Debat

Sammenslutning for amatørkunstnere: De unge er blevet fremmede fugle i foreningerne

Foreningerne står i stigende grad uden frivillige til at løfte faste opgaver i organisationerne. Det er tid til at nytænke foreningslivet, så den fremadrettet tilpasses de nye generationer, Toke Halskov Kristensen. 

De unge er blevet fremmede fugle i foreningernes ledelsesarbejde, hvilket betyder, at de ikke får sat deres præg på foreningerne, der ofte fremstår gammeldags, skriver Toke Halskov Kristensen.
De unge er blevet fremmede fugle i foreningernes ledelsesarbejde, hvilket betyder, at de ikke får sat deres præg på foreningerne, der ofte fremstår gammeldags, skriver Toke Halskov Kristensen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Toke Halskov Kristensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Danmark har vi en lang hævdvunden tradition for et foreningsliv båret af frivillighed. Men frivilligheden har gennem mange årtier imidlertid ændret karakter og er skiftet fra foreningsfrivillighed til en frivillighed, der løfter enkeltstående opgaver udenfor det forpligtende foreningsfællesskab.

Nogle steder er man endog gået så langt som til at samle de frivillige i kommunale frivilligbanker, hvor man "udlejes" som varme hænder og besøgsvenner, eller til at gå til hånde ved festivaler og koncerter.

Det er i sig selv ikke en dårlig bevægelse, men det udfordrer foreningslivet.

Gamle dyder, som den demokratiske deltagelse i foreningerne, vælges fra, i takt med at nye generationer kommer til

Toke Halskov Kristensen
Formand for AKKS – Amatørernes Kunst og Kultur Samråd

De gamle dyder, som den demokratiske deltagelse i foreningerne, vælges fra, i takt med at nye generationer kommer til. Hermed står foreningerne nu hyppigere uden folk til at løfte opgaver knyttet til det frivillige bestyrelsesarbejde og den daglige drift.

De unge er blevet fremmede fugle i foreningernes ledelsesarbejde, hvilket betyder, at de ikke får sat deres præg på foreningerne, der ofte fremstår gammeldags, især i deres kommunikation. Dette bekræftes af, at foreningerne har svært ved at tiltrække de unge.

Hvis ikke det ændres, risikerer vi, at fællesskabet omkring foreningerne en dag helt forsvinder. Hvis vi fortsat vil bibeholde vores frivillige foreningsliv, kræver det derfor, at vi nytænker foreningslivet og den dannelse, der foregår i foreningerne, der fremadrettet skal tilpasses de nye generationer.

Læs også

Bedre til at rumme de unge

AKKS har i samarbejde med antropologen Tine Sønderby netop udgivet rapporten "Spil med!", der afdækker både udviklingspotentialer i foreningslivet, og hvordan foreningslivet kan blive bedre til at rumme de ensomme unge og forebygge mistrivsel.

Ikke overraskende er en af konklusionerne, at det er foreningernes generelle sociale og organisatoriske liv, der skal styrkes for at kunne nå de unge.

Derfor forslår rapporten, at foreningerne arbejder strategisk med rekruttering og motivation samtidig med, at de giver plads til de unge selvorganiserede.

Læs også

Det sidste kan for eksempel ske i form af produktionsmedlemskaber, hvor man kun er medlem af en forening i en periode, inden man rykker videre til en ny forening, et vækstlagsmiljø eller noget helt andet.

Det kan også ske ved, at flere foreninger går sammen om at etablere kollektive medlemskaber, så man kan være medlem af flere foreninger på en gang og shoppe rundt imellem deres aktiviteter, eller det kan ske ved, at man understøtter de unge i at etablere deres egne foreninger.

Det handler om at introducere nye generationer for foreningsarbejdet, og om give plads til deres egne ideer. Og så handler det om at forenkle foreningsarbejdet, der efterhånden er druknet i GDPR, hvidvaskregler og tilladelser.

Ressourcerne er små

Det sidste ligger for en stor del hos regeringen, og det er dejligt, at den omsider er ved at komme i gang med at finde holdbare løsninger.

Vi skal forenkle foreningsarbejdet, der efterhånden er druknet i GDPR, hvidvaskregler og tilladelser

Toke Halskov Kristensen
Formand for AKKS – Amatørernes Kunst og Kultur Samråd

Men der skal mere til. For ressourcerne i de lokale foreninger er små, og det kræver organisering, kompetenceudvikling og samarbejde på tværs af både lokalforeninger og landsdækkende organisationer, hvis foreningslivet skal skabe overskud til at tænke nyt.

Det kræver også ressourcer – måske i form af lønnede medarbejdere eller hjælp fra kommunerne.

Er det en professionalisering af foreningslivet? Det mener vi ikke, og det vil vi gerne diskutere.

Derfor ser vi også frem til det forskningsprojekt, der for nylig er skudt i gang af Syddansk Universitets Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund og Videncenter for Folkeoplysning omkring, hvad foreningerne betyder for demokratiet, velfærdssamfundet og danskernes livskvalitet i 2024-2026.

Tiden er inde til nye løsninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Toke Halskov Kristensen

Lektor i økonomi, Tietgenskolen, bestyrelsesformand, Amatørernes Kunst & Kultur Samråd, bestyrelsesmedlem, Hjerteforeningen, Børnehjertefonden, Naturama, Fjord&Bælt
Cand.oecon (Aarhus Universitet, 2011) ,ba.polit (Københavns Universitet, 2008)









Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024