Civilt overblik special: Kom godt i gang efter sommerferien

Halløj derude, har I haft en god sommerferie?

Jeres civile overblikkenslager har været i sommerhus, plukket solmodne hindbær og brombær, spillet ringspil, sejlet i kano, fisket (uden at sætte krogen i andet end en uheldig søstjerne) og kastet sin bare røv rundt i bølgen blå.

Men nu er det næppe mine hedonistiske sommereskapader, I er tjekket ind for at læse om. Så lad os i stedet stikke termometret i det civile Danmark efter en sommer, hvor temperaturen var glohed, og månen blev blodrød. En sommer, hvor frivillige dykkere hjalp fodbolddrenge ud af en grotte i Thailand, og frivillige danske brandmænd tog til Sverige for at bekæmpe skovbrande.

Vi skal også kaste et blik ud over det civilpolitiske landskab for de nærmeste måneder, og så har vi nyt fra vores egen verden.  

Vi lægger for med en nyhedsspurt gennem det civile sommerland. Og lad os begynde med de gratis glæder – for eksempel kultur og idræt. ”Hov hov, den slags er skam ikke gratis,” hører jeg en og anden mumle efter at have tjekket kontoen efter en bekostelig dag med burger og pommes i det lokale vandland. Men det burde det være, mener Alternativet. I hvert fald for flygtninge.

De skal have fri adgang til museer, teatre og idrætsklubber i deres første to år i Danmark, for det styrker integrationen, forklarer politisk ordfører Carolina Magdalene Maier.

”Foreningslivet kan noget, arbejdslivet ikke kan, og vi synes, at det er lige så vigtigt, at vi også får integreret flygtninge gennem foreningslivet som gennem arbejdslivet,” siger hun i artiklen her fra TV 2.

Hos Socialdemokraterne får partiet et skulderklap for at tænke nyt, mens den borgerlige fløj ryster bestemt på hovedet. 

Og de borgerlige politikere er ikke sommerens eneste nejsigere. En stribe familier, der ellers hører til i kategorien værdigt trængende, havde også nejhatten på. 

Alice Damgaard Andersen havde inviteret 15 familier på gratis ferie med mad på bål, hoppeborg, kæledyr og det hele ved hendes sø i Løsning. Men da dagen oprandt, dukkede halvdelen af familierne ikke op. På selve dagen meldte de tilbage, at Løsning lå for langt væk, eller at de ikke havde råd til togbilletten.

Alice Damgaard Larsen havde ellers brugt tid på at udvælge de 15 familier blandt hele 600 ansøgere. Og hun var naturligvis skuffet over det manglende fremmøde.

”Det går jo ud over alle de familier, der kunne have fået pladsen i stedet for. Man kan jo sagtens have en god undskyldning, men de her ting kunne man godt have tjekket og vidst i bedre tid,” siger hun til DR.

Alice Damgaard Andersen er dog ikke afskrækket fra at gøre forsøget igen næste år.

”Så må jeg bare udvælge mere omhyggeligt og måske få folk til at betale et depositum, som de kan få igen, når de dukker op. Det er jo stadig vigtigt at tage hånd om de her familier,” siger hun i artiklen her.

Vi får stadig flere tænketanke, men bliver vi et klogere land af det?

Næh, lyder svaret fra flere forskere, som Information har talt med.

I 2008 havde Danmark 34 tænketanke. I 2017 var tallet steget til 51. Men de er små og har begrænsede ressourcer. Derfor producerer de ikke ny viden, mener professor emeritus Ove Kaj Pedersen fra CBS.

”De er afhængige af den viden, som allerede eksisterer. De samler den op og præsenterer den med nye vinkler, men de skaber ikke noget reelt nyt,” siger han.

Og Jesper Dahl Kelstrup fra Roskilde Universitet tilføjer, at det sagtens kan diskuteres, om tænketankene bare kommer med ”mere af det samme”, fordi de på forhånd har lagt sig fast på nogle kerneideer, som de så markedsfører igen og igen.

I kan læse mere om tænketanke og deres bidrag til det danske samfund her – hvis I vel at mærke abonnerer på Information.

Vi skal også tage temperaturen på fondsdanmark, hvor en række fonde er i færd med at skrue ned – ikke for varmegraderne, hvilket ellers kunne være tiltrængt nok, men for risikovilligheden.

