Branchedirektør: Vi mangler stadig en løsning på, hvordan civilsamfundets fælles udfordringer bliver løftet politisk

Fremskridt er virkeliggørelsen af utopier, skulle Oscar Wilde være citeret for at sige. Heri ligger vel den sandhed, at fremskridt ofte starter som idéer og drømme om, at noget kunne være anderledes.

Det er også derfor, at debatten i Altinget, om hvordan civilsamfundet kan organiseres i fremtiden, er både spændende og vigtig.

Den debat åbner jo netop op for en fælles dialog om idéer og drømme for fremtiden.

Der er også helt forventeligt fremkommet flere interessante pointer i debatten. Torsten Malmdorf fra Cisu taler om en tænketank for civilsamfundet, og Trine Krab Nyby fra RådgivningsDanmark taler om betydningen af, at civilsamfundet samler sig om nogle af de større dagsordner som for eksempel civilsamfundets rolle i fremtidens velfærdssamfund.

Begge er pointer, der kunne være spændende at forfølge, hvis de skal udvikle sig fra at være "utopier" til "fremskridt".

Står midt i store udfordringer

Debatten viser også den store respekt for det lokale, for det nære engagement og for betydningen af plads til den enorme mangfoldighed, civilsamfundet rummer. Også helt centrale pointer at holde sig for øje, fordi en udvikling, der sker på bekostning af nærheden og mangfoldigheden, i mine øjne ikke vil være fremskridt men tilbageskridt. 

Civilsamfundet står i dag midt i og over for store udfordringer, som vi bliver nødt til at finde løsninger på.

Jon Krog
Branchedirektør, Selveje Danmark

Debatten har dog også handlet om det, man ikke ønsker. Det er egentlig ærgerligt, for netop det, man ikke ønsker, er svært at arbejde videre med, særligt hvis det ikke følges op af en anden vision.

I dialogen om civilsamfundets organisering har jeg selv talt om betydningen af at skabe en stor samlende organisation – det var min utopi. Det er muligvis ikke den utopi, vi skal arbejde videre med.

Dog står det tydeligt, at civilsamfundet i dag står midt i og over for store udfordringer, som vi bliver nødt til at finde løsninger på.

Det handler, som Trine Krab Nyby skriver, om civilsamfundets rolle i velfærdssamfundet, om relationerne mellem staten og de selvejende organisationer, om grundfinansiering og finansiering i almindelighed og måske om nogle af de områder, som civilsamfundet i fremtiden skal arbejde med – for hele samfundet er jo i bevægelse.