Debat

M: Styrk fællesskabet for at bekæmpe trivselskrisen

Fokus på frivillige kræfter og tværnordisk samarbejde i kampen mod ungdomsmistrivsel. Moderaterne vil øge opmærksomheden på eksisterende frivillige tilbud, der kan bidrage til at forebygge mistrivsel og psykiske udfordringer, skriver Rosa Eriksen og Karin Liltorp.

Den lokale fodboldklub er et eksempel på frivillighedens betydning i vores samfund. Dedikerede frivillige og lokale ildsjæle skaber et stærkt socialt fællesskab for både børn og voksne i Kastrup Boldklub.<br>
Den lokale fodboldklub er et eksempel på frivillighedens betydning i vores samfund. Dedikerede frivillige og lokale ildsjæle skaber et stærkt socialt fællesskab for både børn og voksne i Kastrup Boldklub.
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Rosa Eriksen
Karin Liltorp
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mistrivsel blandt unge er et alvorligt velfærdsproblem, og det står lysende klart, at det ikke løser sig selv. I Moderaterne anerkender vi mistrivsel, som en uhyre kompleks problemstilling, men vi mener også, at en del af løsningen er af en mere umiddelbar karakter, end man skulle tro. Nemlig det fællesskab og menneskelige samvær, der udspringer af et stærkt civilsamfund.

Temadebat

Hvordan kan ngo’er på tværs af Norden styrke samarbejdet om at bekæmpe mistrivsel?

De unges mistrives.

I Norden arbejder mange ngo’er og civilsamfundsorganisationer med de samme problematikker på området.

Derfor spørger Altinget Civilsamfund nu: Hvordan kan vi lære af hinanden, låne ideer fra hinanden og lade os inspirere af hinanden?

Om Altingets temadebatter:

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive til [email protected] for at høre om mulighederne.

For Moderaterne er det et selvstændigt mål at fremme de frivillige kræfter, som gør det danske samfund særegent og levende. Den lokale fodboldklub, spejderlejren og bridgeforeningen. Ngo’er og de lokale ildsjæle. De fællesskaber, der blomstrer op overalt i vores lokalsamfund, som man med politisk hånd ikke har gjort en ekstraordinær indsats for at kære sig om.

Det er dem, som er sammenhængskræften i Danmark. Af samme årsag har vi også, som det eneste parti, en decideret civilsamfundsordfører, som netop skal sætte større fokus på de frivillige kræfter i Danmark

Det varmer vores moderate hjerter, at en ny tendens er ved at sprede sig i Norden, nemlig når ngo’er i højere grad slår sig på tværs af landegrænser med blik for at bekæmpe mistrivslen. Vi ser kun fordele ved samarbejder på tværs af de nordiske lande, og både Sverige og Norge tilbyder en række fremragende løsninger, der kan være med til at bekæmpe problemerne. Det skal vi i Danmark lade os inspirere af. Vi tror på, at vi kan lære meget af hinandens erfaringer.

Værdien af de frivillige foreningers arbejde er uvurderligt. Derfor vil det også være en god idé at overveje vedvarende driftsstøtte til de velfungerende ngo’er, så de ikke hele tiden skal bekymre sig om deres økonomiske overlevelse.

Rosa Eriksen og Karin Liltorp

Men som så mange af samfundets andre velfærdsinstitutioner kalder et sådan tværnordisk samarbejde også på flere ressourcer og på politisk prioritering.

I Moderaterne anerkender vi, at en af civilsamfundets største udfordring er økonomisk uvished. For det er ikke gratis at drive en frivillig forening eller ngo – tværtimod. Der skal penge til – blandt andet til drift, selvom den frivillige arbejdskraft er gratis.

Værdien af de frivillige foreningers arbejde er uvurderligt. Derfor vil det også være en god idé at overveje vedvarende driftsstøtte til de velfungerende ngo’er, så de ikke hele tiden skal bekymre sig om deres økonomiske overlevelse.

Desuden vil støtte til et tværnordisk samarbejde kunne bidrage til endnu bedre danske løsninger.

Bedre overblik over frivillige tilbud

I Moderaterne vil vi desuden arbejde for at udbrede og opretholde kendskabet til de mange gode frivillige tilbud, som allerede eksisterer blandt andet i psykiatrien. For ingen tvivl om, at disse tilbud på sigt kan bidrage mere end i dag, for den gruppe borgere, der mistrives, men ikke kan betragtes som psykisk syge. Måske kan man i mange tilfælde tage psykisk sygdom i opløbet?

Lad os på Christiansborg begynde en dialog om en indsats, der skal løfte civilsamfundet til nye højder. Det skal ske både nationalt og på det fællesnordisk niveau.

Det skylder vi de frivillige ildsjæle, der vier deres liv til at hjælpe andre. Det skylder vi vores psykisk sårbare, vores ensomme, vores unge – hinanden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rosa Eriksen

MF (M)
sygeplejerske

Karin Liltorp

Kandidat til Europa-Parlamentet (M), MF (M)
ph.d. i kemi (Roskilde Uni. 2003)

0:000:00