Dansk Handicap Forbund: Støtte bør gå til foreninger, der løfter kerneopgaven

Organisationer har behov for langsigtet støtte, så medlemmernes liv og hverdag kan faciliteres. Derfor bør finansiering af det civile samfund i højere grad honorere de foreninger, der kan dokumentere, at de løfter kerneopgaven, skriver Susanne Olsen.

Grundlæggende handler det om, at vi skal huske på, hvad der er kerneopgaven – nemlig at etablere de fællesskaber, som styrker mennesker med handicap, skriver Susanne Olsen.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Susanne Olsen

Landsformand, Dansk Handicap Forbund

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Diskussionen om finansiering af det civile samfund kan meget hurtigt blive svær at forholde sig til. Lixtallet er højt, og det er som om, vi nogle gange glemmer dem, det hele handler om.

Vores frivillige udgør for mange mennesker forudsætningen for, at tilværelsen hænger sammen. Og det bør vi som samfund i langt højere grad anerkende og understøtte.

Dansk Handicap Forbund er en medlemsorganisation, som i hele landet drives af frivillige, der hver dag kæmper for at holde hinanden oppe – med livets nogle gange svære vilkår som påhæng. Når jeg ser ud i vores lokalafdelinger og specialkredse, så ser jeg mennesker, som har skabt fællesskaber for andre mennesker med funktionsnedsættelser, som før stod uden netværk.

De støtter hinanden i hverdagen – menneske til menneske. De deler erfaringer om, hvordan man mestrer dagligdagen. De giver den nyskadede håb. De er der for hinanden, eksempelvis når det er svært at forberede mødet med det offentlige eller finde ind på arbejdsmarkedet. De viser hinanden vejen i et ufleksibelt uddannelsessystem. Og de samler viden, som kommer systemet til gavn.

Frivillige er et uvurderligt bindeled

Systemet kan og skal hjælpe, men det kan kun hjælpe til et vist punkt. Herefter må netværket og fællesskaberne om målgrupperne overtage, simpelthen fordi de ved, hvad de taler om.

Temadebat

Hvordan skal civilsamfundet finansieres?

Regeringen vil lave en ny model for finansiering af civilsamfundet.

Mere præcist fremgår det af regeringsgrundlaget, at de vil "igangsætte et arbejde om en ny model for en stabil grundfinansiering af civilsamfundsorganisationerne på social- og sundhedsområdet ud fra transparente kriterier, så det bliver muligt at planlægge langsigtet".

Det afstedkom både store roser og store forventninger fra civilsamfundet, da planen blev præsenteret i december 2022.

Men opgaven er ikke løst endnu – for det er stadig ikke lagt fast, hvordan den modellen skal strikkes sammen.

Derfor spørger Altinget Civilsamfund nu:

Hvordan skal finansieringsmodellen se ud?
Hvilke kriterier bør i praksis gøre sig gældende?
Hvilke forhold er vigtige at tage hensyn til i processen?

Om Altingets temadebatter:

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive et indlæg og sende det til debatansvarlig Ida Elmdal Thagesen på [email protected] eller til Altingets debatredaktion på [email protected].

Vores frivillige udgør et fuldstændigt uvurderligt supplement og bindeled mellem systemet, den private sektor og civilsamfundet. Den erkendelse bliver jeg hver uge bekræftet i, når jeg er sammen med vores lokale frivillige kræfter, som er spredt over hele landet.

Men husker vi dem? Husker vi den betydning, de har for sammenhængskraften? Nogle gange bliver jeg i tvivl.

Når jeg følger debatten, slår det mig, at svære vilkår for foreninger i det civile samfund har betydet en stigende professionalisering, fordi vi må kæmpe for hver enkelt krone i et skønsomt miks af puljer, fondsstøtte og forsøg på at udvikle forretningsben.

Den forandring har medført et vrid, da vi grundlæggende er sat i verden for at samle mennesker, bygge de stærke netværk og sætte ord på udsatte gruppers behov og ressourcer.

Man må spørge sig selv retorisk: Har vores vilkår skubbet os for langt væk fra det, der var vores formål? Er vi blevet professionaliserede pengejagere, fordi vi er under så stort et pres?

Vi har behov for en mere bæredygtig og langsigtet støtte af vores drift på et rimeligt niveau, så vi kan facilitere og understøtte vores medlemmers liv og hverdag
Susanne Olsen
Landsformand, Dansk Handicap Forbund

Da vores forening opstod i 1925, var det, fordi vores medlemmer ønskede at tale på egne vegne – et initiativ, som senere har udmøntet sig i mundheldet: "nothing about us without us". Måske netop det indkapsler allerbedst, hvad vi er – målgruppens egen stemme.

Jeg vil utrolig gerne være med til at genetablere den stemme og den energi, der ligger i at lade målgrupperne sætte dagsordenen og dermed styrke vores medlemmer indefra. Jeg vil gerne have debatten ud af elfenbenstårnet!

Større anerkendelse til medlemorganisationer

Grundlæggende så handler det for mig om, at vi som samfund skal huske på, hvad der er kerneopgaven – nemlig at etablere de fællesskaber, som udgør kernen i at få mennesker med handicap styrket.

Det kræver, at vi som medlemsorganisationer får en større anerkendelse af vores meget direkte indflydelse på menneskers hverdag. Det betyder imidlertid også, at vi har behov for en mere bæredygtig og langsigtet støtte af vores drift på et rimeligt niveau, så vi kan facilitere og understøtte vores medlemmers liv og hverdag.

For uden mulighed for at drive foreningen er det meget svært at løfte den opgave, som for samfundet har så stor værdi som helhed.

Derfor ser jeg gerne, at en ny finansiering af det civile samfund i højere grad honorere de frivillige foreninger, der kan dokumentere, at de løfter kerneopgaven – at facilitere og understøtte de lokale fællesskaber, som er afgørende for samfundets sammenhængskraft.

Det må være den vigtigste målsætning i en kommende nytænkning af, hvordan det civile samfund kan finansieres.

Læs også