Debat

DF: Nødvendigt at kigge nærmere på lovgivningen om socialøkonomi

DEBAT: Selvom der er meget godt at sige om socialøkonomiske virksomheder, er der også nogle svagheder forbundet med dem. Det er nødvendigt at se på, om lovgivningen hæmmer socialøkonomien, skriver DF's beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted.

Foto: ft.dk
Ida Routhe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bent Bøgsted (DF)
Beskæftigelsesordfører

Socialøkonomiske virksomheder er overordnet gode til at leve op til regeringens definition ved at fremme særlige sociale og samfundsgavnlige formål, det være sig i det lokale samfund, for borgere uden for det ordinære arbejdsmarked, for et bedre miljø eller lignende.

En socialøkonomisk virksomheds formål er at skabe fleksjob både i egen virksomhed og i andre lokale virksomheder og igennem denne indsats være til gavn for borgere og være en god samarbejdspartner for arbejdsmarkedet i kommunen. Der arbejdes også med andre udfaldstruede borgere end ledighedsydelsesmodtagere.

En socialøkonomisk virksomhed fungerer som samarbejdspartner for lokale virksomheder og institutioner, dels som underleverandører, dels gennem en vikarordning og dels som partnere i bestræbelserne på at skabe rum i det lokale arbejdsmarked til mennesker i ansættelse på særlige vilkår.

Den årlige uvished om både indtjening og kontakt til de borgere, virksomheden ønsker at arbejde med og for, præger virksomhedens eksistensvilkår og mulighed for strategiarbejde.

Bent Bøgsted (DF)
Beskæftigelsesordfører

Derfor vil jeg fremhæve følgende:

Socialøkonomiske virksomheder er gode til at hjælpe udfaldstruede borgere i periferien af arbejdsmarkedet tættere på og tilbage på arbejdsmarkedet, eventuelt i ansættelse på særlige vilkår. Socialøkonomiske virksomheder kan være med til at øge antallet af arbejdspladser for ansatte på særlige vilkår.

En værdifuld samarbejdspartner
Socialøkonomiske virksomheder kan give støtte til udfaldstruede borgere, så de opbygger sociale relationer – får et netværk – så de lettere kan komme tilbage i job. Socialøkonomiske virksomheder kan opbygge en tættere relation og et bedre kendskab til udfaldstruede borgere, end jobcenteret har mulighed for, så der kan skabes relevant progression for borgerne og bedre match i jobmulighederne. Det sker gennem ansættelse (i fleksjob eller andre jobformer) i den socialøkonomiske virksomhed, gennem deltagelse i særligt tilrettelagte projektforløb og praktik i den socialøkonomiske virksomhed og ved tæt støtte og opfølgning i formålsrettede praktikker i andre virksomheder.

En socialøkonomisk virksomhed kan være en værdifuld samarbejdspartner for private virksomheder og institutioner i kommunen, både som fleksibel underleverandør, der er med til at styrke virksomhedens evne til at tilpasse sig og overleve svingninger i efterspørgsel og produktion, og som en aktiv partner i virksomhedens CSR-arbejde (virksomheders arbejde med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter).

Socialøkonomiske virksomheders svagheder
En socialøkonomisk virksomhed er afhængig af at have gode samarbejdspartnere, der er enige i socialøkonomiske virksomheders formål, vil arbejde med på det, og som ser en værdi i det arbejde, der udføres og den fleksibilitet, der kan tilføres deres virksomhed eller institution. Den lokale forankring, som man her igennem får, er en af de store styrker, men det kan også være en svaghed.

En socialøkonomisk virksomhed kan således blive afhængig af en eller flere kommuner. Hvis en del af virksomhedens virke er særligt tilrettelagte projektforløb, er man afhængig af, at kommunen ønsker at indgå samarbejdsaftale herom og henviser borgere til forløbet.

Den årlige uvished om både indtjening og kontakt til de borgere, virksomheden ønsker at arbejde med og for, præger virksomhedens eksistensvilkår og mulighed for strategiarbejde. For eksempel kan en socialøkonomisk virksomhed ikke uden tilladelse og henvisning fra kommunens jobcenter formidle job udenfor deres egen virksomhed til borgere, der af egen drift opsøger de socialøkonomiske virksomheder og beder om hjælp til at finde job. Det sker oftere, jo større et netværk af fleksjobvisiterede i kommunen bliver.

Nødvendigt at se på lovgivningen
En anden svaghed kan være en socialøkonomisk virksomheds evne til med sit delte fokus at skabe indtjening og overskud. Man skal have et bredt kendskab til alle typer arbejdspladser i kommunen, en socialøkonomisk virksomhed kan have mange fagområder og afdelinger. Der er ansatte, der leverer arbejde til andre lokale virksomheder inden for så forskellige områder som regnskab, webmanaging, autolakering og -klargøring, tekstiltryk og reklamebroderi, lagerhotel og webshop for andre virksomheder og som sagt arbejdsmarkedsrettede projektforløb for kommunens jobcenter. Blot for at nævne nogle af de områder, der kan arbejdes med.

Men muligheden for at udvide med flere ansatte og dermed større produktion kan hæmmes ved manglende samarbejde fra kommunernes side. Derfor er det nødvendigt at se på, om lovgivningen i sig selv er en hæmsko for socialøkonomiske virksomheder. Er reglerne for, hvad de må, blevet for stramme, og bruger kommunerne de socialøkonomiske virksomheder på den rigtige måde?

Dokumentation

Hvad er socialøkonomiske virksomheders styrker, begrænsninger og potentiale? Det diskuterer et debatpanel i den kommende tid.

Følg debatten her, og send dit indlæg til [email protected], hvis du også vil være med.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bent Bøgsted

Fhv. MF (DD)
maskinarbejder, Aalborg Tekniske Skole 1976, oversergent (Avedøre Rekrut- og Sergentskole 1977), våbenmekaniker (Nørrejyske Artilleriregiment 1977)

0:000:00