Debat

17 organisationer i opråb: Regeringen vil lade verdens fattigste betale for ukrainske fordrevne

Regeringen vil tage to milliarder kroner fra Danmarks udviklingsbistand til at finansiere modtagelse af ukrainske flygtninge. Det vil gøre Danmark til den største modtager af egen udviklingsbistand. Og det er både usolidarisk og utroligt kortsigtet, advarer 17 ngo’er.

Modtagelse og beskyttelse af flygtninge i Danmark hører ikke under bistandens eksistensberettigelse, skriver 17 organisationer.
Modtagelse og beskyttelse af flygtninge i Danmark hører ikke under bistandens eksistensberettigelse, skriver 17 organisationer.Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark står sammen med resten af verden overfor en ekstraordinær situation med krigen i Ukraine. Vi anerkender, at der er enormt behov for akut hjælp og beredskaber, der kræver svære valg - også økonomiske.

Sanktioner mod Rusland, øget budget til forsvaret, rekordstor landsindsamling til støtte for Ukraine og særlovgivning, der skal sikre modtagelse af fordrevne mennesker fra Ukraine.

Vi bakker op om regeringens ønske om at hjælpe de fordrevne fra Ukraine, som kommer til Danmark. Vi skal altid udvise solidaritet og hjælpe mennesker på flugt fra konflikt - det ligger i Danmarks DNA, såvel som i vores internationale forpligtelser.

Desværre vil regeringen finansiere denne solidaritet ved at tage fra Danmarks udviklingsbistand. Den bistand som er øremærket til at være Danmarks bidrag til en mere fri, lige og retfærdig verden ved at hjælpe de fattigste og mest skrøbelige lande og verdens mest udsatte mennesker, der lever i fattigdom, konflikt og kriser.

Indlæggets afsendere
  • Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp

  • Bjarne B. Christensen, generalsekretær, Sex & Samfund

  • Charlotte Slente, generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp

  • Dorthe Petersen, direktør, PlanBørnefonden

  • Janne Tynell, stedfortrædende generalsekretær, Red Barnet

  • Jeef Bech, Sekretariatsleder, CISU

  • Jesper Højberg, direktør, IMS (International Media Support)

  • Kathrin Wessendorf, direktør,  IWGIA

  • Lars Koch, generalsekretær, Oxfam IBIS

  • Louise Juul Jensen, generalsekretær, DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

  • Mads Klæstrup Kristensen, direktør, SOS Børnebyerne

  • Mette Müller Kristensen, sekretariatschef Globalt Fokus

  • Rasmus Stuhr Jakobsen, generalsekretær CARE

  • Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef, LGBT+ Danmark

  • Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer

  • Tim Whyte, generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke

  • Jens Vesterager, generalsekretær, ADRA Danmark 

At udhule udviklingsbistanden vil sende flere på flugt
Når regeringen foreslår at tage to milliarder kroner fra udviklingsbistanden til at dække de udgifter, der er forbundet med flygtningemodtagelse i Danmark i 2022, er det ikke solidarisk. 

Det er en nedprioritering af den rolle, Danmark spiller på den internationale scene gennem udviklingsbistanden i at fremme en mere stabil og fredelig verden. At finde pengene til at hjælpe flygtninge fra Ukraine, som opholder sig i Danmark, ved at tage dem fra indsatser for at opbygge fred og stoppe fordrivelse andre steder i verden er en kortsigtet løsning, som kan få utilsigtede langsigtede konsekvenser.

Hvis Danmark slipper tøjlerne på de danske udviklingsindsatser nu, står vi potentielt med endnu flere kriser og endnu flere mennesker på flugt. Danmark kunne omvendt være dem, der udviste internationalt lederskab og solidaritet ved at tage imod flygtninge fra Ukraine, uden at tage pengene fra verdens fattigste.

Modtagelse og beskyttelse af flygtninge i Danmark er et nationalt anliggende og bør derfor altid finansieres af nationale midler, ikke af bistanden

Birgitte Qvist-Sørensen, Bjarne B. Christensen, m.fl.
Se faktaboks

Vi står i en situation, hvor global fattigdom og ulighed er vokset markant i kølvandet på corona-pandemien. Milliarder af mennesker er ramt af fattigdom. Vi oplever pt. et historisk stort antal af humanitære kriser, der sender millioner på flugt. Hertil en klimakrise, som vi med sikkerhed ved vil få drastiske konsekvenser for verdens fattigste og som pt. er ganske underfinansieret.

