Forskere: Ældres livsgejst ligger i civilsamfundets og den offentlige sektors hænder

Et bidragende menneske

Som Jacob Torfing i sit debatindlæg den 5. februar også påpeger, er mange allerede engageret som frivillige – også på ældreområdet. Ligeledes udfører en stigende andel af befolkningen frivilligt arbejde uden for det organiserede foreningsliv.

I forbindelse med et forskningsprojekt om medborgerskab og demens på Langeland har vi mødt mange ældre borgere, der tager sig af hinanden i deres nærområde - for eksempel køber ind, slår græsset, besøger, henter og bringer til aktiviteter med videre, uden at de ville benævne sig selv som frivillige.

Det er ikke altid, at de allerede etablerede tilbud i civilsamfundsregi matcher den ældre borgers behov, formåen og interesser.

Marianne Staal Stougaard
Ph.d. og lektor, Sundhed, socialt arbejde og velfærdsforskning, UCL

Men de bidrager til hinandens velfærd.

Udspillet er af aldringsforsker Aske Juul Lassen blevet kritiseret for at være en plejereform snarere end en ældrereform, som primært vedrører de borgere, der ikke længere ’kan klare sig selv’ og har brug for pleje. Men langt de fleste hjemmeboende ældre klarer som oftest sig selv og ønsker at kunne det så længe som muligt.

Så hvordan understøtter man dette bedst og længst muligt?

Begrebet ”sund aldring” omfatter blandt andet det at engagere sig aktivt, socialt, fysisk og mentalt med hensyn til at fastholde trivsel i hverdagen.

Herigennem understøttes den ældres selvtillid, følelse af tilhørsforhold og mentale sundhed. Der er derfor brug for at se den ældre medborger som et bidragende menneske frem for en passiv modtager.

Skak, elpærer og musikklub

Som der peges på i udspillet, kan civilsamfundet noget særligt, når det gælder relationer og fællesskaber, og vi ved, at netop relationer til andre mennesker har stor betydning for en god alderdom. Men det er ikke altid, at de allerede etablerede tilbud i civilsamfundsregi matcher den ældre borgers behov, formåen og interesser.

Der er behov for strukturer, der understøtter, at man som ældre medborger kan bibeholde eller stifte nye bekendtskaber baseret på fælles interesser. At udvikle disse strukturer med udgangspunkt i den ældre borgers behov, lyst og interesse kunne være et fælles anliggende for den offentlige sektor og civilsamfundsorganisationerne.

Skal det være en form for timebank, hvor man kan byde ind med tjenester og ligeledes modtage dem, man har selv har brug for?

Eksempelvis en ældre borger, der tilbyder en times undervisning i skak og selv får hjælp til at udskifte elpærer. Eller en musikklub baseret på en telefonlinje.

Relationer baseret på frivillighed

Eksemplerne er hentet fra den engelske socialforsker Hilary Cottams arbejde med relationel velfærd blandt ældre borgere og kunne være et relevant sted at søge inspiration, ligesom de har gjort i blandt andet Aarhus Kommune og hos AskovFonden.

Det er gennem relationer, at mulighederne opstår – også muligheden for den nødvendige praktiske hjælp.

Marianne Staal Stougaard
Ph.d. og lektor, Sundhed, socialt arbejde og velfærdsforskning, UCL

I England har de arbejdet med strukturer, der understøtter at ældre borgere både kan opsøge praktisk hjælp og interessebaserede fællesskaber og herigennem erfare, at de forsat har noget at give andre mennesker.

Cottams såvel som vores egen og mange andres forskning viser, at det er gennem relationer, at mulighederne opstår – også muligheden for den nødvendige praktiske hjælp.

Begge dele noget der kan udsætte behovet for professionel pleje.

En sådan tilgang kræver ikke nødvendigvis en stor indsats for at rekruttere flere, der skal engagere sig som faste frivillige, men kan tappe ind i tendensen til den mere ad hoc baserede frivillighed.