Debat

Dansk Flygtningehjælp: Økonomisk ansvarlighed og uafhængighed er ikke modsætninger

REPLIK: Det er en forsimpling, når kampagnechefen i Greenpeace peger på en polarisering mellem ”business NGO'er” på den ene side og ”uafhængige NGO'er” på den anden, skriver generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm.

Foto: Dansk Flygtningehjælp
Ida Routhe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Andreas Kamm
Generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp

Kampagnechef i Greenpeace Julie Koch peger på en polarisering mellem ”business NGO'er” på den ene side og ”uafhængige NGO'er” på den anden. I min opfattelse er dette en lidt forsimplet udlægning, og jeg ser ikke umiddelbart en modsætning mellem økonomisk ansvarlighed og uafhængighed.

Effektiv forvaltning
Dansk Flygtningehjælp har mere end 5000 medarbejdere på jorden i 40 af verdens brændpunkter som Syrien, Irak, Afghanistan og Somalia. Dermed har vi også det operationelle ansvar for humanitær nødhjælp, minerydning og langsigtede løsninger til mere end 2,5 millioner flygtninge og fordrevne. Kvaliteten af den hjælp vi leverer og det antal mennesker vi når, er direkte proportional med de ressourcer vi har til rådighed og den måde vi forvalter dem på. Det er det simple regnestykke.

Når vi løser humanitære opgaver i partnerskab med FN, EU og regeringer verden over (herunder den danske), så er det i vores perspektiv indlysende, at midlerne skal forvaltes effektivt – sikre den bedst mulige hjælp til flest mulig mennesker. Det ville selvsagt være svært at mobilisere opbakning fra ledende internationale donorer og partnere, hvis vi ikke leverede på jorden. Men jeg har umiddelbart svært ved at se, at det skulle true vores uafhængighed.  

Jeg genkender simpelthen ikke en polarisering, der placerer NGO'er som modpoler mellem 'business' og 'uafhængighed'

Andreas Kamm
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp

Donorer dikterer ikke
For det første er det væsentligt at påpege, at kriterierne for vores internationale indsats ikke dikteres af donorer. Vi siger ja til opgaver, når tre væsentlige forudsætninger er opfyldt: når indsatsen korresponderer med vores mandat, kompetencer og adgang. Vi arbejder for at sikre nødhjælp, rettigheder og muligheder for fordrevne, vi arbejder fra den akutte nødhjælpsfase til genopbygning og langsigtede løsninger, og vi er i stand til at arbejde i de mest ustabile områder af verden.

Vi er for eksempel en ledende international aktør i Libyen, Yemen og Nigeria – kriser, der ikke får stor opmærksomhed, men hvor vi har forudsætninger og kompetencer til at gøre en forskel, mens vi hverken nu eller tidligere har været en del af indsatsen på Haiti, der har fået relativ stor opmærksomhed.

For det andet er det væsentligt at påpege, at vi har et aktivt fortalerarbejde på alle internationale niveauer – gennem vores repræsentationer i Geneve og Bruxelles, internationale topmøder blandt andet i FN-regi, vores engagement i alle centrale internationale NGO-fora og dialog med myndigheder, aktører og beneficiaries i de regioner og lande vi arbejder i.

I overensstemmelse med det humanitære imperativ agerer vi professionelt, neutralt og uafhængigt af politiske interesser – det er ikke muligt at operere i konfliktområder, hvis man bliver opfattet som part i konflikten, men det er altid muligt at være i dialog med samtlige parter eller aktører på jorden for at sikre hjælp og rettigheder for fordrevne.

Genkender ikke polariseringen
Det samme gør sig gældende på den nationale bane, hvor der vel næppe er mange, der ville beskylde Dansk Flygtningehjælp for at holde tilbage på kritikken af lovgivningsinitiativer vi ikke er enige i. Vi er i dialog med alle ledende politikere, men agerer uafhængigt af partipolitiske interesser, opfører os professionelt og argumenterer på en klangbund af juridisk indsigt og faglig erfaring.

I min optik et grundvilkår, der til forveksling ligner det, vi kender fra vores fundraising-initiativer vendt mod private. Her er det også afgørende, at man agerer økonomisk ansvarligt med de midler, der bliver stillet til rådighed, ikke lader hensynet til populære eller opportune sager dikterer sin kommunikation eller omvendt viger tilbage for en fortalerindsats fordi den potentielt kan skade indsamlingsmulighederne.

Jeg genkender simpelthen ikke en polarisering, der placerer NGO'er som modpoler mellem 'business' og 'uafhængighed'. Jeg tror på, at vi har en fælles interesse i at leve op til et konstant skærpet krav om professionalitet og uafhængighed i en verden, der mere end nogensinde har brug for vores ekspertise.

Det er det krav, vi i Dansk Flygtningehjælp hver dag arbejder hårdt på at leve op til, hvad enten pengene kommer fra institutionelle donorer eller private danskere.   

Dokumentation

Altinget: civilsamfund har bedt et debatpanel diskutere, om man som ngo kan modtage offentlig støtte og samtidig bevare sin rolle som kritisk vagthund.

Følg debatten her, og send dit indlæg til [email protected], hvis du også vil være med.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Andreas Kamm

Formand for Institut for Menneskerettigheder, fhv. generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp 1998-2017
cand.mag. i historie og dansk (Odense Uni. 1978)

0:000:00