Enhedslisten: Lad medarbejderne overtage lukningstruede virksomheder

KRONIK: Medarbejderne skal kunne overtage og videredrive lukningstruede virksomheder. Det vil fastholde arbejdspladser, styrke demokratiet og øge væksten, skriver Victoria Velasquez, Pelle Dragsted og Poya Pakzad fra Enhedslisten.

Af Victoria Velasquez, Pelle Dragsted og Poya Pakzad
Hhv. erhvervsordfører, tidl. erhvervsordfører og erhvervsrådgiver/folketingskandidat for Enhedslisten

Mange små og mellemstore virksomheder vil under de kommende års lavkonjunktur og aktivitetsnedgang trues af lukning eller risikere at blive opkøbt af udenlandsk kapital. Hvis det økonomiske tilbageslag materialiserer sig i kølvandet på coronakrisen, vil det koste mange arbejdspladser, skabe langstrakt ledighed og føre til voksende udenlandsk kontrol i erhvervslivet.

Allerede før krisen ramte, stod vi over for en bølge af generationsskifter i virksomhederne. Omkring 60 procent af ejerne i de små og mellemstore virksomheder forventes at gå på pension inden for de kommende år. I mange tilfælde er der ikke nogen oplagt efterfølger inden for familien, og særligt i udkantsområderne kan det være svært overhovedet at finde en køber. Den økonomiske afmatning vil næppe gøre det nemmere.

Men der er en løsning. En løsning, som med stor succes er anvendt i en række andre europæiske lande: Lad medarbejderne i de lukningstruede virksomheder overtage og drive virksomheden videre som et kooperativ eller andelsselskab, som vi ofte kalder det i Danmark.

Europa viser vejen
Italien er én af de kooperative frontløbere. I 1985 vedtog landet den såkaldte ’Marcora-lov’. Loven hjælper ansatte med at overtage og drive virksomheder, der er truet af lukning, eller hvor udenlandske ejere flytter produktionen udenlands. Medarbejderen kan bruge tre år af deres optjente dagpenge – som staten så fordobler – til at købe de gamle ejere ud. Samtidig sikres medarbejderne solid rådgivning og støtte i opstartsperioden.

Mellem 1985 og 2015 er 250 virksomheder med udgangspunkt i loven blevet omlagt til kooperativer.
95 af virksomhederne har overlevet. Det er en betydeligt højere overlevelsesgrad end hos konventionelle virksomheder.  Et eksempel er stålvirksomheden WBO Italcables i Napoli, der i 2015 blev overtaget af de 50 medarbejdere og i dag drives som succesfuldt kooperativ.

Frankrig har også haft held med en stor kooperativ konverteringsbølge. Særligt i årene efter finanskrisen, hvor 780 virksomheder i perioden fra 2012 til 2017 blev omdannet til medarbejder-kooperativer – mere end 100 nye demokratiske virksomheder om året.

Siden har Storbritannien fulgt trop med en ny lovgivning i 2014, der giver ejere af virksomheder skattefordele, hvis virksomheden sælges til en såkaldt medarbejder-ejerskabsfond (Employee Ownership Trust). Fonden skal drive virksomheden på vegne af medarbejderne og overskuddet skal fordeles proportionelt.

Siden har netop denne selskabsform været den hurtigst voksende i landet. Blandt de mere kendte af de demokratiserede virksomheder er tegnefilms-producenten Ardmann, der blandt andet står bag serien F for Får. Men også en række industrivirksomheder er konverteret.

Genopliv andelsbevægelsen
Danmark har en lang tradition for demokratisk virksomhedsdrift. Andelsbevægelsen med dens demokratiske principper og deling af overskuddet ligger til grund for store danske erhvervssucceser som Arla og Coop. Tilsvarende er store dele af vores forsyningssektor drevet efter kooperative principper.

Det er på tide, at vi puster nyt liv i erhvervsdemokratiet, og en lovgivning, der understøtter medarbejdernes overtagelse af lukningstruede virksomheder, ville været et vigtigt skridt. Enhedslisten har tidligere fremlagt et konkret forslag til en model for konvertering til medarbejdereje. Den bygger på følgende principper:

  • Virksomhedsejere, der påtænker at lukke eller sælge deres virksomhed, skal have pligt til i god tid inden at underrette deres medarbejdere, så de har mulighed for at danne et kooperativ, der kan drive virksomheden videre.
  • Sælgeren skal have en rabat i sin avanceskat ved salg til et kooperativ. På den måde gives et stærkt incitament til at sælge til medarbejderne frem for at sælge til for eksempel en udenlandsk virksomhed.
  • Medarbejderne tilbydes fordelagtige og statsgaranterede lån til at købe virksomheden. Det kan eventuelt som i Italien kombineres med en ret til at bruge opsparede dagpenge.
  • Forudsætningen er at kooperativet drives demokratisk efter andelsbevægelsens principper om én mand, én stemme, og med deling af overskuddet mellem alle medarbejdere.

Samtidig kunne der indføres lignende fordele, hvis forbrugere eller lokalsamfund ønsker at drive lukningstruede virksomheder videre på andelsbasis. Der findes allerede en række gode eksempler på for eksempel lokale købmænd, biografer eller forsyningsvirksomheder, som er overgået til andelseje.

Effektive og robuste
Flere demokratiske virksomheder vil bidrage til at give flere mennesker demokratisk indflydelse på erhvervslivet og nedbringe den økonomiske ulighed. Men – og det er måske mere overraskende – forskning i demokratisk virksomhedsdrift viser også, at medarbejderejede virksomheder er både mere produktive og mere robuste i nedgangstider.

En omfattende international gennemgang af forskningen i medarbejderejede virksomheder fra 2016 viser, at de demokratiske virksomheders gennemsnitlige produktivitet er 4 procent højere end deres konventionelle investorejede modstykker.

En pilotundersøgelse af danske demokratiske virksomheder antyder ligeledes, at de demokratiske virksomheder er mere produktive end sammenlignelige konventionelle virksomheder.

Franske Virginie Perotin, der særligt har forsket i de medarbejderejede kooperativer konkluderer, at ”arbejderkooperativer er mere produktive end konventionelle virksomheder, de ansatte arbejder bedre og smartere og produktionen er organiseret mere effektivt.” 

Men det er ikke kun, når det gælder produktivitet, at de demokratiske virksomheder giver de konventionelle baghjul. Forskningsresultater viser overvejende, at de også er mere robuste og levedygtige. Og særligt under økonomiske kriser ser kooperativer ud til at være mere modstandsdygtige end konventionelle virksomheder. 

Anerkendelse fra EU
Også EU har anerkendt kooperativernes fordele og anerkender, at ”Kooperative virksomheder udviser en større modstandsdygtighed i krisetider sammenlignet med konventionelle virksomheder. (…) Omhyggelig og gradvis forberedelse af virksomhedsoverdragelser til de ansatte i form af medarbejderkooperativer kan øge overlevelsesprocenten.”

På den baggrund har EU-kommissionen eksplicit opfordret medlemslandene til at forbedre vilkårene for overdragelse til medarbejdereje.

Der bør handles hurtigt, så medarbejdere i Danmark får samme gode muligheder for at overtage og videredrive lukningstruede virksomheder, som i andre europæiske lande. Det vil fastholde arbejdspladser i Danmark, styrke demokratiet og bidrage til øget vækst og velstand. Hvad venter vi egentlig på?

Forrige artikel Niels Frid-Nielsen: De private fonde er trådt til i kulturministerens fravær Niels Frid-Nielsen: De private fonde er trådt til i kulturministerens fravær