Debattører: Denne gang kan vi lykkes med integrationen

DEBAT: Flygtningekrisen har skabt en hidtil uset mobilisering af civilsamfundet, og det indgyder håb, om at integrationen denne gang kan lykkes, skriver Frivilligrådets formand, Vibe Klarup Voetmann, og Rådet for Etniske Minoriteters formand, Yasar Cakmak.

Af Vibe Klarup Voetmann og Yasar Cakmak
Formand, Frivilligrådet, og formand, Rådet for Etniske Minoriteter

Modtagelse og integration af flygtninge er en opgave, vi alle bør forholde os til – som medborgere og som frivillige organisationer. Erfaringerne med integrationen af tidligere bølger af flygtninge skræmmer. Det er en opgave, vi ikke er lykkedes godt med i Danmark.

Der er behov for, at vi denne gang gør tingene på en anden måde. Den nuværende flygtningekrise har skabt en mobilisering af civilsamfundet som aldrig før. Det viser, at der er en vilje til at tage ansvar og medvirke til at løfte opgaven i civilsamfundet. Hvis vi samtidig formår at inddrage erfaringerne og viden fra det etablerede foreningsliv, er der gode forudsætninger for, at vi kan gøre det anderledes og bedre denne gang.

Regeringen ser rigtigt
Regeringen har indbudt civilsamfundet til at udvikle nye løsninger til integration. Hvordan det kan gøres bliver diskuteret ved et Frivilligheds- og Integrationsdøgn 10.-11. december, hvor cirka 200 aktører fra det frivillige Danmark samt fra råd, kommuner og erhvervslivet er inviteret til at deltage.

Helt grundlæggende sker integration ikke hos de offentlige myndigheder. Den sker ude på villavejen, på arbejdspladserne og i fritidsaktiviteterne. Den sker, når vi borgere inviterer hinanden med i hinandens hverdag. Derfor har vi i Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter sagt ja til at være medværter for mødet.

Vi er ikke nødvendigvis enige med den politiske linje eller har andel i den politiske debat om flygtninge. Men vi er overbeviste om, at civilsamfundet har en nøglerolle i forhold til, om vi kan lykkes denne gang. Vi synes, at regeringen ser rigtigt, når den så direkte opfordrer borgere og foreninger til at byde ind.

Integration via de frivillige fællesskaber
De frivillige foreninger og civilsamfundet kan noget særligt i forhold til integration. Det er i de uformelle sammenhænge og fællesskaber, som blandt andet findes i frivilligverdenen, at vi former venskaber og relationer, som gør, at vi føler, at vi hører til.

Det sker, når vi taler med naboen, når vi går på arbejde, og når vi spiller fodbold sammen med andre i fodboldklubben. For eksempel Game og Get2Sport under Danmarks Idrætsforbund, der rykker ud i boligområder og derved får involveret unge, der ikke typisk kommer i foreningerne. Eller som i Fredericia, hvor Dansk Flygtningehjælp har købt fem ud af i alt 400 minihaver i projekt Grow Your City og på den måde giver flygtninge mulighed for at mødes med danskere omkring noget fælles. Team Succes, som er stiftet af unge nydanskere, valgte at tage sagen i egen hånd og hjælper unge med at opnå succes både i skolen og i privatlivet.

Disse eksempler viser, at civilsamfundet og de frivillige foreninger har særlige styrker og muligheder for at byde ind i forhold til at gå utraditionelle veje, møde flygtninge i ligeværdige relationer og skabe rammerne for, at de får mulighed for at være en del af et fællesskab. Samtidig tilbyder foreningerne et rum og mulighed for, at flygtninge kan bidrage med deres egne ressourcer og ikke kun oplever at være nogen, der behøver hjælp.

Svært at styre frivilligheden i en bestemt retning
Civilsamfundet bør gå sammen om at skabe rummelighed over for de mennesker, vi modtager som nye borgere til vores land. Derfor støtter Rådet for Etniske Minoriteter og Frivilligrådet op om initiativet om et Frivilligheds- og Integrationsdøgn. Det er dog vigtigt, at regeringen og politikerne husker på, at når civilsamfundet bidrager, gør man det ud fra nogle særlige værdier og en motivation, der ikke altid er de samme som for regeringen og det offentlige.

Civilsamfundets aktører og de frivillige motiveres af forskellige årsager, og i forhold til integration af flygtninge ser vi, at nogle bidrager ud fra et ønske om at udvise medmenneskelighed, mens andre agerer ud fra en politisk indignation. Frivillighedens forskelligartethed betyder, at den ikke kan lade sig styre i bestemte retninger. Hvad regeringen og politikerne opfatter som mulige løsninger, kan vise sig ikke at flugte med det, som civilsamfundets og frivilligverdenens aktører vil engagere sig i. Det er vigtigt, at regeringen og politikerne viser åbenhed og lydhørhed over for de metoder og problemstillinger, som frivilligverdenen ser.

Det lange, seje træk
Flygtningekrisen gav et boom i antallet af borgere, der meldte sig til at gøre en forskel som frivillige hos organisationer som Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp og græsrodsinitiativet Venligboerne. Det er vigtigt, at vi fortsætter indsatsen og forsøger at gribe det momentum, der nu er skabt. Det er nu, hvor den første entusiasme er ved at lægge sig lidt, at arbejdet for alvor begynder.

Vi skal derfor i gang med det lange, seje træk og tænke arbejdet ind i et længere tidsperspektiv. God integration skal sikres på alle stadier af modtagelsesprocessen ved at møde folk på en ordentlig måde. Det gælder, uanset om de skal være her i kort tid eller blive boende.

Civilsamfundet har en vigtig rolle i integrationen, og alle frivilligområder har en rolle at spille. Men vi kan ikke stå alene. Derfor er repræsentanter fra landets kommuner, frivillig- og integrationsråd samt parter fra erhvervslivet også inviteret med. Vores fælles indsats for at modtage og integrere flygtninge skal koordineres, og vi skal have øjnene op for hinandens styrker og potentialer. Det er også et af formålene ved Frivilligheds- og Integrationsdøgnet.

Giv reel plads til frivilligheden
Vi ser mødet som et startskud til at skabe en fælles forståelse for den fælles udfordring og danne visioner for, hvad frivilligverdenen kan gøre på området, hvis vi går sammen. Vi håber, at der knyttes relationer og netværk på tværs af områder, der over tid vil føre til styrket lokalt samarbejde og nye initiativer.

Men det er vigtigt for os at understrege, at vi ikke har en urealistisk forventning om, at vi står med nogle meget konkrete aftaler og færdigarbejdede løsninger, bare fordi vi har mødtes i 24 timer. Det kræver tid og tålmodighed at opbygge samarbejdsrelationer og udvikle nye løsninger og praksisser.

På døgnet ønsker vi at invitere ministrene med ind i frivilligverdenen og håber, at de vil være åbne og lyttende over for de erfaringer og visioner, frivilligverdenen såvel som det øvrige civilsamfund kan bidrage med til integrationen af vores nye medborgere.

Vi håber og appellerer til, at ministrene udviser mod og giver reel plads til frivilligheden og civilsamfundets aktører, der allerede nu gør en kæmpe indsats og samarbejder om løsninger for en god integration i Danmark.

Forrige artikel URK: Lad os tage livtag med det slidte integrationsbegreb URK: Lad os tage livtag med det slidte integrationsbegreb Næste artikel ALT: Når magtens empati skrumper, må kollektivets hjerte vokse ALT: Når magtens empati skrumper, må kollektivets hjerte vokse