene. Forsvaret har minimeret terminalstøjen ved at flytte F35-komplekset til den mest støjoptimale placering på Flyvestation Skrydstrup.

I henvendelsen anføres desuden, at Forsvarsministeriet – ved at fastlægge den gule og den røde zone uden at tage højde for usikkerheden i flystøjsberegningerne – har ændret på grundlæggende aftalevilkår.

Det er velkendt, at der er en usikkerhedsmargin ved beregning af flystøj, hvilket også fremgår tydeligt af beskrivelserne af flystøjsberegningerne. Den politiske aftale er baseret på det naturlige udgangspunkt, nemlig resultatet af de beregninger, der er udført af to akkrediterede virksomheder. Det synes jeg, er den mest rimelige løsning.

Endvidere anføres det i henvendelsen, at overgangen mellem den røde og den gule zone udgør en forskelsbehandling, som krænker grundlæggende principper om saglighed og proportionalitet.

Et bredt flertal af Folketingets partier har med kompensationsaftalen ønsket, at de naboer, som udsættes for den største F-35-flystøjsbelastning, også skal have den mest omfattende kompensation. I rød zone gives der således en højere kontant udbetaling eller støjisolering med en større dæmpningseffekt end i gul zone. Desuden tilbydes overtagelse af boligerne til markedspris.

Et ønske om at tilbyde den største kompensation til dem, der bliver udsat for de største gener, anser jeg hverken for at være usagligt eller uproportionalt. Tværtimod.

Sagsnr.: 2020/003037 Dok.nr.: 94956 Når det er sagt, så er det klart, at et tilbud om opkøb ikke kan gradueres. Så i den forstand, er det en klar grænse. Nogen får tilbudt opkøb.

Andre gør det ikke. Det er imidlertid mit indtryk, at der lokalt er tilfredshed med, at den aftalte kompensationsordning omfatter et tilbud om opkøb for de mest støjbelastede.

Det anføres afslutningsvis i henvendelsen, at gensalg af boliger i rød zone vil underminere de eksisterende lokalsamfund og boligområder, idet sådanne boliger erfaringsmæssigt opkøbes af ejendomsspekulanter.

Det er statens hensigt at gensælge opkøbte boliger til en ordentlig pris og på en ordentlig måde. Staten har ikke en interesse i at ødelægge boligmarkedet i Skrydstrup og omegn med eksempelvis et stort udbud af billige boliger. Vi vil selvsagt altid forsøge at opnå den samlet set bedste pris for boligerne.

Forsvarsministeriet har endnu ikke besluttet, hvad der skal ske med opkøbte boliger i området. Det vil bl.a. også afhænge af antallet af boliger, der ønsker opkøb og hvornår.
0:000:00