Behovene andre steder i verden bliver således ikke mindre af, at der nu er krig i Ukraine. Tværtimod. Vi ser pt. stigende fødevarepriser som følge af krigen, som vil medføre yderligere forringelser i fødevaresituationen i lande, der i forvejen er hårdt ramt.

Der er tale om lande, hvor vi i forvejen igennem adskillige år har set situationen blive værre og værre, og hvor mange forældre ikke har råd til at købe nok og ordentlig mad til deres børn.

Modtagelse af flygtninge er et nationalt anliggende
Hvis regeringens forslag til finansiering bliver gennemført, vil det betyde, at to milliarder kroner og altså 11,3 procent af dansk udviklingsbistand vil blive brugt i Danmark til at dække udgifter forbundet med at modtage og hjælpe ukrainske flygtninge herhjemme.

Danmark vil altså blive den største modtager af sin egen udviklingsbistand. Det er absurd. Til sammenligning var Afghanistan den største modtager af dansk udviklingsbistand i 2021 og her blev, ifølge Udenrigsministeriet egen database (Openaid.um.dk), brugt 0,5 milliard kroner.

Men hvor udviklingsbistanden til Afghanistan i 2021 i høj grad gik til humanitære indsatser i et af verdens mest skrøbelige og ustabile lande, vil udviklingsbistanden med regeringens forslag blive brugt på udgifter til flygtningemodtagelse i et af verdens rigeste lande, Danmark.

Modtagelse og beskyttelse af flygtninge i Danmark er et nationalt anliggende og bør derfor altid finansieres af nationale midler, ikke af bistanden. Bistanden skal bruges til for at støtte demokrati og bekæmpe ulighed i verdens fattigste lande.

Udviklingsbistand skal anvendes i udviklingslandene. Udviklingsbistanden er et af de bedste instrumenter, vi har, til at forebygge konflikter. Det er et af de få direkte instrumenter, vi har til at bekæmpe fattigdom og ulighed i verden.

Det er det instrument, vi anvender til at kæmpe for menneskerettigheder, demokrati, ligestilling, klimaindsatser, med videre i verdens mest fattigste lande. Hvis vi selv bliver den største modtager af vores egen udviklingsbistand, så er det en hån mod bistandens eksistensberettigelse og dermed de danske indsatser.

Danmark har råd til at finansiere modtagelsen af fordrevne fra i Ukraine uden at verdens fattigste skal betale regningen

Birgitte Qvist-Sørensen, Bjarne B. Christensen, m.fl.
Se faktaboks

Der er mange alvorlige kriser og mennesker i nød andre steder i verden, som vi har en solidarisk forpligtelse overfor, og som har lige så meget brug for Danmarks udviklingsbistand i dag som i går.

Når verdens øjne er rettet mod en bestemt krise - nær eller fjern, er det udviklingssamarbejdets og -bistandens opgave også at være langsigtet og huske helheden og sammenhæng. 

Når krisen rammer skal vi stå fast på solidariteten
Danmark har råd til at finansiere modtagelsen af fordrevne fra i Ukraine uden at verdens fattigste skal betale regningen. Der ligger lige nu en reserve på 3,5 milliarder kroner, som regeringen, Venstre, Konservative, Radikale Venstre og SF har afsat i forbindelse med det “Nationale kompromis om sikkerhedspolitik”.

Det er altså ikke et spørgsmål om, hvorvidt Danmark har råd, men om hvorvidt der er vilje, når Danmark skal bestemme, hvordan vi vil finansiere modtagelsen af fordrevne fra Ukraine.

Vi håber, at politikerne vil stå fast på de danske ambitioner med vores allesammens udviklingsbistand. Det er, når krisen rammer, at det er allervigtigst at stå fast på vores solidariske værdier og ønsker til at gøre en forskel i verden. 

Hvis politikerne med denne særlov haster en finansieringsmodel igennem, som udhuler udviklingsbistanden, så er risikoen stor for, at de danske ambitioner om at gøre en forskel i verdens skrøbeligste lande for verdens mest udsatte mennesker, bliver skyllet ud med badevandet.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgitte Qvist-Sørensen

Fhv. generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp, formand for 'Verdens Bedste Nyheder'
cand.theol. (Aarhus Uni. 1991), MMD (CBS 2006)

Bjarne B. Christensen

Fhv. generalsekretær, Sex & Samfund
mag.art. i etnografi og socialantropologi (Aarhus Uni. 1986)

Charlotte Slente

Generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp
cand.merc.int. (Copenhagen Business School 1994)

0:000:00