Det er frygten for inflation og stigende renter, der får fonde og virksomheder til at flytte rundt på investeringerne, fortæller Finans.

”Vi frygter allermest, når renterne begynder at stige. Det vil slå igennem både på vores aktie- og obligationsbeholdning. Derfor har vi reduceret vores renterisiko og vælger aktier som banker og ejendomsselskaber, som vi tror vil klare sig bedre i en situation med rentestigninger,” siger Bertil From. Han er finansdirektør i Lundbeckfonden, som – i parentes bemærket – sidder på en pengetank på knap 65 milliarder kroner.

Det kan I læse mere om her.

Og så til det vilde Vestdanmark. Det ligger nærmere bestemt i Herning, må man forstå. I hvert fald anklager staten Midtjydsk Skole- og Kulturfond for at bruge wild west-metoder, blæse på fredningsloven og bevidst have brugt millioner af kroner på ulovligt udført arbejde.

Det drejer sig om Skulpturparken i Herning, som den midtjyske fond har fået renoveret uden først at indhente de nødvendige tilladelser. Og da Slots- og Kulturstyrelsen gav afslag på renoveringsplanerne, fortsatte arbejdet ufortrødent.

Jyllands-Posten har beskrevet sagen i denne artikel, hvor avisen har inviteret bestyrelsesmedlem i fonden, Johs. Poulsen, på en spadseretur gennem parken. Og her siger Johs. Poulsen, som også er formand for kultur- og fritidsudvalget i Herning, at fonden har gjort alt i god tro.

Fonden har nu klaget over styrelsens afgørelse. Og det ventes, at kulturminister Mette Boch (LA) træffer en afgørelse efter sommerferien.

Vi skal også lige nå den opsigtsvækkende sag om Danske Banks vaskefilial i Estland. For i sommer meldte bankens administrerende direktør, Thomas F. Borgen, ud, at banken ikke vil beholde overskuddet af de ulovlige transaktioner, der er foregået i filialen. I stedet vil Danske Bank donere pengene til samfundsgavnlige tiltag, der kan bekæmpe international økonomisk kriminalitet.

Den udmelding kom noget bag på ekspert i hvidvaskregler Jakob Dedenroth Bernhoft.

”Det er meget kontroversielt. Danske Bank sætter med det nye standarder for, hvordan virksomheder skal reagere, når de har været involveret i økonomisk kriminalitet, men man kan også sige, at banken køber sig til goodwill,” siger han i denne artikel fra DR. 

Der er tale om et anslået beløb på 1,5 milliarder kroner. Men organisationen Oxfam Ibis er ikke synderlig imponeret over bankens samfundssind.

”Helt overordnet tænker vi, at vi ikke har brug for Danske Banks aflad, vi har brug for forandringer,” siger skatteekspert hos Oxfam Ibis Christian Hallum i denne artikel, som I kan læse, hvis I har abonnement på Børsen.

4 TING I SKAL HOLDE ØJE MED I EFTERÅRET:

1: Den statslige støtte til den frivillige sociale sektor
Lige nu sidder et udvalg med embedsmænd fra Finansministeriet, Børne- og Socialministeriet, KL, Socialstyrelsen og Frivilligrådet og diskuterer rammerne for den statslige støtte til den frivillige sociale sektor.

Det munder på et tidspunkt ud i nogle anbefalinger til børne- og socialminister Mai Mercado (K). Men allerede inden sommerferien afleverede Frivilligrådet sine anbefalinger, der kort fortalt var, at staten skulle løsne grebet om foreningerne, som så til gengæld ville tage større ansvar. Det kan I læse mere om her.

Arbejdet i udvalget og de efterfølgende politiske beslutninger kan få stor betydning for de sociale foreninger. Så det kommer vi til at følge nøje.

2: Revision af indsamlingsloven
Indsamlingsloven skal revideres. Og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fremlagde allerede før sommerferien sit forslag til, hvordan den nye lov skal se ud. Den største ændring er, at et indgreb over for snydepelse, der forsøger at kradse penge ind fra godtroende danskere – for eksempel ved at stifte foreninger, hvis navn minder om en anerkendt velgørende forening, starte en indsamling og lade pengene gå direkte i egne – eller andre forbundne – lommer.

Fremover skal det ikke være nok at anmelde en indsamling. Der skal gives decideret tilladelse til at samle ind, bebuder justitsministeren ifølge Jyllands-Posten. Og mon ikke den opstramning kan samle opbakning i Folketinget? Vi holder øje med det. 

