Tuborgfondet: Demokratiet er ikke gearet til, at unge er i undertal

Civilsamfundet kan i højere grad motivere og anerkende de unge, som er optaget af deres hjertesag, men som umiddelbart ikke tror, at de kan bringe den i spil i et politisk ungdomsparti. Det vil ikke bare gavne landets politiske partier, men også den generelle demokratiske kultur.

Civilsamfundssektorens bredde er enorm. Sektoren går fra socialområdet over beskæftigelse til kulturliv og græsrodsbevægelser, hvor flertallet af organisationer og foreninger er kendetegnet ved, at de har en stærk fornemmelse for målgrupper og en tæthed med borgerne, som vil styrke udformning og formulering af fremtidens politik.

Vend det stigende mismod

Dansk Ungdom Fællesråds (DUF) demokratirapporter bekræfter hvert år vores samfunds demokratiske paradoks. Mange unge har politiske holdninger og ideer, men alt for mange har samtidig lav demokratisk selvtillid og tror derfor ikke, at deres holdninger betyder noget eller er værd at lytte til. Derfor bliver holdninger og ideer for sjældent omsat til politisk engagement. 

Vi kan som samfund være mere målrettet omkring, hvordan vi får flere unge til at engagere sig i politik

Mathias Findalen

Men demokratiet er ikke gearet til, at unge er i undertal. Vores samfund bliver ældre og ældre. Der er en reel risiko for, at alt for mange unge vender ryggen til de politiske processer på Christiansborg. Det kan i værste fald medføre, at vores politiske mobilitet og samfundets udvikling stagnerer.

Gennemsnitsalderen for danskere er i dag 42 år, hvilket er mere end ti år højere end i midten af det 20. århundrede. De ældre generationer er ikke bare i flertal, der er også et langt større andel af dem, der stemmer.

Set i det lys, er det ikke overraskende, at der sjældent bliver gennemført en politik som lovprises af unge, om det så handler om uddannelse, klima eller økonomi.

Det er paradoksalt, da samfundet ofte har en forventning om, at de unge bør gå forrest, når det handler om de afgørende udfordringer, vores samfund står overfor.

Nye metoder på vej

Vi kan som samfund være mere målrettet omkring, hvordan vi får flere unge til at engagere sig i politik. Det kræver først og fremmest gode rammer og vilkår for deltagelse og engagement, som i sidste ende er det, der skaber demokratisk selvtillid.

DUF skaber som interesseorganisation allerede gode rammer for et potentielt politisk engagement blandt deres medlemsorganisationer (og som også tæller de politiske ungdomspartier), men der eksisterer et uset potentiale i den voksende civilsamfundssektor, som ikke er knyttet til nogle interesseorganisationer, men som organiserer og engagerer tusindvis af unge.

Kigger vi ind i metoder for at vække en politisk interesse, væltes vi ikke omkuld af nye tilgange, men der findes potentialer i de nye former for deltagelsesdemokrati med borgersamlinger og borgerting som de klareste eksempler – men som dog også er enormt ressourcekrævende.

Der er derfor fortsat brug for økonomiske ressourcer og velvillighed fra forskellige bidragydere, hvis vi skal understøtte, at flere i civilsamfundssektoren prioriterer nye metoder og samarbejder, der kan motivere unge til at deltage i politik.

Vores samfund har brug for flere unge i partier, der kan understøtte et politisk system i bedre balance

Mathias Findalen

Det kunne for eksempel være en større udbredelse af tiltag som landsdækkende debatskoler, talerskoler, digital træning og organiseringsundervisning, der skaber grobund for stærkere demokratisk selvtillid hos unge, men det vil også gavne, hvis det var mindre bureaukratisk for unge at starte en forening.

At udbrede politisk træning i civilsamfundet vil også på sigt skabe en stærkere relation og tilknytning mellem Christiansborg og civilsamfundet.

Et politisk system i balance

I Tuborgfondet vil vi fortsat forsøge at have øje for forskellige indsatser, for udviklingen af metoder til at engagere flere unge i politik på tværs af kønsidentitet, geografi, seksualitet samt forskellige socioøkonomiske- og kulturelle baggrunde, der muliggør et demokrati, som er sin tid moden.

For vores samfund har brug for flere (forskellige) unge i partier, der kan understøtte et politisk system i bedre balance. Et system der udvikler sig med de mennesker og livserfaringer, som træder ind i politik.

Den tyske politolog Jan Werner Müller har fremhævet, at det liberale demokrati er kendetegnet ved en institutionel uvished: Vi ved ikke, hvad der kommer efter næste valg, men vi er stadigvæk trygge omkring rammerne.

Uvished er ikke det samme som kaos eller vilkårlighed, men det kan skabe dynamik og forandring, hvis vejen ind i det politiske liv bliver mindre forudsigelig, og dermed kan den politiske mistillid, der hersker i vores samfund, overvindes med overbevisning om en fælles politisk handlekraft blandt unge.