Mary Fonden og Røde Kors: Viden og refleksion skal bryde unges tabu om ensomhed

Vi har efterhånden talt om det i en del år: Ensomhed blandt danskerne er et stort og stigende problem. Og under coronakrisen har udfordringen kun vokset sig større og mere massiv.

De unge er den gruppe, hvor flest føler sig ensomme. De nyeste tal fra før coronakrisen viser, at hver ottende unge i alderen 16 til 29 år følte sig svært ensomme. Det svarer til over tre unge i en gymnasieklasse.

Hvordan tallet præcis ser ud nu, ved vi ikke – men nedlukningerne gennem de seneste 15 måneder har formentlig ikke mindsket problemet.

Tør man ikke sige højt, at man føler sig ensom, eller tør ingen spørge ind til én, bliver ensomheden uoverkommelig.

Helle Østergaard og Ander Ladekarl
Direktør, Mary Fonden og generalsekretær, Røde Kors

Svær ensomhed blandt unge må og skal vi have ændret på. For når ensomheden bidder sig fast, kan det have langvarige både fysiske og psykiske konsekvenser for den enkelte. Konsekvenser der kan følge den unge langt ind i voksenlivet.

I dén kamp er det at nedbryde tabuer, tvivl og tavshed omkring ensomhed central. For tør man ikke sige højt, at man føler sig ensom, eller tør ingen spørge ind til én, bliver ensomheden uoverkommelig.

Vi skal bryde tabuet blandt både omgivelser og de unge, der oplever ensomheden for eksempel gennem kampagner. Men vi skal også give de unge input til refleksion og dialog gennem viden, så de kan nå et spadestik dybere i deres forståelse af ensomheden.

En dybere forståelse af fænomenet

I både Mary Fonden og Røde Kors har vi i samarbejde med mange andre gode aktører på feltet på forskellige måder forsøgt at bidrage til at bekæmpe ensomhed i mange år. Både igennem konkrete tilbud til mennesker, der føler sig ensomme. Men også igennem kampagner, hvor vi har forsøgt at bryde med tabuet om ensomhed.

Senest har vi i fællesskab med Ældre Sagen og Ungdommens Røde Kors stået bag kampagnen "Flersomhed", der netop har til formål at afstigmatisere og aftabuisere ensomhed i den brede befolkning.

Og sidste sommer var Mary Fonden afsender på kampagnen "Få øje på ensomhed", der appellerede til de unge om at række ud til hinanden.

Kampagner er vigtige for at skabe holdningsændringer – men de kan ikke stå alene. Og slet ikke når vi skal ramme de unge, som er kritiske medieforbrugere, og derfor kan være svære at nå med et kampagnebudskab.

For at nå de unge på en anden måde har vi i Mary Fonden og Røde Kors i samarbejde med forlaget Columbus valgt at udvikle et nyt undervisningstilbud om ensomhed målrettet gymnasieelever.

Igennem materialet får de unge indgående kendskab til, hvad ensomhed er som samfundsfænomen, og hvad det har af konsekvenser for den enkelte.  

Uden skyld, skam og selvbebrejdelse

Første skridt mod at bekæmpe ensomhed er, at vi tør tage snakken om problemet - uden at føle skam, skyld eller selvbebrejdelse.

Helle Østergaard og Ander Ladekarl
Direktør, Mary Fonden og generalsekretær, Røde Kors

Vi tror på, at vi med materialet kan give de unge den nødvendige viden om ensomhed i en setting, hvor de får mulighed for at fordybe sig i emnet og gå i dialog med hinanden om det. For som vi ser det, er viden og refleksion et vigtigt skridt til forståelse og derefter forandring.

Derfor lægger materialet for eksempel op til, at de unge skal se på, hvad ensomhed koster samfundet på samfundsniveau. De skal også diskutere, om politikerne har et ansvar for problemet, og hvordan forskellige sektorer spiller ind. Og de skal dykke ned i, hvordan ensomhed spiller sammen med den generelle samfundsudvikling. 

Målet med materialet er, at de unge hjælpes til at sætte ord og begreber på den følelse, de formentlig alle har oplevet fra tid til anden. Men også forstår, at ensomheden er et problem, som kan have alvorlige konsekvenser, hvis den varer ved i længere tid.

Et andet mål er, at de unge gennem fælles dialog og refleksion får et mere naturligt forhold til at tale højt om ensomheden, og dermed også bliver bedre i stand til at række ud til hinanden.

For et første skridt mod at bekæmpe ensomhed er, at vi tør tage snakken om problemet - uden at føle skam, skyld eller selvbebrejdelse. Her er unge og deres syn på ensomheden en afgørende brik i forhold til at skabe et fremtidigt samfund, hvor færre føler sig ensomme.