DUF: Frivillighedskonsulenter er ikke pengene værd

DEBAT: Kommunerne bruger millioner på frivillighedskonsulenter, der ikke er pengene værd, mens de skærer i folkeoplysningstilskuddet og dermed i foreningslivet, skriver Kasper Sand Kjær, DUF.

Af Kasper Sand Kjær
Formand for DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

Tirsdage i november er sjældent forbundet med fest og farver, men i år bliver tirsdag den 21. november lidt af en festdag. En festdag for lokaldemokratiet, når danskerne skal beslutte sig for, hvem der skal sidde for bordenden i deres by- og regionsråd til Kommunal- og regionsrådsvalget 2017. 

Det frivillige foreningsliv udgør en hjørnesten i lokaldemokratiet, fordi foreningerne skaber aktive medborgere og stærke fællesskaber, men et velfungerende og mangfoldigt foreningsliv forudsætter, at kommunerne støtter og prioriterer de lokale foreninger. 

Landets kommuner har i de sidste par år udviklet frivillighedspolitikker og hyret frivillighedskonsulenter til den helt store guldmedalje. Buzz words som samskabelse og synergieffekter mellem det offentlige og det frivillige Danmark har længe været på den kommunale dagsorden, men resultaterne lader vente på sig.

Det på trods af, at tal fra Center for frivilligt socialt arbejde (CFSA) viser, at der fra 2010-2014, i 72 af landets kommuner blev oprustet fra 100 til 241 frivilligkonsulenter

Samtidig peger en undersøgelse fra Syddansk Universitet på, at man ude i foreningslivet ikke har mærket nogen positiv effekt af kommunernes øgede frivillighedsfokus. Kun 10 procent af de frivillige foreninger mener, at samarbejdet med kommunen har meget stor betydning, mens 40 procent betragter det som irrelevant eller uden betydning.

Med de tal in mente fristes man til at spørge, om de mange kommunale frivillighedskonsulenter er alle millionerne værd? Eller om pengene ikke var bedre brugt derude, hvor det frivillige engagement allerede lever og virker – ude i de lokale foreninger?

Sparer 113 millioner på det lokale foreningsliv
For mens kommunerne med den ene hånd bruger millioner på at ansætte professionelle frivillighedskonsulenter til at registrere det frivillige engagement eller fremprovokere nye frivillige initiativer, skærer den anden hånd i folkeoplysningstilskuddet til det lokale foreningsliv.

En ny analyse fra DUF af økonomien på folkeoplysningsområdet viser, at landets kommuner til sammen har sparet 113 millioner kroner på foreningsliv, aftenskoler og andre folkeoplysende aktiviteter fra 2007 til 2016.

Kommunernes udhuling af midlerne til folkeoplysning er stærkt bekymrende, fordi de folkeoplysende foreninger har været omdrejningspunkt for lokalt frivilligt engagement og aktive borgere, længe før der var noget, der hed samskabelse og synergieffekt.

Derudover har de folkelige foreningsfællesskaber en lang og stolt tradition for at skabe rammer for mødet mellem mennesker og grobund for demokratisk dannelse, medmenneskelighed og forståelse for forskellighed – og de rammer er altafgørende i en tid, hvor både vores demokrati og sammenhængskraft er truet.

Det er al ære værd, at kommunerne ønsker at skabe en stærk frivilligkultur og et mangfoldigt lokalt foreningsliv, men kæden hopper af, når der går millioner af kommune-kroner på løn til professionelle frivilligkonsulenter, mens lokale frivillige foreninger skal kæmpe en sej og opslidende kamp med kommunen for et lokaletilskud på et par tusind kroner.

Hvad er kommunernes argument for den prioritering?

Det tror jeg, at vi er flere ude i det frivillige foreningsliv, som gerne vil høre et svar på – og særligt nu, hvor vi alle sammen lige om lidt skal beslutte os for, hvem der skal sidde for bordenden ude i kommunerne og dermed også være ansvarlige for udviklingen af det frivillige foreningsliv og lokaldemokratiet de næste fire år.

 

Forrige artikel FOA: Fagbevægelsen skal agere på samfundets vegne FOA: Fagbevægelsen skal agere på samfundets vegne Næste artikel DSR: Fagbevægelsens levende fællesskab DSR: Fagbevægelsens levende fællesskab