Guide: Det bør du overveje, når du vælger foreningens bank

GODE RÅD: Bankgebyrer på foreningskonti er steget voldsomt og kan svinge med mange tusinde kroner fra bank til bank. Det kan derfor godt betale sig at genoverveje, om jeres forening har valgt den rette bank. Her får I gode råd til, hvad I skal overveje, når I vælger bank.

Mange tusinde kroner af de sparepenge, som skulle gå til jeres forenings formål, kan hvert år blive ædt op af bankgebyrer, hvis I vælger en dyr bankløsning til foreningen. Det viser en prissammenligning af bankers gebyrer på foreningskonti, som Civilsamfundets Videnscenter har lavet ved at sende en spørgeundersøgelse til 65 pengeinstitutter.

Prisundersøgelsen viser, at der er mange forskellige bankløsninger, man kan vælge til foreningen, og at priserne svinger med mange tusinde kroner, afhængig af hvilken bank og hvilken løsning man vælger.

Her får I syv gode råd fra kommunikationschef hos Mybanker, Ulrik Marschall, til, hvad I bør overveje, når I skal vælge bank til foreningen. Mybanker er en hjemmeside, hvor forbrugere kan finde råd og informationer om en lang række bankrelaterede spørgsmål og sammenligne bankernes priser og gebyrer.

Råd 1: Vurdér jeres behov
Det er vigtigt, at I gør jer klart, hvad foreningen skal bruge en bank til. Skal I kunne udbetale løn? Er der behov for mere end én konto, og skal I bruge netbank? Ifølge Ulrik Marschall er der nye betalingsformer på vej, så tænk over, om I for eksempel kan få brug for betalingskort eller en Mobilepay-virksomhedsløsning. Det er nemlig meget lettere at gå i dialog med forskellige banker, når man er klar over sine behov.

Råd 2: Undersøg markedet
Når du vurderer forskellige banker, er det oplagt at holde øje med prisen. Men ifølge Ulrik Marschall er der også forskel på, hvordan banker behandler deres kunder. Bankerne underlægges krav om kundekendskab og hvidvaskregulativer, og hvis der ikke er den store aktivitet på en konto, eller hvis netbank tilgås sjældent, kan adgangen til kontoen blive spærret.

Men der kan godt være forskel på, hvor forstående bankerne er over for foreningskonti med lille aktivitet og færre midler. Ulrik Marschalls erfaring er, at man risikerer, at kontoen spærres efter cirka tre måneder uden aktivitet på kontoen.

”Rådet her er, at man sætter sig ind i reglerne for kontoen og inddrager bankrådgiveren, så eventuelle problemer hurtigere kan blive løst, hvis de pludselig opstår. Bankrådgiveren kan naturligvis ikke bryde reglerne, men hvis vedkommende kender til situationen, skal man ikke begynde fra Adam og Eva, når et problem opstår,” siger Ulrik Marschall.  

Råd 3: Kend jeres værdi for banken
Som foreningskunde kan man godt stå i en lidt beklemt situation over for banken, fordi bankerne generelt ikke tjener særligt mange penge på foreningskunder. Ulrik Marschall anbefaler derfor, at foreninger gør sig klart, hvad de vil få brug for af lån og banktjenester, samt hvad størrelsen af foreningens formueplaceringer er, inden de går i dialog med banken. Det er nemlig nogle af de parametre, banken kigger på, når de vurderer, hvor attraktiv foreningen er som kunde.

”Banken er primært interesseret i dig, hvis du tager lån eller har en stor pengebeholdning, og det er sjældent tilfældet med små foreninger,” siger Ulrik Marschall.

Derudover kan foreningsmedlemmernes status som privatkunder også spille ind på, hvilket forhold de kan forvente at få som foreningskunder. Hvis man har et godt privatkundeforhold til banken, vil det ifølge Ulrik Marschall sandsynligvis gå lettere med foreningskontoen:

“Det kan jo godt gøre en forskel, om man henvender sig til sin bank, hvor man samtidig kommer som privatkunde og har en god relation til banken,” siger Ulrik Marschall.

