Debat

Civilsamfundets Brancheforening: Kortsigtet finansiering trækker ressourcer ud af organisationer

Fremtidens finansering af civilsamfundet skal være transparent, langsigtet og tværgående. Den nuværende måde, der uddeles penge på, er både ufordelagtig for organisationerne og skaber usikkerhed for dem, initiativerne skal hjælpe, skriver Laila Walther.

Den nye SSA-reserve-aftale skal være den sidste af sin slags i den nuværende form, skriver Laila Walther.
Den nye SSA-reserve-aftale skal være den sidste af sin slags i den nuværende form, skriver Laila Walther.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Laila Walther
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For ikke så lang tid siden skete det igen: En lang række glade ordførere og ministre trådte frem foran kameraerne og fortalte stolt, at de med udmøntningen af årets SSA-reserve havde uddelt en væsentlig portion penge til en lang række organisationer og indsatser på blandt andet social- og sundhedsområdet.

Vældet af projekter, organisationer og indsatser, som midlerne er tiltænkt, virker ved et kig henover listen som både vigtige og relevante, ingen tvivl om det.

Men processen her er blot endnu et eksempel på den gennemgående midlertidige – og derfor kortsigtede - uigennemsigtige måde som civilsamfundets indsatser bliver finansieret på. Det trækker ressourcer ud af organisationerne og skaber usikkerhed hos de mange mennesker, som indsatserne er sat i verden for. Og derfor er det uholdbart.

Der skal derfor lyde et klart opråb fra os i Civilsamfundets Brancheforening om, at denne SSA-reserve-aftale skal være den sidste af sin slags i den nuværende form. Næste år skal der ligge en ny model for langsigtet grundfinansiering, der sikrer et fundament under organisationernes indsatser.

Så kan SSA-reserven nemlig for alvor fokuseres på udvikling og nye projekter, som det egentlig hele tiden har været planen. Vi er glade for at forslaget om en ny model for finansiering af civilsamfundets indsatser er med i regeringsgrundlaget – nu haster det med at få det omsat til virkelighed.

Ingen undskyldning for ikke at gå i gang med arbejdet

Og den gode nyhed er, at der allerede ligger en model klar, som bare venter på at blive rullet ud. Nemlig den model for en ny grundfinansiering, som vi sammen med fire andre gode organisationer på opdrag fra netop forligskredsen bag SSA-reserven blev bedt om at udvikle og fremlagde i august 2021. Der er altså ingen undskyldninger for ikke at gå i gang med arbejdet med at få implementeret modellen snarest muligt.

Temadebat

Hvordan skal civilsamfundet finansieres?

Regeringen vil lave en ny model for finansiering af civilsamfundet.

Mere præcist fremgår det af regeringsgrundlaget, at de vil "igangsætte et arbejde om en ny model for en stabil grundfinansiering af civilsamfundsorganisationerne på social- og sundhedsområdet ud fra transparente kriterier, så det bliver muligt at planlægge langsigtet".

Det afstedkom både store roser og store forventninger fra civilsamfundet, da planen blev præsenteret i december 2022.

Men opgaven er ikke løst endnu – for det er stadig ikke lagt fast, hvordan den modellen skal strikkes sammen.

Derfor spørger Altinget Civilsamfund nu:

  • Hvordan skal finansieringsmodellen se ud?
  • Hvilke kriterier bør i praksis gøre sig gældende?
  • Hvilke forhold er vigtige at tage hensyn til i processen?

Om Altingets temadebatter:

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive et indlæg og sende det til debatansvarlig Ida Elmdal Thagesen på [email protected] eller til Altingets debatredaktion på [email protected].
 

Helt overordnet er der tre væsentlige faktorer, som vi mener, ligger i den nye model, som vi har været med til at udarbejde, som skal være kernen i finansieringen fremover:

For det første er der behov for en langt større transparens omkring uddelingen af midler fremover. Både af respekt for skatteyderne, for organisationerne og for politikerne. Vejen til at komme i betragtning til at modtage midler skal være åben for alle og skal ikke længere gå igennem en massiv lobbyindsats målrettet en håndfuld centrale ordførere.

