Centerleder til foreninger: Hold fast i løsningerne og stå klar efter corona

Coronaens konsekvenser for udsatte og ensomme
Der er imidlertid ikke noget at sige til, hvis nogen mister modet i en tid præget af aflysninger, restriktioner, isolation og generel ustabilitet.

For ikke at tale om de mange mennesker, som har været isolerede størstedelen af 2020 og snart også et kvartal inde i 2021, følt sig ensomme og været bekymrede for fremtiden. Både dem der pludselig fik vendt op og ned på deres hverdag, da coronaen og restriktionerne ramte landet for et år siden i disse dage, og dem der var ensomme og isolerede i forvejen før covid19.

Dem er der nemlig flere af, end de fleste af os måske var klar over i begyndelsen af 2020.

Alt, alt for mange mennesker i Danmark står udenfor fællesskabet på grund af spinkelt netværk og/eller manglende indhold i hverdagen. Og når dét liv, man normalt kan opsøge ved blot at gå udenfor sin dør, også er forsvundet, ja, så rammer det hårdt.

Det ved vi i frivilligcentret blandt andet fra de mange telefonsamtaler med ensomme og udsatte, som vi har gennemført i det forgangne år som del af vores Telefonkaffe-projekt, hvor frivillige og ensomme matches 1-1 til snak over en kop kaffe på afstand.  

Frivilligheden blomstrede
Telefonkaffe er dog kun én af rigtig mange frivilligdrevne tilbud, der blomstrede frem i dét, vi nok alle kommer til at huske som ”coronaåret”.

Hvis jeg skulle nævne noget positivt ved dette år, ville jeg som repræsentant for frivilligheden netop pege på det formålstjenstlige i, at det virkelig blev tydeligt for enhver (hvis nogen skulle have været i tvivl …), hvad civilsamfundet kan, og hvor meget det egentlig trækker til glæde for os alle i den sidste ende.

Overalt – lokalt såvel som andre steder i landet – opstod et hav af nye sociale indsatser og løsninger: Telefontilbud, hjælp til indkøb, hundeluftning, afhentning af medicin på apotekerne, hjælpepakker til børnefamilierne, online fællesspisning og digitale netværksgrupper.

Altsammen båret af frivillige med hjertet på rette sted og med kyndig igangsættelse og koordinering af enten de frivillige selv eller organisationer og andre aktører. Jeg er hamrende stolt af at være en del af denne verden.

Ensomhed og digitale broer
Udover de mange coronahjælpeindsatsers opståen skete der også det andet positive under pandemien, at fællesskab og ensomhed for alvor kom på dagsordenen i den offentlige debat og tilmed fik en del politisk opmærksomhed.

Det blev pludselig mindre tabubelagt at sige højt, at man følte sig ensom, og vi fik øjnene op for, hvad fællesskabet – eller manglen på samme – har af betydning for os mennesker.

Det har mange udsatte især været glade for. De mange online-tilbud formåede også at skabe en bro ind nye fællesskaber for nye deltagere.

Man fik pludselig mulighed for at sidde hjemme i sin trygge stue og vurdere, om det ene eller andet var noget for én, uden at det krævede en masse, som man måske ikke kunne honorere.

Jeg er overbevist om, at disse digitale fællesskaber har potentiale til at kunne hjælpe flere ind i fysiske fællesskaber på et senere tidspunkt.

Det behøver ikke være et spørgsmål om enten/eller – eller at noget udkonkurrerer eller er et dårligere alternativ til noget andet.

Lad os bruge alle de gode erfaringer med nye løsninger, vi fik gennem et års ”dans med corona”, som vores statsminister kalder det, til også at tænke innovativt i det sociale arbejde fremover.

Civilsamfundet hjælper os videre
Lige så vel som det frivillige, sociale arbejde har spillet en stor rolle i at hjælpe de mange, der led mest, igennem pandemiens første (og forhåbentligt sidste) år, kommer frivilligsektoren også til at spille en stor rolle, når vi engang vender tilbage til normalen.

Vi får i allerhøjeste grad brug for, at der er idrætsforeninger vi kan melde os ind i, så vi igen kan få en aktiv hverdag væk fra hjemmekontorerne, at der stadig er støttegrupper i patientforeningerne, trygge fællesskaber, de unge kan søge ind efter et år med for dem unaturlig stilstand, kulturelle netværk, hvor interesser, synsvinkler og skikke udveksles og beriger på kryds og tværs.

Hvor vi dog trænger til at blive tanket op på dén front også.

Så kære foreninger: Fat mod. Vi får i dén grad brug for, hvad I kan tilbyde, fremover.

Jeg er sikker på, at jeres medlemmer og aktivitetsdeltagere meget snart står og tripper for at være en aktiv del af jeres foreninger igen.