Børneorganisation: Ny formulering i Barnets Lov lader de mest sårbare anbragte børn i stikken
Regeringens gode intention om lettere adgang til en frivillig venskabsfamilie for anbragte børn falder til jorden, når det ikke længere bliver en kommunal 'skal-opgave' som oprindeligt planlagt, skriver formand for Mentorbarn Peter Albæk.
Peter Albæk
Partner, Lead Agency, næstformand, Arla Fonden, formand, Joannhuset, formand, MentorbarnSocial- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil fremsatte kort før påske det længe ventede lovforslag om Barnets Lov. Forslaget udmønter den politiske aftale om 'Børnene Først' fra maj 2021.
Med aftalen og med det lovudkast, der blev sendt i høring i maj 2022, tog den daværende regering et visionært og modigt skridt for at sikre institutionsanbragte børn og unge ret til at få en venskabsfamilie.
I udkastet fra maj 2022 hed det således i en ny bestemmelse, at kommunen så vidt muligt inden en anbringelse skal hjælpe barnet eller den unge med at finde en familie i barnets eller den unges familie eller netværk, som kan udpeges til at være dennes venskabsfamilie under anbringelsen.
Realiteten er desværre, at det i mange anbragte børn og unges netværk ikke vil være muligt at finde en venskabsfamilie
Peter Albæk
Formand, Mentorbarn
Og videre hed det i udkastet, at hvis ikke det er muligt at finde en familie i barnets eller den unges familie/netværk, skal kommunen i samarbejde med en civilsamfundsorganisation hjælpe barnet eller den unge med at finde en venskabsfamilie uden for barnets familie eller netværk.
Et modigt og nyskabende forslag. Men noget er sket siden maj 2022. I det netop fremsatte lovforslag er det sidste skal ændret til et kan.
Lille ændring med stor betydning
Umiddelbart en lille ændring. Men dog med en dramatisk stor betydning for især den gruppe af anbragte børn og unge, der er allermest fattige på netværk.
Lad os slå fast, at lovforslaget fortsat er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Kommunerne får fortsat en forpligtelse til aktivt at undersøge mulighederne for at finde en venskabsfamilie i barnet eller den unges familie eller netværk. Det er rigtig positivt og en klar anerkendelse af værdien ved at finde en venskabsfamilie til anbragte børn og unge.
Realiteten er desværre, at det i mange anbragte børn og unges netværk ikke vil være muligt at finde en venskabsfamilie. Og i de tilfælde vil det med forslaget ikke være en rettighed for barnet og en forpligtelse for kommunen at afsøge muligheden for en venskabsfamilie uden for netværket og familien.
Som udgangspunkt stiller det jo alle anbragte børn og unges retsstilling lige. Men i praksis vil det skabe en markant ulige retsstilling mellem de anbragte børn og unge, hvor der i netværket eller familien er mulighed for at finde en venskabsfamilie, og de anbragte børn og unge, der er allermest netværksfattige.
Den første gruppe af børn og unge får gavn af, at det er en kommunal 'skal-opgave'. Og for den sidste en kommunal 'kan-opgave'. Lovforslaget kan med andre ord ende med at forværre uligheden i vilkår under anbringelsen for de børn og unge, der er allerdårligst stillet i forvejen.
Venskabsfamilier med effekt
Vi kan sagtens forstå den bekymring, Kommunernes Landsforening og andre har haft i forhold til det oprindelige lovforslag.
Hvordan kan man forpligte kommunerne på at levere et tilbud til anbragte børn og unge, som potentielt kun kan leveres af frivillige uden for kommunen? Og hvad med tilsyn, ansvar for kvalitet med videre? Alt sammen vigtige spørgsmål – men på ingen måder uløseligt.
Mentorbarn er etableret i 2015 og er i dag Danmarks førende organisation på området med en veludviklet model for venskabsfamilier til børn og unge i udsatte positioner.
Med det nuværende lovforslag tager regeringen desværre et markant skridt baglæns i forhold til ambitionerne i reformaftalen
Peter Albæk
Formand, Mentorbarn
Vi har samarbejdsaftaler med mere end 25 kommuner. Vores model indebærer omhyggelig screening af potentielle venskabsfamilier, skræddersyet match mellem børn og familier samt uddannelse og supervision til familierne. Og modellen er positivt evalueret af VIVE i 2021 på grundlag af et pilotprojekt i Aarhus Kommune, støttet af Velux Fonden.
Den kvalitative evaluering peger på, at en venskabsfamilie kan have stor betydning for anbragte børn og unge. De oplever gennem en venskabsfamilie, hvordan hverdagen i en helt almindelig familie udspiller sig og får dermed en dosis af den normalitet, de ikke har med i bagagen.
Venskabsfamilien understøtter en positiv oplevelse af at blive mødt og anerkendt samt at få plads og rum til at knytte sig følelsesmæssigt. Og frem for alt viser evalueringen, at det for børnene er altafgørende, at familien indgår i relationen frivilligt og ulønnet, så de oplever sig valgt til som menneske. Netop deri ligger værdien i, at tilbuddet er organiseret i civilsamfundet.
Behov for nytænkning
Den politiske aftale og det oprindelige lovforslag var reelt nyskabende i forhold til at fremme et forpligtende samarbejde mellem kommuner og NGO'er.
Og det er netop, hvad vi har brug for, hvis vi skal løse den kæmpe udfordring, vi har kendt i 25-30 år: At institutionsanbragte børn og unge klarer sig markant dårligere gennem hele deres opvækst og ind i voksenlivet, end andre børn og unge.
Forskningen viser, at stærkere netværk til betydningsfulde voksne er en vigtig del af løsningen. Derfor er det rigtig ærgerligt, at regeringen ikke har haft modet til at gå hele vejen. Med det nuværende lovforslag tager regeringen desværre et markant skridt baglæns i forhold til ambitionerne i reformaftalen.
Sagt helt enkelt: Vi har brug for mod, nytænkning og innovation, hvis vi for alvor skal gøre en tydelig forskel for de mest sårbare børn og unge i det her samfund.
Og hvis Mentorbarn kan finde løsningen sammen med 25 af landets kommuner, er vi sikker på, at vi og resten af civilsamfundet kan udbrede venskabsfamilie-tilbuddet til resten af landets kommuner.
Regeringen kan derfor roligt gøre det til en kommunal 'skal-opgave'. Vi skal nok levere.