Ungdommens Folkemøde: Folkemøder og deltagere mangler demokratiske ambitioner

Vores folkemøder bidrager til at styrke demokratiet, levendegøre det og bringe det tættere på befolkningen.

Men den største udfordring for folkemøderne er, at de tager udgangspunkt i det demokrati, vi har.

Trods kritikken af folkemøder som ”djøfstortion”, med mere fokus på netværk for dem, der allerede har magt, end på demokratisk dialog borger og magthaver imellem, mener jeg ikke at det er her, kerneproblemet for folkemøderne ligger.

Folket er sat på bænken

”Folket” deltager på folkemøderne, selvom balancen mellem borger og magthaver kan variere. Udfordringen opstår, når partiledere sættes op på de store scener, og paneldebatter sammensættes af eksperter og meningsdannere, der allerede har taletid i medier og magtrum.

Det overser en essentiel del af folkemødernes opdrag.

Mødet mellem borger og magthaver, som ikke findes mange andre steder i det repræsentative demokrati, er selve kernen i folkemøder. Men folket er sat på bænken og skal være heldig at blive udtaget til at stille et spørgsmål.

Dermed bliver det kun borgerne, der får mulighed for at blive klogere på magthavere, ikke omvendt.

Som arrangør af Ungdommens Folkemøde arbejder jeg selv med denne udfordring, når vi samler unge og magthavere til demokratifest.

For det kræver mere fra vores side end blot at stille et telt til rådighed til de interesserede, og det kræver noget af alle, der deltager i folkemøderne – både fra de organisationer, politikere, virksomheder og andre, der er medarrangører og fra de borgere, der dukker op.

Den demokratiske samtale varer ikke kun fire dage

Hvis ikke du er klar til at flytte dine synspunkter, kan du lige så godt blive væk.

Ansvaret for at kræve folkemødet ligger på alles skuldre, men arrangører og medarrangører har den største mulighed for at handle nu.

På Ungdommens Folkemøde lægger vi meget arbejde i at udfordre den klassiske paneldebat i vores samarbejdspartneres aktiviteter, og insisterer på at arrangørerne også skal være nysgerrige på deltagernes holdninger og idéer.

Vi stiller partilederne op på samme talerstol som 1.g’eren, så deltagerne også kan blive klogere på hinanden. Og vi sætter forskellige organisationer ind i samme telt, så de kan udfordre og nuancere hinandens dagsordenener.

Den største udfordring for folkemøderne er, at de tager udgangspunkt i det demokrati, vi har

Alberte Bau Larsen
Projektleder, Ungdommens Folkemøde

Det er de første små skridt i retning af, at folkemødeformatet bliver til et deliberativt rum, hvor både borgere og magthavere er villige til at lytte og rykke sig, hvor eksperter, politikere og lægmænd kan erfaringsudveksle og blive klogere på sig selv og hinanden.

Men det stiller langt højere krav til arbejdet for dem, der benytter folkemødet som platform, at de skal gå ind med ønsket om ikke blot at gøre andre klogere, men også selv at blive det.

Det kræver en villighed fra aktører til at arbejde med folkemøderne og demokratiet på et grundlæggende plan, ud over de konkrete festivaldage.

Inden folkemødet skal de turde se egne udfordringer i øjnene, og undersøge, hvor organisationen mangler svar og retning. Under folkemødet skal de være åbne om deres sårbarheder og være nysgerrige nok til at vende mikrofonen om, så folket (også) kommer til orde.

Efterfølgende skal de turde handle på de inputs, de har fået med sig hjem. Den demokratiske ambition skal leve hele året, ikke kun i fire dage.

Fremtidens folkemøder skal eksperimentere med demokratiet

Som demokratifestivaller har folkemøderne de bedste forudsætninger for at sætte høje demokratiske ambitioner, og arbejde med anderledes formater og rammer for demokratiet.