RådgivningsDanmark: Frivillige er meget mere end "glade amatører"

Frivillige har faglig og etisk indsigt

Mange organisationer arbejder med decideret professionelle frivillige, der har en højt specialiseret faglighed. Det kan eksempelvis være jurister, læger, økonomer, lærere, sosu’er og psykologer.

De fleste organisationer, der arbejder med frivillig hjælp til socialt udsatte mennesker, har nogle ganske høje standarder for screening i forhold til uddannelse, erfaring og oplæring, før man som frivillig kommer i kontakt med de mennesker, indsatsen har som målgruppe.  

De høje standarder er selvfølgelig vigtige. Ikke mindst, når man stiller op som national partner i en frivillig velfærdsopgave af de dimensioner, som Ældre Sagen her vil påtage sig.

Men det er absolut nødvendigt at turde definere og fastholde den opgave, man har med at sikre høj kvalitet, når man vil hjælpe mennesker i en udsat livssituation.

Trine Krab Nyby
Direktør, RådgivningsDanmark

Der er al mulig grund til at tro på, at Ældre Sagen – en af de største og mest vidt forgrenede civilsamfundsaktører i Danmark – kan løfte den opgave.

Men hvis man mere principielt ser på, hvordan vi sikrer os høje etiske standarder og høj faglig kvalitet i civilsamfundets ydelser i samspil med det offentlige, er der grund til at tage en generel drøftelse:

Hvordan ser kvalitet ud, helt konkret, i dette partnerskab? Hvem definerer kvaliteten, hvem måler den, hvem bestemmer hvordan den vedligeholdes hen over mange år og hos mange tusind frivillige?

Civilsamfundet bidrager til velfærden

I RådgivningsDanmark er vi ikke i tvivl om, at vi kommer til at se flere større velfærdspartnerskaber af denne type i Danmark mellem civilsamfund og den offentlige velfærd, og vi byder dem velkommen.

Det gør vi, fordi vi slet ikke er i tvivl om, at det er den rigtige vej at gå, og fordi vi ved fra vores 75 medlemsorganisationer, hvordan de kontinuerligt arbejder med at udvikle og vedligeholde kvaliteten.

Men det er også absolut nødvendigt at turde definere og fastholde den opgave, man har med at sikre høj kvalitet, når man vil hjælpe mennesker i en udsat livssituation.

Man kan overveje, hvordan man som civilsamfundsorganisation bedst betrygger en offentlig samarbejdspartner i, at man kommer ind ad døren som en velkvalificeret partner med frivillige, der – enten via deres uddannelse og joberfaring eller ved oplæring og opkvalificering – har styr på opgaven.

Hvis civilsamfundet vil byde ind, må vi være parate til at vise, hvad vi forstår ved kvalitet.

Trine Krab Nyby
Direktør, RådgivningsDanmark

Hvis civilsamfundet vil byde ind, må vi være parate til at vise, hvad vi forstår ved kvalitet, og vi må vise, hvordan vi skaber den og vedligeholder den over tid i de ydelser, vi tilbyder i partnerskabet med det offentlige.

I RådgivningsDanmark er vi klar til at tage hul på den drøftelse, som i vores optik er uundgåelig, når vi ser ind i en fremtid med mere og tættere samarbejde mellem vores medlemmer i civilsamfundet og den offentlige velfærd.

Derfor er vi også selv klar til at bygge videre på vores store erfaring fra rådgivningsområdet og bringe vores ekspertise og viden om kvalitetsmodeller i spil på flere og nye områder.

Vi ser frem til at afprøve nye former for kvalitetsudvikling og kvalitetsmodeller, der rækker ud over rådgivningsfeltet og ikke nødvendigvis skal ende med akkreditering eller andre former for kvalitetsstempler.

Det vigtige er at få udviklet transparente kvalitetsprincipper og kriterier, som kan efterprøves, så alle kan være trygge ved hinanden i de store velfærdspartnerskaber, vi vil få flere og flere af.

Til glæde og gavn for dem, som det hele handler om – de mennesker, der har brug for hjælp og støtte.