Den Sociale Kapitalfond: Handels- og industrivirksomheder er særligt sociale

Af Anne Kjær Skovgaard
Udviklingschef, Den Sociale Kapitalfond

Når vi taler om fremtiden for socialøkonomi, er vi i Den Sociale Kapitalfond særligt interesserede i de virksomheder, som skaber muligheder for mennesker, som af den ene eller den anden grund har svært ved at finde plads på arbejdsmarkedet. Det er vores fokus – og det er herfra, vi kaster os ind i debatten.

Vi er, heldigvis, ikke alene med den dagsorden. Og alle os, der vil de virksomheder det godt, vi har en fælles udfordring. Hvordan skal vi finde dem?

For der er selvfølgelig masser af virksomheder, som allerede gør en hel masse, som tager lokalt og socialt ansvar hver dag uden at gøre noget væsen af sig. Som ikke kommer til social business events og ikke googler socialøkonomi. Som ikke ser sig selv som ”noget særligt”. Som ganske enkelt har travlt med driften. Og så er der alle dem, som står på vippen og mangler et skub – eller en hånd.

Vi kigger helt sikkert nærmere på handels- og industrivirksomhederne i jagten på de næste sociale gazeller.

Anne Kjær Skovgaard
Udviklingschef i Den Sociale Kapitalfond

Nogle af dem kunne vi måske løfte. De bedste kunne blive sociale gazeller, som vi kalder dem, der både har særligt høj vækst i deres omsætning og i deres impact. Derfor har vi sat os for at udvide søgningen.

Så hvad er det, vi kigger ind i?

I 2013 havde godt 35 procent af alle små og mellemstore virksomheder (SMVer), altså private virksomheder med 10-249 ansatte, mindst en ansat i støttet beskæftigelse. Blandt dem var der også en del, som havde flere. Knap hver tiende – cirka 1.700 – havde ansat mindst fem personer, eller hvad der svarede til mindst ti procent af den samlede medarbejderstab, i støttet beskæftigelse - de fleste i fleksjob.

Her har vi uden tvivl fat i en del socialøkonomiske virksomheder. Hvor mange kan vi ikke opklare, for der findes ikke på nuværende tidspunkt registerdata på dem.

Handels- og industrivirksomheder er særligt sociale
De særligt sociale SMVer findes især inden for handel og industri. Til gengæld var der typisk relativt få særligt sociale SMVer i brancher som bygge og anlæg, videnservice samt information og kommunikation. Det kunne tyde på, at brancher, der har opgaver, man kan lære at mestre relativt hurtigt, har nemmere ved at inkludere personer i støttet beskæftigelse. Omvendt kan det tilsyneladende være svært for virksomheder i brancher med relativt høje krav til kompetencer, som for eksempel videnservice, at finde plads til personer i støttet beskæftigelse.

I vores opgørelse havde særligt sociale virksomheder i 2013 omkring 5.500 personer ansat i støttet beskæftigelse, hvilket var en stigning på mere end 1.000 personer fra 2012.

I 2016 havde vi knap 240.000 fuldtidspersoner på kontanthjælp, i vejledning og opkvalificering, på revalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse med videre. Men samtidig var der i vores opgørelse omkring 9.000 SMVer inden for handel og industri alt i alt. Det giver rundt regnet 8.000, som kunne inspireres med erfaringerne fra de cirka 1.000 særligt sociale.

Fra SFIs survey om virksomhedernes sociale ansvar ved vi i øvrigt, at dem, som har prøvet at have mennesker ansat på særlig vilkår, er mere positivt indstillede over for alle mulighederne.

Vi kigger helt sikkert nærmere på handels- og industrivirksomhederne i jagten på de næste sociale gazeller.

Branchefordeling for små og mellemstore virksomheder med 10-49 ansatte i 2013 (procent)

Kilde: Den Sociale Kapitalfond. Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.