Vi anbefaler, at midlerne til driftsstøtte fordeles af den brede politiske forligskreds på reserveområdet på baggrund af en forudgående ansøgning fra alle interesserede organisationer.

Embedsværket behandler og vurderer ansøgningerne ud fra kendte kriterier og udarbejder på den baggrund en prioriteret indstilling til politikerne. Der skal således være åbenhed og transparens om hele forløbet fra ansøgninger til indstillingerne til den politiske beslutningskreds.

For det andet er der derfor behov for nogle klare kriterier for fordelingen af midlerne til grundfinansiering, som sikrer en grundlæggende soliditet i de organisationer, der fremover skal være blandt de mulige modtagere af grundfinansiering.

Det skal være kriterier, der lægger vægt på, at der er tale om stabile organisationer, der over en længere årrække har bevist, at deres indsatser er kontinuerligt væsentlige for en relevant målgruppe.

Og det skal være organisationer, der er ansvarligt drevne og som arbejder målrettet på at sikre en høj kvalitet i indsatserne. Samtidig er det vigtigt at sikre en god balance mellem forskellige størrelser og typer af organisationer, så vi sikrer at der er plads til både organisationer, der løfter brede dagsordener og organisationer med en høj specialiseringsgrad med stor væsentlighed for en snæver målgruppe.

Der skal være lige dele ansvarlighed hos organisationerne, der modtager midlerne og tillid hos de politikere, der giver dem, om at de anvendes på bedste og mest relevante vis

Laila Walther
Formand, Civilsamfundets Brancheforening

For det tredje er det helt afgørende, at en ny model for grundfinansiering af civilsamfundsorganisationerne går på tværs af flere ressortområder, herunder ikke mindst på tværs af social- og sundhedsområdet. Borgerne tænker ikke over hvilket ressortministerium de hører til – og organisationerne skal være netop der, hvor borgerne er. Det skal honoreres, ikke begrænse dem.

Og derfor siger det sig selv, at en ny støttestruktur ikke kun må forankres i et ministerium, men skal gælde alle relevante områder og skal tænkes på tværs. Om det kræver, at det er finansministeren, der skal sætte sig for bordenden eller ej, når en ny model skal udvikles, skal vi ikke kloge os på, så længe resultatet kommer alle relevante organisationer til gavn uanset ressortmæssigt tilhørsforhold.

Det bliver ikke nødvendigvis nemt

Slutteligt: Det er vigtigt at huske, at de midler, som den nye model for grundfinansiering skal fordele, er netop det: grundfinansiering. Det vil sige, at det er midler, som organisationerne ud fra overordnede krav selv kan anvende til på en ansvarlig måde til driften af organisationen og indsatserne.

Drift er også finansiering af sekretariater, af kapacitetsopbygning, af almindelig service til organisationens medarbejdere og frivillige med videre. Der skal være lige dele ansvarlighed hos organisationerne, der modtager midlerne og tillid hos de politikere, der giver dem, om at de anvendes på bedste og mest relevante vis i organisationerne.

Bliver det nemt at implementere den nye model for finansiering? Ikke nødvendigvis. Det kræver en del administrative øvelser på tværs af en lang række forskellige ministerielle regneark og en ikke helt nem balancegang for alle involverede.

Men vi har heldigvis en regering, der på alle måder signalerer, at den har mod til at tage fat og løse de problemer, der helt åbenlyst har ventet i årevis på at blive løst. Og det er det her i allerhøjeste grad.

I Civilsamfundets Brancheforening melder vi os klar til at være med til at få den tiltrængte og nødvendige løsning til at virke ude i det virkelige liv. Vi kan slet ikke vente med at komme i gang.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Laila Walther

Direktør, Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, formand, Civilsamfundets Brancheforening
socialrådgiver (Den Sociale Højskole 1996), MPP (Roskilde Uni. 2006), EMP (INSEAD 2014)

0:000:00