3: Overdragelse af virksomheder til erhvervsdrivende fonde  
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil gøre det skattefrit for virksomhedsejere at overdrage deres livsværk til en fond. Det skal sikre, at flere danske virksomheder – og dermed også arbejdspladser – forbliver i Danmark.

Finans har skrevet indgående om de kommende successionsregler for erhvervsdrivende fonde. Det kan I læse mere om her og her. Den sidste kræver dog et abonnement på Finans.

Mon ikke lovændringen slipper igennem Folketinget? Den bliver i hvert fald taget vel imod af Socialdemokratiet, som kalder forslaget for en enkel og velgennemtænkt løsning. Vi holder øje med det.  

4: Evaluering af registreringsordningen for socialøkonomiske virksomheder
Inden årets udgang skal ordningen med registrerede socialøkonomiske virksomheder evalueres. Det er denne her statslige blåstempling, en socialøkonomisk virksomhed kan opnå, hvis den lever op til en række faste kriterier og lader sig underkaste kontrol fra Erhvervsstyrelsen.

I foråret fik ordningen særdeles kritiske ord med på vejen fra professor Anker Brink Lund fra CBS.

”Stort set alle er enige om, at der ikke er nogen fordele ved ordningen. Eller også ved de ikke, hvad den går ud på, så hvorfor skal virksomhederne så have bøvlet med at lade sig registrere?” spurgte professoren i denne artikel.

Andre – for eksempel interesseorganisationerne Selveje Danmark og Kooperationen – har hen over sommeren opfordret til at videreføre og styrke ordningen. Ikke mindst mener de, at firmaerne skal have flere fordele ud af at lade sig registrere. 

Den evaluering vil vi også holde godt øje med.

2 BEGIVENHEDER FRA VORES EGEN VERDEN

1. Altinget: civilsamfund bliver et betalingsmedie
Ja, det er rigtigt. I vores tre første leveår har vores økonomi bygget på bevillinger fra to filantropiske foreninger, Trygfonden og Realdania. Men det har hele tiden været forudsætningen, at portalen skulle bygge grundlaget for at være økonomisk selvbærende. Og nu er tidspunktet kommet, hvor støtten ophører, og vi skal tjene vores egne penge.

Det betyder, at I fremover skal tegne abonnement for at kunne læse med. Men da vi godt ved, at pengene er små hos nogle af jer derude, har vi skruet en model sammen, hvor det – ud over det klassiske Altinget-abonnement, der giver fuld adgang – er muligt at købe et billigere abonnement, der giver adgang til vores ugentlige overblik – og selvfølgelig til de af vores egne artikler, som vi omtaler i overblikket.

Vi har masser af planer for, hvordan Altinget: civilsamfund skal udvikle sig. Og det skal vi nok fortælle jer meget mere om i den nærmeste tid.

2. Civilsamfundets Fællesdag
Tirsdag 2. oktober løber Civilsamfundets Fællesdag af stablen. Sammen med kommunikationsbureauet Sivil har vi taget initiativ til en videns- og inspirationsfest, der skal skabe rammerne for, at civilsamfundets organisationer kan mødes på tværs af sektorer og blive klogere sammen.

Her kan I se det foreløbige program for dagen. Og når jeg skriver ”foreløbige”, er det, fordi vi forbeholder os retten til at forbedre det. Og jeg tør godt garantere jer, at I har nogle lækkerbiskener i vente. Også det vil vi fortælle jer om løbende.

Og så til ugen, der kommer. Den bærer præg af sommermathed og udskudt arbejdsglæde. Der er med andre ord ingen arrangementer af civil observans i den kommende uge. To runde fødselsdage er der dog. Tirsdag fylder Regina Boye, tidligere direktør i Osteoperoseforeningen, 50. Tillykke, Regina. Jeg ved af personlig erfaring, hvordan det er at runde det hjørne. Og onsdag fylder Anne Tjønneland, forskningsleder for kost, gener og miljø hos Kræftens Bekæmpelse, 60. Det har jeg stadig til gode. Tillykke med dagen.

Til sidst en opfordring til jer derude:

Hvis I har ideer til historier eller glemte vinkler, som kan være interessante at få spredt ud til det civile Danmark, så ring eller skriv til os. I finder kontaktinfo til redaktionen her.