Råd 4: Forsøg altid at forhandle
Det er ikke sikkert, at foreningskunder har særligt meget modvægt i en forhandlingssituation, men Ulrik Marschalls råd er alligevel altid at give det et forsøg – der er i hvert fald ikke noget tabt ved at forsøge at forhandle gebyrer og priser ned på en foreningskonto, hvis I synes, det er for dyrt.

Ulrik Marschall har et par konkrete forslag til, hvad I kan prøve at slå på i en forhandlingssituation:

“Foreningerne kan slå på, at der kan være flere medlemmer, der kan være interesserede i at skifte bank, så en god service fra bankens side kunne måske sende dem i den retning,” siger han og foreslår derudover, at man kan appellere til foreningslivets vigtighed for lokalsamfundet.

Råd 5: Overvej, om I bør skifte bank
Er man en lille, frivillig forening, så vil der typisk sidde en frivillig kasserer, og han kan jo dårligt bruge lange nætter på at undersøge hele bankmarkedet. Ulrik Marschall understreger dog, at bankskifte er blevet virkelig nemt, og at det meste af arbejdet i dag er digitaliseret.

Derfor er det en god idé at holde øje med prisudviklingen på de ydelser, der er vigtige for jeres forenings drift og økonomi. Så selvom I ikke har tid til at sammenligne priser konstant, siger Ulrik Marschall, at ”man jo selvfølgelig løbende skal overveje om den loyalitet, man viser over for sin bank også udvises den anden vej”.

I Civilsamfundets Videnscenters prissammenligning kan I hurtigt danne jer et overblik over bankernes gebyrer på foreningskonti, og i denne artikel, kan I få hjælp til at finde den billigste bank til jeres forening.  

Råd 6: Sørg for, at I er sikrede ved konkurs
Som forening er I omfattet af Indskydergarantifonden. Det betyder, at jeres indskud i banken dækkes op til 750.000 kroner i tilfælde af en banks konkurs. Finansiel Stabilitet råder foreninger til, at indskud registreres på foreningens CVR-nummer for at kunne identificere foreningen som indskyder. Så kan det nemlig sikres, at Garantiformuen kan foretage en korrekt opgørelse af foreningens dækkede beløb, hvis banken skulle gå konkurs. Ulrik Marschall anbefaler desuden, at I fordeler jeres penge i forskellige banker, hvis jeres forening har større pengebeholdninger end de 750.000 kroner.

Råd 7: Afvej fordele og ulemper ved lokale og landsdækkende banker
Når foreningen skal vælge mellem en lokal eller en landsdækkende bank, er der her et par vigtige ting, I bør overveje.

”De senere år har vist, at især de mindre banker har størst risiko for at gå konkurs, da de største banker er systemisk vigtige for samfundet og derfor vil blive understøttet af staten, hvis det kommer så vidt,” siger Ulrik Marschall.

Omvendt er de lokale bankers styrke, at de har en forståelse for det lokale liv, og ofte gerne vil hjælpe.

”Man kan jo godt argumentere for synergien mellem lokale banker og lokalsamfundet – hvis håndboldklubben alligevel har en reklame for den lokale bank i hallen, hvorfor så ikke kontakte dem om et tilbud på en konto?” siger Ulrik Marschall.

---

Her finder du en top-10 over, hvor det er dyrest at oprette en foreningskonto.

Og i denne artikel får du en ekspert og bankernes egen forklaring på, hvorfor bankgebyrerne på foreningskonti er steget voldsomt de seneste fem år.

Forrige artikel Fem lette trin til et grønnere sekretariat Fem lette trin til et grønnere sekretariat Næste artikel Guide: Her er værktøjerne til projektgruppers tre vigtigste mødetyper Guide: Her er værktøjerne til projektgruppers tre vigtigste mødetyper
Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.