De hjemløses landsorganisation: Slutbrugerne kommer med ind i folketingssalen, når man organiserer dem til at have én stemme

Det sker yderst sjældent, at et møde mellem én hjemløs og én politiker fører til konkret forandring for landets hjemløse. Men hvis man organiserer de hjemløse, så de får en fælles stemme, kan deres erfaringer påvirke den politiske debat, skriver Ask Svejstrup.

Man kan ikke indrette samfundet efter det enkelte individs forgodtbefindende, men man kan sikre, at der er en mulighed for, at enhver – individ eller gruppe – bliver hørt, set og taget alvorligt. Her kan en civilsamfundsorganisation gøre en vigtig forskel, skriver Ask Svejstrup.<br><br> — Man kan ikke indrette samfundet efter det enkelte individs forgodtbefindende, men man kan sikre, at der er en mulighed for, at enhver – individ eller gruppe – bliver hørt, set og taget alvorligt. Her kan en civilsamfundsorganisation gøre en vigtig forskel, skriver Ask Svejstrup.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ask Svejstrup

Sekretariatsleder, Sand (De hjemløses Landsorgnisation)

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Krølle fik sit sociale frikort. Det er mig bekendt et af de få eksempler, der er på, at der laves lovgivning, der kan tilskrives en enkelt hjemløs.

Og hvis vi skal være ærlige, fik Krølles forslag om at lave et socialt frikort nok sin gang på jorden, fordi et forslag om, at udsatte borgere skal have en mulighed for at løse og lønnes for at udføre småopgaver uden at blive trukket i sociale ydelser eller betale skat, bare var så indlysende rigtigt, at det fandt opbakning – først i satsepuljekredsen og siden i Folketinget.

Hvis hjemløse kunne ændre deres eget og andre hjemløses liv ved at mødes med en politiker, ville jeg sende horder af hjemløse til Christiansborg.
Ask Svejstrup
Sekretariatsleder, Sand – De hjemløses landsorganisation

Hvis hjemløse kunne ændre deres eget og andre hjemløses liv ved at mødes med en politiker, ville jeg sende horder af hjemløse til Christiansborg. Men desværre oplever jeg mest mødet mellem hjemløse og politikere som begge parters mulighed for at få et givtigt indblik i to vidt forskellige verdener.

Politikere er lyttende og forstående, men det er sjældent, at et møde fører til en konkret forandring for den hjemløse. Det er ikke den enkelte politiker, der vedtager lovgivning. Det er Folketinget.

Det sætter i sig selv grænser for, hvad et ellers uimodståeligt indtryk, som et møde mellem en hjemløs og en politiker, kan føre til af politiske forandringer.

Det store spørgsmål er, hvordan man konstruktivt inddrager hjemløse i det politiske arbejde. Hvordan kvalificerer man det politiske beslutningsgrundlag med et slutbrugerperspektiv, der gør, at lovgivningen på området rent faktisk hjælper frem for at gøre skade?

Læs også

Venstre: Vi skal undgå at basere ny lovgivning på hjerteskærende enkeltsager

Debat

Flere skal kunne genkende problemet

I SAND – De hjemløses landsorganisation er det vores erklærede mål at sikre bedre rammer, herunder lovgivning, for hjemløse.

Et meget konkret eksempel, på hvordan vi forsøger at nå målet, var, da vi lavede et borgerforslag om, at hjemløse skulle ud af jobcentrene.

Temadebat

Bliver slutbrugerne inddraget for meget eller for lidt i det politiske arbejde?

Hvor lægger man snittet, når man inddrager slutbrugerne i det politiske arbejde? Inddrager man på borgerens eller dagsordenens præmisser? Det sætter Altinget Civilsamfund til debat hos en række aktører.

Om Altingets temadebatter

Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne.

Alle indlæg er udelukkende alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Har du lyst til at bidrage til debatten? Så er du velkommen til at skrive til Katja Gregers Brock på [email protected].

Det forslag tog afsæt i, at hjemløse ikke oplever at få hjælp og støtte, men i stedet oplever tvang og sanktioner i møderne med jobcentrene, hvilket gør deres liv endnu mere stressende og kaotisk, end det er i forvejen.

Forslaget fik aldrig de famøse 50.000 stemmer, men det blev gjort til et beslutningsforslag af Nye Borgerlige og fremsat i Folketinget.

Forslaget blev debatteret i Folketinget. SAND havde nået sit mål. At forslaget ikke blev vedtaget, skyldes mere, at forslaget skrev sig ind i en eksisterende debat om helt at nedlægge jobcentrene, hvor regeringen havde planer om at fremlægge deres eget forslag, som de selvsagt hellere ville støtte.

Det interessante i denne sammenhæng, hvor vi diskuterer, hvordan slutbrugerne inddrages for lidt eller for meget, er processen frem mod forslaget.

SAND samler jævnligt en masse hjemløse og arbejder målrettet på at formulere og diskutere hjemløses ønsker og behov; får lavet det til konstruktive problembeskrivelser og punchlines, som vi kan gå på gaden eller til politikerne med.

De idéer, der præsenteres af den enkelte hjemløse, bliver målt og vejet af de andre hjemløse. En idé får ikke lov til at komme ind i maskinrummet og blive formet til et politisk budskab, der skal promoveres, hvis ikke flere hjemløse kan genkende problemstillingen.

Erfaringer ind i Folketingssalen

Der var desværre mange hjemløse, der havde oplevet, at jobcenteret var deres modspiller – at de gjorde deres problemer værre, for eksempel ved at sanktionere dem.

Det var ikke en enkelt hjemløs, der følte sig forfulgt og var ude på at få personlig hævn uden at skele til om modsvaret var rimeligt. Det var et reelt ønske fra mange hjemløse om at slippe for den tvang og kontrol, de oplevede i mødet med jobcentrene.

SANDs borgerforslag om at hjemløse skulle ud af jobcentrene vandt yderligere styrke, da det blev præsenteret for andre hjemløse. Rundt omkring i landet gik hjemløse entusiastisk på gaden for at samle stemmer til borgerforslaget. De delte ud af sig selv, fortalte deres historier, satte deres erfaringer i en politisk kontekst.

Det var et reelt ønske fra mange hjemløse om at slippe for den tvang og kontrol, de oplevede i mødet med jobcentrene.
Ask Svejstrup
Sekretariatsleder, Sand – De hjemløses landsorganisation

Når man organiserer hjemløse med henblik på at give dem en fælles stemme, er det den fælles stemme frem for den enkeltes brændende behov for, at nogen gør noget for sig selv, der bærer budskabet ind i de politiske korridorer for at slå rod.

Derfor er det også vigtigt, at der findes muligheder for, at hjemløse og andre udsatte grupper kan mødes med ligesindede og præsentere deres problemer og i fællesskab vurdere om et problem er ganske unikt, eller om det har en general karakter, som fordrer politisk handling.

Du kan ikke indrette samfundet efter det enkelte individs forgodtbefindende, men du kan sikre, at der er en mulighed for, at enhver – individ eller gruppe – bliver hørt, set og taget alvorligt.

De hjemløse kom ikke ud af jobcentret. Men de oplevede, at deres budskab og deres erfaringer blev taget med helt ind i folketingssalen og var med til at præge debatten på området. Og det har givet lyst til at kæmpe videre.

Måske er det lige så vigtigt som at ændre loven?

Læs også