NGO'er: Husk civilsamfundet i forhandlingerne om flerårsaftalen for Kriminalforsorgen

”Det har betydet al verden for mig. De var til rådighed 24/7, jeg tror ikke jeg havde klaret det lige så godt, hvis det ikke havde været for dem. De blev mine bedste venner, og jeg vidste, jeg altid havde dem. Det var uvurderligt for mig. Og det at de var der for mig, og at de gjorde det frivilligt, gjorde mig ydmyg og beæret. Det betød, at jeg ville gøre det endnu bedre”.

Sådan beskriver en tidligere indsat, Mikkel Vestergaard, sit forløb med to frivillige mentorer i Røde Kors, der har hjulpet ham godt ud på den anden side i forbindelse med hans løsladelse. Mikkels historie er et eksempel på, at frivillige resocialiserende indsatser kan noget særligt og er med til at sikre, at flere får hjælp til at komme godt på fode igen efter fængsling.

Når politikerne om lidt skal forhandle flerårsaftalen for Kriminalforsorgen, og dermed lægge retningen for driften af det danske fængselsvæsen for de kommende fire år, er det nødvendigt, at de indtænker alle sektorer i arbejdet med at styrke resocialisering under afsoning og efter løsladelse.

For vi kan lykkes i langt højere grad, hvis vi begynder at arbejde mere og tættere sammen med alle vores forskellige kompetencer– såvel i Kriminalforsorgen, civilsamfund som kommuner. Og det er der behov for. For trykket på kapaciteten i fængslerne er højt, og konsekvensen af det pressede system er, at fængselsbetjentene har mindre tid til det resocialiserende arbejde. Samtidig ved vi, at civilsamfundet kan tilbyde en anden type resocialiserende indsats, fordi relationen i sig selv er båret af frivillighed.

Fordi den frivillige ikke er en del af myndighedssystemet, men bruger sin fritid på at være noget for et andet menneske, skabes der et (fri-)rum, hvor der kan snakkes om løst og fast, som har betydning for livet efter løsladelsen.

Røde Kors, Ungdommens Røde Kors, Café Exit og Pårørendeforening Savn

De særlige kendetegn ved de frivillige indsatser
Frivilliges resocialiserende indsatser omfatter blandt andet besøg og menneskelig kontakt, støtte til at tage en uddannelse eller et job, retshjælp, økonomi- og gældsrådgivning, terapi og mentorstøtte i overgangen til løsladelse og – nok så vigtigt - vise vej og bygge bro til kommunerne. Og så er der hjælpen til de sociale og familiemæssige forhold, som ofte er under et lige så stort pres, når ens nærmeste fængsles.

De fleste frivillige indsatser har et brobyggende afsæt mellem fængsel og det øvrige samfund. Overgangen tilbage til samfundet kan være vanskelig, og de løsladte kan have brug for støtte til at danne et nyt netværk, blive guidet i sociale koder, og hjælp til praktikaliteter, som vi andre tager for givet for eksempel oprettelse af og brug af NemID.

Fordi den frivillige ikke er en del af myndighedssystemet, men bruger sin fritid på at være noget for et andet menneske, skabes der et (fri-)rum, hvor der kan snakkes om løst og fast, som har betydning for livet efter løsladelsen. Dette underbygges også af national og international forskning og evalueringer.

Der mangler en indgang 
Men som det er i dag, er der ikke altid en fast indgang for civilsamfundet i det enkelte fængsel eller arresthus, og samarbejdet er nogle steder betinget af gode relationer mellem de frivillige og fængselsbetjentene, præster og socialrådgivere.

Det betyder, at vi kun i nogen grad kommer ud med vores tilbud til dem, der har brug for dem. Derfor afgav 18 civilsamfundsorganisationer også en række anbefalinger i foråret til retsudvalget. Et par af dem handler netop om, hvor vigtigt det er at formalisere samarbejdet mellem Kriminalforsorgen og civilsamfundet.

Vores klare anbefaling er derfor, at der i den kommende flerårsaftale stilles krav om, at civilsamfundet fremover tænkes ind i Kriminalforsorgens arbejde, så vi kan arbejde mere og tættere sammen om det resocialiserende arbejde. Konkret foreslår vi, at:

• Der allokeres øremærkede ressourcer til en fast kontaktperson, som udgør civilsamfundsorganisationernes indgang i det enkelte fængsel, arresthus eller på den enkelte pension, og som sikrer øvrige ansattes kendskab til tilbuddene
• Tilbud fra civilsamfundsorganisationer konsekvent tænkes ind i det løbende arbejde, for eksempel i de indsattes handleplaner
• Der på uddannelsen for fængselsbetjente oplyses om og undervises i inddragelse af civilsamfundsaktiviteter

Mulighederne er mange og lige til at tage fat på. Nu er det så bare op til partiernes retsordførere at gribe bolden, se anbefalingerne fra civilsamfundsorganisationerne igennem og skrue en flerårsaftale sammen, som sikrer gode vilkår for bedre resocialisering og mindre kriminalitet i fremtiden for de indsatte.