Guide: Det bør du overveje, når du vælger foreningens bank

GODE RÅD: Bankgebyrer på foreningskonti er steget voldsomt og kan svinge med mange tusinde kroner fra bank til bank. Det kan derfor godt betale sig at genoverveje, om jeres forening har valgt den rette bank. Her får I gode råd til, hvad I skal overveje, når I vælger bank.

Mange tusinde kroner af de sparepenge, som skulle gå til jeres forenings formål, kan hvert år blive ædt op af bankgebyrer, hvis I vælger en dyr bankløsning til foreningen. Det viser en prissammenligning af bankers gebyrer på foreningskonti, som Civilsamfundets Videnscenter har lavet ved at sende en spørgeundersøgelse til 65 pengeinstitutter.

Prisundersøgelsen viser, at der er mange forskellige bankløsninger, man kan vælge til foreningen, og at priserne svinger med mange tusinde kroner, afhængig af hvilken bank og hvilken løsning man vælger.

Her får I syv gode råd fra kommunikationschef hos Mybanker, Ulrik Marschall, til, hvad I bør overveje, når I skal vælge bank til foreningen. Mybanker er en hjemmeside, hvor forbrugere kan finde råd og informationer om en lang række bankrelaterede spørgsmål og sammenligne bankernes priser og gebyrer.

Råd 1: Vurdér jeres behov
Det er vigtigt, at I gør jer klart, hvad foreningen skal bruge en bank til. Skal I kunne udbetale løn? Er der behov for mere end én konto, og skal I bruge netbank? Ifølge Ulrik Marschall er der nye betalingsformer på vej, så tænk over, om I for eksempel kan få brug for betalingskort eller en Mobilepay-virksomhedsløsning. Det er nemlig meget lettere at gå i dialog med forskellige banker, når man er klar over sine behov.

Råd 2: Undersøg markedet
Når du vurderer forskellige banker, er det oplagt at holde øje med prisen. Men ifølge Ulrik Marschall er der også forskel på, hvordan banker behandler deres kunder. Bankerne underlægges krav om kundekendskab og hvidvaskregulativer, og hvis der ikke er den store aktivitet på en konto, eller hvis netbank tilgås sjældent, kan adgangen til kontoen blive spærret.

Men der kan godt være forskel på, hvor forstående bankerne er over for foreningskonti med lille aktivitet og færre midler. Ulrik Marschalls erfaring er, at man risikerer, at kontoen spærres efter cirka tre måneder uden aktivitet på kontoen.

”Rådet her er, at man sætter sig ind i reglerne for kontoen og inddrager bankrådgiveren, så eventuelle problemer hurtigere kan blive løst, hvis de pludselig opstår. Bankrådgiveren kan naturligvis ikke bryde reglerne, men hvis vedkommende kender til situationen, skal man ikke begynde fra Adam og Eva, når et problem opstår,” siger Ulrik Marschall.  

Råd 3: Kend jeres værdi for banken
Som foreningskunde kan man godt stå i en lidt beklemt situation over for banken, fordi bankerne generelt ikke tjener særligt mange penge på foreningskunder. Ulrik Marschall anbefaler derfor, at foreninger gør sig klart, hvad de vil få brug for af lån og banktjenester, samt hvad størrelsen af foreningens formueplaceringer er, inden de går i dialog med banken. Det er nemlig nogle af de parametre, banken kigger på, når de vurderer, hvor attraktiv foreningen er som kunde.

”Banken er primært interesseret i dig, hvis du tager lån eller har en stor pengebeholdning, og det er sjældent tilfældet med små foreninger,” siger Ulrik Marschall.

Derudover kan foreningsmedlemmernes status som privatkunder også spille ind på, hvilket forhold de kan forvente at få som foreningskunder. Hvis man har et godt privatkundeforhold til banken, vil det ifølge Ulrik Marschall sandsynligvis gå lettere med foreningskontoen:

“Det kan jo godt gøre en forskel, om man henvender sig til sin bank, hvor man samtidig kommer som privatkunde og har en god relation til banken,” siger Ulrik Marschall.

Råd 4: Forsøg altid at forhandle
Det er ikke sikkert, at foreningskunder har særligt meget modvægt i en forhandlingssituation, men Ulrik Marschalls råd er alligevel altid at give det et forsøg – der er i hvert fald ikke noget tabt ved at forsøge at forhandle gebyrer og priser ned på en foreningskonto, hvis I synes, det er for dyrt.

Ulrik Marschall har et par konkrete forslag til, hvad I kan prøve at slå på i en forhandlingssituation:

“Foreningerne kan slå på, at der kan være flere medlemmer, der kan være interesserede i at skifte bank, så en god service fra bankens side kunne måske sende dem i den retning,” siger han og foreslår derudover, at man kan appellere til foreningslivets vigtighed for lokalsamfundet.

Råd 5: Overvej, om I bør skifte bank
Er man en lille, frivillig forening, så vil der typisk sidde en frivillig kasserer, og han kan jo dårligt bruge lange nætter på at undersøge hele bankmarkedet. Ulrik Marschall understreger dog, at bankskifte er blevet virkelig nemt, og at det meste af arbejdet i dag er digitaliseret.

