svarer 
Simon Kollerup

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget spørger erhvervsministeren, Simon Kollerup, om kommentar til henvendelse af 24/11-20 fra DAHL Advokatpartnerselskab vedr. afgrænsning af, hvordan konvertible gældsbreve og warrants kan anvendes til kapitalforhøjelse i et IVS i forbindelse med omregistrering til ApS

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 82, Spørgsmål 1
Vil ministeren kommentere henvendelse af 24. november 2020 fra DAHL Advokatpartnerselskab vedr. afgrænsning af, hvordan konvertible gældsbreve og warrants kan anvendes til kapitalforhøjelse i et IVS i forbindelse med omregistrering til ApS., jf. L 82 - bilag 3?

Svar fra mandag den 7. december 2020
Iværksætterselskaber kan omregistreres til et anpartsselskab ved indbetaling af restkapitalen, der er differencen mellem iværksætterselskabets registrerede kapital og minimumskravet for anpartsselskaber, der er 40.000 kr.

Indbetalingen skal ske efter reglerne om kapitalforhøjelse. Det betyder, at omregistreringen anses for sket, når vedtægterne, hvad angår selskabsbetegnelse og evt. kapitalens størrelse, er ændret, således at vedtægterne opfylder de sædvanlige krav til anpartsselskaber i selskabsloven, og omregistreringen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Jeg har fået oplyst af Erhvervsstyrelsen, at hvis et iværksætterselskab ønsker at blive omregistreret til et anpartsselskab ved anvendelse af konvertible gældsbreve eller warrants, vil det forudsætte, at gældsbrevet konverteres, eller den pågældende warrant udnyttes, inden fristen for omregistrering udløber den 15. oktober 2021. Det skyldes, at kapitalforhøjelsen først registreres, når det konvertible gældsbrev eller den pågældende warrant udnyttes, jf. selskabslovens §§ 167 og 174.

Jeg har endvidere fået oplyst af Erhvervsstyrelsen, at fremgangsmåden, som Dahl Advokatpartnerselskab angiver i spørgsmål 1, er i overensstemmelse med styrelsens praksis.

ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf.

Fax CVR-nr 33 92 33 50 33 12 37 78 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 [email protected] www.em.dk
0:000:00