Kommentar af 
Rasmus Nielsen

Rasmus Nielsen: Unge jyder viser vejen til et mere frivilligt Danmark

Unge vil hellere arbejde frivilligt her og der og fra gang til gang frem for - som deres forældre - at binde sig til faste vagter. Denne udvikling må de danske foreninger bare være med på, skriver Altingets udgiver Rasmus Nielsen i sin seneste kommentar.

Ulla Lund står bag Aarhus-projektet Rethinkers, en frivilligbank, der er ved at sprede sig til hele Jylland målrettet unge, der især er interesseret i "episodisk frivillighed".
Ulla Lund står bag Aarhus-projektet Rethinkers, en frivilligbank, der er ved at sprede sig til hele Jylland målrettet unge, der især er interesseret i "episodisk frivillighed".Foto: Per Bille
Rasmus Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Med en befolkning, hvor to ud af fem jævnligt arbejder frivilligt, har Danmark et af verdens mest velfungerende civilsamfund - lige dér mellem den private og den offentlige sektor. Bravo for det. Tilmed har andelen af frivillige været stabilt de sidst 12-15 år, trods et accelererende samfundstempo.

Hvorfor er der så nogle af landets mange foreninger, der taler om en "frivillig-krise"? Fordi de har fået svært ved at skaffe medborgere til bestyrelsesposter og andre mere faste opgaver? Forklaringen er tilsyneladende en vældig spændende generationsudvikling: Unge vil ikke forpligte sig fast, men møder gerne op forskellige steder fra gang til gang og yder en frivillig indsats.

Udviklingen er i sommerens løb beskrevet i en af de lytteværdige podcasts af Altingets faste radiovært Caroline Tranberg. Hun har haft vores civilsamfunds-redaktør Gitte Ballenstedt i studiet for at forstå den ændring på tværs af generationer, der for tiden sker i det frivillige Danmark.

Forenklet er den typiske frivillig-dansker mellem 16 og 29 år eller mellem 60 og 69 år. Dem med hjemmeboende børn holder vi lige udenfor, de har nok at se til i forvejen. Det viser sig, at de unge er begyndt på at være episodisk frivillige, mens deres forældres generation fortsætter traditionen med at være faste frivillige. Der er cirka lige mange i de to grupper, som derfor skal tages uhyre seriøst af alle i civilsamfundet.

Når unge vil være frivillige på en anden måde end deres forældre, så må de frivillige foreninger følge med og aktivere yngre frivillige mere "episodisk".

Rasmus Nielsen
Udgiver, Altinget

Podcasten beskriver en "Bente", der er frivillig i en genbrugsbutik, hvor hun tager et antal faste vagter hver måned og finder det rigtig hyggeligt, fordi hun kender de andre frivillige. Overskuddet går til et godt formål, hun kan stå inde for.  Og så en "Camilla" i tyverne, der en gang i mellem dukker op som aktivist for at male bannere til en demonstration for en klimaorganisation.

Pointen er, at både Bente og Camilla gør gavn i egen ret i det frivillige Danmark, der er så vigtigt for at forstå og fastholde den demokratiske dannelse. I mødet med andre lærer vi om og tolererer modsætninger og forskellige opfattelser. Begge kvinder forstår uanset alder, at noget kan være større end dem selv.

Som ofte med Altingets podcasts med vores henved 25 danske fagredaktører er udsendelsen kulminationen på en række artikler. Gitte Ballenstedt har således besøgt den aarhusianske, såkaldte "Frivilligbank" Rethinkers, der så at sige organiserer de uorganiserede. Altså tilbyder især unge, der ikke vil forpligte sig til bestyrelsesposter eller andre mere faste vagter at kunne komme ud for at arbejde frivilligt hér og dér, ganske ad hoc, som mange unge altså foretrækker. En dag arbejde socialt, en anden dag kulturelt.

Frivilligbanken er i hovedtræk udtænkt af Ulla Lund, som efter 15 års erfaringer med frivillige på Smukfest fik til opgave at etablere et frivilligt engagement, da Aarhus skulle være europæisk kulturhovedstad i 2017.

"Frivillige ligger ikke bare på hylder og venter", siger hun og kender det fra sig selv: "Jeg havde ikke lyst til at forpligte mig til noget hver tirsdag, og jeg ved ikke, hvad jeg skal om to måneder. Det at være frivillig skal være lystbetonet og fleksibelt – så det kan spille sammen med det liv, jeg lever."

Rethinkers bliver så det faste anker, der tilbyder frivillige aarhusianere fælles oplevelser. De kan komme steder i Aarhus, man ellers ikke kommer. Det kan være ned i fjernvarme- eller kloakrør, som åbenbart har været mere spændende for de frivillige at opleve, end det lyder.

Hvor er det fint, dette hér. Hvis man ikke vil tage tre faste vagter i et madspilds-supermarked, så kan man via Rethinkers komme ud en gang i mellem nye steder og gøre gavn i det danske samfund og få løst vigtige opgaver, der ellers ville ligge brak mellem det kommercielle og det offentlige. Når unge vil være frivillige på en anden måde end deres forældre, så må de frivillige foreninger følge med og aktivere yngre frivillige mere "episodisk".

Alt i alt er det en helt naturlig udvikling, at unge zapper lidt her og der og lægger deres frivillige timer rundt om.

Rasmus Nielsen
Udgiver, Altinget

Rethinkers opfatter sig selv som en udbudsportal, der forener de frivillige foreninger i smilets by med dem, der ikke vil giftes med en bestemt organisation. 2.000 har allerede meldt sig - så mange, at Rethinkers nu arbejder på at sprede sig til hele Jylland.

I samtalen mellem vores journalister Caroline og Gitte diskuteres det, om denne nye frivilligbank udsætter foreninger for konkurrence. Civilsamfunds-redaktøren har hørt om en enkelt forening, der har følt sig ramt. Men hendes vurdering er, at frivilligbanker som Rethinkers kan øge den samlede frivillighed.

Det er klart, tilføjer hun, at det danske civilsamfund ikke kan nøjes med disse nye, unge episodiske frivillige. Hvem skal så være faste besøgsvenner til ensomme ældre? Hvem skal betjene livslinjer, der kræver særlige kompetencer? 

Alt i alt er det en helt naturlig udvikling, at unge zapper lidt her og der og lægger deres frivillige timer rundt om. Men man må også håbe, at de, når de har fået børn og fået dem flyttet hjemmefra igen, vender tilbage til det frivillige kald og så accepterer lidt mere faste vagter. Så hele det danske civilsamfund kan få de hænder, der behøves som led i et velfungerende samfund præget af sammenhængskraft, hvor få er alene og færre ensomme, og hvor medmenneskelige opgaver løses, selv om de ikke er direkte profitable eller vil betales af kommuner, regioner eller staten.

Som et PS vil jeg opfordre til, at folketingsmedlemmer begynder at offentliggøre, hvad de har eller fortsat udfører af frivilligt arbejde. Uanset om det så er episodisk eller fast. Det har lige ret. På samme måde som de skal opgøre deres økonomiske interesser.

Jeg stemmer altid personligt - på kandidater, der længe har været i deres parti, og hvis jeg tilmed kunne se, at vedkommende også har nået at gøre noget frivilligt, ville det helt sikkert øge lysten til at sætte krydset dér.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00