Derfor er det en god idé at holde øje med prisudviklingen på de ydelser, der er vigtige for jeres forenings drift og økonomi. Så selvom I ikke har tid til at sammenligne priser konstant, siger Ulrik Marschall, at ”man jo selvfølgelig løbende skal overveje om den loyalitet, man viser over for sin bank også udvises den anden vej”.

I Civilsamfundets Videnscenters prissammenligning kan I hurtigt danne jer et overblik over bankernes gebyrer på foreningskonti, og i denne artikel, kan I få hjælp til at finde den billigste bank til jeres forening.  

Råd 6: Sørg for, at I er sikrede ved konkurs
Som forening er I omfattet af Indskydergarantifonden. Det betyder, at jeres indskud i banken dækkes op til 750.000 kroner i tilfælde af en banks konkurs. Finansiel Stabilitet råder foreninger til, at indskud registreres på foreningens CVR-nummer for at kunne identificere foreningen som indskyder. Så kan det nemlig sikres, at Garantiformuen kan foretage en korrekt opgørelse af foreningens dækkede beløb, hvis banken skulle gå konkurs. Ulrik Marschall anbefaler desuden, at I fordeler jeres penge i forskellige banker, hvis jeres forening har større pengebeholdninger end de 750.000 kroner.

Råd 7: Afvej fordele og ulemper ved lokale og landsdækkende banker
Når foreningen skal vælge mellem en lokal eller en landsdækkende bank, er der her et par vigtige ting, I bør overveje.

”De senere år har vist, at især de mindre banker har størst risiko for at gå konkurs, da de største banker er systemisk vigtige for samfundet og derfor vil blive understøttet af staten, hvis det kommer så vidt,” siger Ulrik Marschall.

Omvendt er de lokale bankers styrke, at de har en forståelse for det lokale liv, og ofte gerne vil hjælpe.

”Man kan jo godt argumentere for synergien mellem lokale banker og lokalsamfundet – hvis håndboldklubben alligevel har en reklame for den lokale bank i hallen, hvorfor så ikke kontakte dem om et tilbud på en konto?” siger Ulrik Marschall.

---

Her finder du en top-10 over, hvor det er dyrest at oprette en foreningskonto.

Og i denne artikel får du en ekspert og bankernes egen forklaring på, hvorfor bankgebyrerne på foreningskonti er steget voldsomt de seneste fem år.

Forrige artikel Fem lette trin til et grønnere sekretariat Fem lette trin til et grønnere sekretariat Næste artikel Guide: Her er værktøjerne til projektgruppers tre vigtigste mødetyper Guide: Her er værktøjerne til projektgruppers tre vigtigste mødetyper
Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

LÅNEGARANTI: Med en lånegaranti på 20 millioner kroner spænder Trygfonden et sikkerhedsnet ud under kriseramte sociale virksomheder. Det vil forhindre konkurser, men branchen har stadig brug for hjælp fra staten, mener Selveje Danmark. 

Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

GUIDE: En krise stiller krav til god ledelse og klar kommunikation. Undgå at bevæge dig ud i spekulationer, og husk vigtige mellemregninger, lyder rådene blandt andet fra Kragelund Kommunikation, der har mere end 20 års erfaring i krisekommunikation.

Tidligere generalsekretær: Fem corona-råd til civilsamfundets ledere

Tidligere generalsekretær: Fem corona-råd til civilsamfundets ledere

DEBAT: Medier og politikere har alt for lidt fokus på, hvordan virus og karantæne kan ramme ngo'er, foreninger, højskoler og efterskoler. Tidligere generalsekretær i Unicef, Steen M. Andersen, kommer her med fem punkter, der kan hjælpe ledelsen gennem coronakrisen.

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

DEBAT: De fleste fonde har i dag større formue, bedre ledelse og andre samarbejdsrelationer i dag set i forhold til finanskrisen 2008-2009. Men hvordan den nuværende krise kommer til at påvirke fondene, kommer an på recessionens dybde og længde, skriver Markus Bjørn Kraft.

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

GUIDE: Store dele af Danmark er lukket ned for at forhindre covid-19 i at sprede sig. Den nye situation rejser en række spørgsmål for civilsamfundet: Hvordan mødes vi digitalt? Hvordan kommunikerer vi klart? Og hvad gør vi med generalforsamlinger og andre frister, vi under normale omstændigheder skal overholde? Få en del af svarene her. 

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

ERFARINGER: Covid-19 har for alvor sat sit præg på vores samfund, og store dele af befolkningen mødes ikke længere på job, i skoler eller i fritiden. Her fortæller Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers formand, Charlotte Bach Thomassen, hvordan man som stor civilsamfundsorganisation navigerer i en krisesituation. Vi begynder fortællingen om de otte tumultariske døgn fredag 6. marts, hvor statsministeren gradvist lukker vores samfund ned. 

Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte

Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte

TILTAG: En nyoprettet hotline skal vejlede personale og faggrupper, der arbejder med socialt udsatte, om håndtering af myndighedernes anbefalinger til at undgå coronasmitte. Senere i dag meldes der nye retningslinjer ud til kommunerne.