Frivilligrådet: Flere indtægtskilder vil sikre øget uafhængighed

DEBAT: Der er behov for, at organisationer i højere grad gentænker deres forretningsmodel, så de ikke bliver alt for afhængige af offentlig støtte. Det skriver Frivilligrådets formand Vibe Klarup Voetmann.

Af Vibe Klarup Voetmann
Formand, Frivilligrådet

Civilsamfundet har en vigtig rolle at spille som vagthunde. Foreninger og organisationer, der hver dag yder en indsats med og for samfundets udsatte, kan være med til at give lyd til stemmer, vi ellers ikke ville høre i den offentlige debat.

Rollen som vagthund forudsætter dog, at vi som frivillige organisationer har rammer om vores aktiviteter, så vi kan udrette det, vi hver især mener, er vigtigt for de mennesker, vi arbejder med. Nogle gange handler det om at råbe op – når vi kan se, at politiske beslutninger får negative sociale konsekvenser – og andre gange handler det om at udrette noget gennem konkrete handlinger.

Men rammerne er ikke optimale, som de er nu. Julie Koch, kampagnechef i Greenpeace, peger på et centralt problem i sit debatindlæg. Her tegner hun et billede af, at mange organisationer på det sociale område tilpasser deres projekter efter de krav og retningslinjer, som defineres af det offentlige. Konsekvensen er, at fokus bliver flyttet væk fra det, man ønsker at udrette som organisation, til hvad man vurderer, at det politiske system finder vigtigt.

Flere metoder og kilder til indtægt
Problemet er ikke, at politikere melder en retning ud. Bestemt ikke – det er jo det, de skal. Problemet er, hvis foreninger ikke har mulighed for at holde fast i egne formål, fordi de jagter puljemidler, der skal sikre afgørende finansiering.

Flere foreninger kan desuden fortælle historier om, hvordan styringstænkningen omkring projekter modarbejder den faglige metode eller de værdier, som ligger til grund for organisationens arbejde.

Hvis civilsamfundet skal styrke sin position som vagthund, må det være målet at nå til en situation, hvor en forening kan sige nej tak til penge, hvis kravene, der følger med midlerne, ikke flugter med idealerne. Men det kræver, at der rent faktisk er andre steder at hente finansiering.

Vi skal derfor bane vejen for, at foreninger og organisationer har mulighed for at etablere forskellige metoder og kilder til indtægt.

Organisationer og det offentlige skal tænke nyt om finansiering
Organisationer skal i højere grad tænke nyt om, hvordan de bygger deres forretningsmodel op, så de ikke bliver alt for afhængige af offentlig støtte. Fra politisk side kræver det vilje til at understøtte nye muligheder for, at civilsamfundet kan rejse penge.

Et eksempel kan være at afprøve og udvikle modeller, hvor vi mere direkte ”aflønner” foreningerne for de resultater, de er med til at skabe, som man for eksempel gør ved metoden Social impact bonds. Eller måske skal der skabes bedre rammer for crowdfunding?

Vi kan også søge inspiration hos erhvervslivet blandt andet i forhold til at styrke forudsætningerne for at kunne indgå i samarbejder på tværs af sektorer og styrke ledelseskompetencer i frivilligverdenen.

Uhensigtsmæssigt afhængighedsforhold
Civilsamfundet tilskrives i dag en langt større rolle i forebyggelse og velfærd end for blot få år siden. Der er for eksempel langt større fokus på borgerdreven velfærd og styrkelse af resiliens i udsatte områder. Derfor burde tiden være moden til at overveje, om modeller for tilskud, som vi kender fra kultur- og idrætsområdet, også bør finde anvendelse på det sociale felt.

Og endelig skulle vi måske arbejde med øgede driftsbevillinger, således at de tilgængelige offentlige finansieringsmuligheder både understøtter nyt og innovativt og gammelt og effektfuldt.

Det så jeg gerne, at politikerne hjalp os med.

Jeg har ikke en færdigformuleret finansieringsmodel på plads. Der er mange hensyn at tage. Men der er behov for at understøtte, at civilsamfundet kan opnå en mere sammensat finansiering, som kan sikre øget uafhængighed.

Den nuværende situation skaber et afhængighedsforhold mellem frivilligverdenen og det offentlige, hvor der er risiko for, at nogle organisationer holder kritiske holdninger tilbage. Derudover risikerer vi at gå glip af social innovation i samfundet, når civilsamfundets mange aktører alle sigter mod de samme mål.

At skabe en gennemtænkt model, mener jeg, kræver en god og tillidsfuld dialog mellem civilsamfund, myndigheder og politikere. I Frivilligrådet ser vi det som vores fornemste opgave at medvirke konstruktivt i den dialog.

Forrige artikel Professor: Civilsamfundet har brug for en gennemsigtig og uafhængig finansieringsmodel Professor: Civilsamfundet har brug for en gennemsigtig og uafhængig finansieringsmodel Næste artikel Professor: Både stats- og fondsstøtte kan gøre ngo'er afhængige Professor: Både stats- og fondsstøtte kan gøre ngo'er afhængige