Børns Vilkår: Vi skal inddrage børn langt tidligere og oftere i politiske beslutninger

Summen af vidnesbyrd, der har værdi

I Børns Vilkår har vi flere end 63.000 rådgivningssamtaler med børn og unge årligt og laver desuden omfattende undersøgelser om alt fra deres oplevelser med stress i skolen, vold i hjemmet, digitale vaner og meget andet. Det giver os et unikt indblik i børn og unges tanker.

Det indblik er med til at sikre, at vores politiske anbefalinger aldrig kun baserer sig på et enkelt barns oplevelse med dårlig sagsbehandling, mobbehåndtering eller lignende. Men derimod altid tager afsæt i en udbredt problemstilling.

Den tilgang er ikke en selvfølge.

Der findes flere eksempler på, at politikere laver beslutningsforslag baseret på erfaringer fra et fåtal og glemmer, at det er vigtigt med mange vidnesbyrd, før der træffes store beslutninger. Dermed ikke sagt, at de enkelte skæbnefortællinger er uvæsentlige.

Mennesker er mere tilbøjelige til at involvere sig i en sag, hvis de mærker indignation, fascination eller forargelse. Og den slags følelser er det kun få, der får aktiveret udelukkende på grundlag af statistiske tabeller og figurer.

I Børns Vilkår bruger vi derfor også ofte anonymiserede cases fra BørneTelefonen, fra vores bisiddere eller fra børn og unge, der er blevet interviewet til vores undersøgelser.

Det gør vi i medierne, eller når vi kommer med politiske anbefalinger. Vi er opmærksomme på at udvælge fortællinger, som er repræsentative for oplevelsen blandt en stor gruppe af børn og unge.

Forskel på børns perspektiv og børneperspektivet

Når man beskæftiger sig med børneinddragelse, er det vigtigt at skelne mellem, hvad der er barnets perspektiv, og hvad der er et børneperspektiv. Og det er vigtigt, man går til inddragelsesprocessen med en forståelse af, at ingen af de to perspektiver kan stå alene.

I Børns Vilkår har vi den grundholdning, at børn er eksperter i eget liv, og vi vil til enhver tid fremhæve, hvor vigtigt det er at lytte til børn. Men vi hjælper også børn ved med vores faglighed at vurdere, hvad der på sigt er for barnets bedste.

Når vi for eksempel taler skærmforbud i skolen, kan der sagtens være et flertal blandt børn og unge, der mener, at regulering ikke er nødvendigt.

Den slags er spild af alles tid og fører kun til frustration og kynisme. 

Rasmus Kjeldahl
Direktør, Børns Vilkår

Men selv i et sådant tilfælde, hvor der ikke er overensstemmelse mellem børns perspektiv og med udfaldet af en beslutning, vil det fortsat være vigtigt at inddrage børn i, hvordan reglerne bedst udarbejdes.

Barnets perspektiv kan være med til at åbne voksnes øjne for konsekvenser af et skærmforbud, der måske ellers ville blive overset. For eksempel hvad det kan have af betydning for børns digitale fællesskaber.

Inddragelse kræver, at man er indstillet på at lytte

Der findes desværre mange eksempler på dårlig inddragelse, hvor man alene for at kunne sætte flueben i en procesplan inddrager børn og unge på et stadie, hvor man i praksis allerede har besluttet sig.

Den slags er spild af alles tid og fører kun til frustration og kynisme. Børneinddragelse kræver nysgerrighed, respekt for barnets perspektiv og en åbenhed over for at ville lade sig rykke. Ellers kan det være lige meget.

Der er desuden en tendens til, at man udelukkende inddrager børn, når der er tale om direkte børnepolitiske spørgsmål. Men forbigår dem, når der skal udformes lovgivning på alle mulige andre områder, der mere indirekte vedrører børn.

Det kan være lovgivning om byplanlægning, på sundhedsområdet, techpolitisk eller i klimaspørgsmål.

Med reformaftalen Børnene Først er der sat nye standarder for børneinddragelse. Hvis ellers socialrådgiverne har de nødvendige rammer og børnefaglige kompetencer, vil loven betyde, at de udsatte børn for første gang vil blive ordentligt inddraget i deres egne sager. Dét er trods alt virkelig glædeligt.

På tide at diskutere valgretsalderen

Helt grundlæggende skal vi i langt højere grad, end det er tilfældet i dag, betragte børn som borgere med ligeværdig ret til at blive lyttet til.

Indenfor en overskuelig fremtid kommer den ældre del af befolkningen til at sidde på et uhensigtsmæssigt stort beslutningsmandat i Danmark, mens ungdomsårgangene bliver mindre.

Rasmus Kjeldahl
Direktør, Børns Vilkår

Indenfor en overskuelig fremtid kommer den ældre del af befolkningen til at sidde på et uhensigtsmæssigt stort beslutningsmandat i Danmark, mens ungdomsårgangene bliver mindre.

En mere rimelig inddragelse i de samfundsmæssige problemstillinger, som angår unges fremtid, kunne sikres ved at sænke valgretsalderen – for eksempel til 16 år.

På den måde reducerer vi en demokratisk skævvridning, der potentielt kan medføre meget uhensigtsmæssige beslutninger. Vi sikrer samtidig, at politikere reelt taler om problemer, som er relevante for unge.

Det er helt generelt min overbevisning, at jo tidligere vi inddrager børn og unge i beslutningsprocesser, des stærkere, mere retfærdigt og demokratisk bliver vores samfund.