Røde Kors: Civilsamfundet er ligeværdige partnere i at sikre velfærdsarbejdet

Det er bekymrende, når en så fremtrædende civilsamfundsforsker som professor Lars Skov Henriksen i den grad kan vende tingene på hovedet.

Han ser pludselig de sociale civilsamfundsorganisationer som en sektor ”som med en lukket og rosenrød selvforståelse medvirker til at penge og beslutninger skubbes hen, hvor særinteresser styrer og hvor uligheden øges”.

Intet kunne være mere forkert.

Uafhængighed af magten – den politiske og administrative

Interviewet i Altinget 5. oktober 2023 er lavet på baggrund af en videnskabelig artikel, som kommer i en bog i 2024.

Interviewet er selvfølgelig spidsvinklet, men læser man forskningsartiklen fremgår det, at Lars Skov Henriksen ser de indsatser, som leveres af civilsamfundet på linje med dem, som dem den offentlige sektor leverer.

Der er tale om det, han kalder fælles goder, der som hovedregel leveres af det offentlige, men hvor private eller organisationer også kan levere.

Det kan godt være, at det giver mening med udgangspunkt i økonomisk teori, men det afspejler en meget forfladiget afgrænsning imellem det offentlige og civilsamfundet

Jette Runchel og Knud Aarup
Røde Kors

Allerede her er der grund til at hejse et flag: Det kan godt være, at det giver mening med udgangspunkt i økonomisk teori, men det afspejler en meget forfladiget afgrænsning imellem det offentlige og civilsamfundet.

I bedste fald er det en afgrænsning af civilsamfundet, som behandler det som en serviceleverandør på linje med den offentlige- og private sektor.

Hermed har man udraderet de særlige kendetegn, som historisk og forhåbentlig stadig er civilsamfundet adelsmærke: Uafhængighed af magten.

Det danske velfærdssamfund er blevet til, fordi helt konkrete mennesker med værdier så konkret nød. Folkebørnehaverne af 1915 blev starten, fordi afskaffelsen af børnearbejde i 1913 havde ført til, at børn var henvist til at leve et usselt dagligliv i de københavnske baggårde.

Det fik Vesterbro lægen Richard Kjer-Petersen og den senere pædagogiske frontløber på Frøbelseminariet Anne Wulf til at starte en ordning, hvor kirkerne stillede lokaler til rådighed og hvor man lejede arealer på Fælleden til udeleg. Det civilsamfundsinitiativ blev til de første danske børnehaver.

Det karakteristiske ved initiativet og ved andre civilsamfundsinitiativer er, at det ikke er båret af egeninteresse fra initiativtagerne. Det er derimod båret af medmenneskelighed som værdi.

Et uafhængigt civilsamfund er i sin kerne en forudsætning for den kritiske røst i forhold til magten og af et ønske som social innovation.

Herudover rummer civilsamfundet også et engagement og en demokratiudfoldelse gennem mangeartede fællesskaber, som er med til at holde vores samfund sammen. Den værdi må ikke glemmes.

Det handler om mennesker – ikke systemer

For det handler om mennesker. Hvis de statslige, regionale og kommunale sociale indsatser løser problemerne for mennesker i nød, vil der ikke umiddelbart være behov for sociale civilsamfundsorganisationer.

Men sådan ser det danske velfærdssamfund ikke ud. Lad os se på et par eksempler.

Vi har i Danmark knap 6.000 hjemløse. Det er et højt tal og det er der flere initiativer som forsøger at løse, hvilket Lars Skov også nævner.

Når de bliver syge, formår kommunerne og regionerne ikke at sikre en sådan behandling, at den enkelte faktisk kan klare sig som hjemløs, når de bliver udskrevet fra sygehuset.

Kommunerne ved ikke, hvad de skal stille op. Derfor ender de ofte alt for hurtigt på gaden igen og helbredelsen bliver det så som så med, hvorfor der er stor risiko for genindlæggelse.