Iværksættere: Få nu en samtale om partnerskaber for handling

"Partnerskaber for handling". FN's 17. verdensmål. Måske det allervigtigste og mest oversete verdensmål.

Det kræver en fælles indsats at nå verdensmålene i 2030, og tiden er knap. Derfor har vi brug for en samtale om, hvornår partnerskaber er det rette valg, og hvordan man forløser potentialerne og værdien i partnerskaber.

Med FN's egne ord er partnerskaber essentielt for at skabe bæredygtig udvikling, men hvornår er noget et partnerskab? Verdenssamfundet står over for hyperkomplekse udfordringer, som ingen – hverken nationer, organisationer eller enkeltpersoner – kan løse alene. Vores ønske er, at langt flere organisationer spørger sig selv: "Hvordan kan vi bedst løse den her udfordring via et partnerskab?"

Men hvad er egentlig problemet med partnerskaber, og hvorfor har vi brug for en samtale om emnet? Gennem vores professionelle dialog med kunder i henholdsvis civilsamfundet, den private sektor og det offentlige er vores oplevelse, at der mangler en større forståelse for og viden om, hvornår partnerskaber er det rette valg, og hvordan man forløser potentialet i partnerskaber.

For mange arbejder med deres egen dagsorden i deres egen silo i deres egen dagligdag. De overser den større gevinst, som de kan opnå ved at dele risiko og ressourcer med andre aktører. Det er en skam, da det strategiske partnerskab rummer kimen til innovation og forandring – både i og uden for organisationen.

Den højeste gevinst opnåes i samarbejde med andre

Vi har en tese om, at hvis vi både formår at øge forståelsen for og viden om dét at arbejde strategisk i partnerskaber, og vi samtidig fremhæver de gode cases som rollemodeller, så er vi kommet et godt stykke.

Når man finder sammen med aktører, der adskiller sig fra én selv, tilføres der nye kompetencer, som gør det muligt at opnå den høje gevinst

Jesper Mørk Hovgaard, Lasse Alfastsen og Freja Ludvigsen
Stiftere af henholdsvis Krydsfeldt, Bæredygtig Kommunikation og Partnerskaberen

For at illustrere, hvorfor partnerskaber er et oplagt værktøj, når man skal løse komplekse problemer med høj risiko, bruger vi "don't go alone"-modellen.

Modellen viser sammenhængen mellem gevinst og risiko i partnerskaber. Når man som aktør ønsker at opnå en høj gevinst, vil risikoen oftest være tilsvarende høj, og det er typisk en god idé at undlade at påtage sig den store risiko alene. I stedet er løsningen at finde samarbejdspartnere, som er optaget af at nå samme store gevinst.

Når man finder sammen med aktører, der adskiller sig fra én selv, tilføres der nye kompetencer, som gør det muligt at opnå den høje gevinst. Det gælder især i den bæredygtige dagsorden, hvor det kræver innovation, teknologi og nye kompetencer at udvikle nye produkter.

Partnerskaber er i denne sammenhæng ikke blot "window dressing" for, at organisationen ser godt ud i omverdenens øjne. Det er sund fornuft at løse de problemer, der er større end organisation selv, og dermed gøre sig selv relevant.

Det gode partnerskab lever i det private, det offentlige og civilsamfundet

Et godt eksempel, der udspringer fra den private sektor, er Verdensnaturfonden og Velux Gruppen, som har indgået partnerskabet 'Lifetime Partner Neutral'.

Partnerskabet forpligter ovenlysfirmaet på at binde hele virksomhedens historiske CO2-aftryk siden dets grundlæggelse i 1941 og frem til 100-års fødselsdagen i 2041.

De to aktører går sammen, da det bidrager til begge parters strategiske mål. Velux tager ansvar på en ambitiøs skala ved at indfange alle deres CO2-udledninger. Samtidig bevares noget af verdens mest biodiversitetsrige regnskov, og de forbedrer leveforhold for lokale samfund.

Kommunerne er (over)skolet i new public management, hvor orden i eget hus og "nulfejl" spiller ind. Virksomhederne er ikke altid meget for at afgive kontrol og invitere andre inden for i innovationen

Jesper Mørk Hovgaard, Lasse Alfastsen og Freja Ludvigsen
Stiftere af henholdsvis Krydsfeldt, Bæredygtig Kommunikation og Partnerskaberen

Et andet godt eksempel er Røde Kors og Novo Nordisks partnerskab et par år tilbage. Samarbejdets formål var at levere insulin til flygtningelejre i svært fremkommelige områder, og partnerskabet fungerede som en slags stresstest for forsyningsafdelingen i Novo Nordisk.

Man var vant til at levere insulinpenne i pakker af fem, men til flygtningelejrene var det nødvendigt at finde en måde at distribuere pennene stykvis.

Derfor måtte de etablere variationsmuligheder i den ellers fastlagte forsyningsproces. Samarbejdet hjalp Røde Kors med at levere den nødvendige hjælp til en udsat befolkningsgruppe på en måde, som de ikke kunne alene.

Et tredje godt eksempel er fra den kommunale sektor. Det drejer sig om Verdensmålshuset på Fremtidsvej i Gladsaxe. I den tidligere politistation ved Buddinge Station har Gladsaxe Kommune skabt et brugerdrevet miljø for de 17 verdensmål.

Miljøet er indrettet med genbrugsmøbler fra kommunens kældre og fungerer som en platform for tilfældige møder på tværs af kommune, virksomheder og borgere i alle aldre.

Verdensmålshuset tiltrækker bæredygtige nyopstartede virksomheder, men huset rummer også jobcenterets kurser for ledige, et hacklab med 3D-printere og laserskærere drevet af frivillige. Og et kreativt remidacenter, hvor børn arbejder med genbrugsmaterialer. Miljøet er således et lille mikrokosmos for bæredygtige partnerskaber.

Øget forståelse for forskeligheder skaber værdi

Vi ønsker at starte samtalen om, hvordan vi skaber bedre muligheder for flere værdifulde partnerskaber, da det er vanskeligt at lykkes på tværs af sektorer og fagligheder. Blandt andet på grund af de forskellige logikker, kulturer og arbejdsgange i de forskellige sektorer.

Kommunerne er (over)skolet i new public management, hvor orden i eget hus og "nulfejl" spiller ind. Virksomhederne er ikke altid meget for at afgive kontrol og invitere andre inden for i innovationen.

Og ngo'erne kæmper ofte med at forløse kompetencer og ressourcer til at skalere deres store visioner. Pointerne er afgørende at forstå og indtænke i samarbejdet, hvis man vil lykkes på tværs.

Enhver forandring starter med én selv, og nu har vi taget hul på samtalen, så vi i fællesskab kommer et lille skridt tættere på at skabe bæredygtig forandring via partnerskaber.