Bankgebyrers himmelflugt dræner foreningers pengekasser

PRISSTIGNINGER: Gebyrer på foreningskonti har taget himmelflugten, og foreninger skal nu betale op til 5.000 kroner for at oprette en bankkonto. Det viser en prisundersøgelse, som Altinget har lavet. Jyske Bank er blandt de allerdyreste.

Det er blevet dyrt for foreninger at have penge i banken. I løbet af de seneste fem år har banker mangedoblet gebyrer og afgifter på foreningskonti. Det viser en spørgeundersøgelse, som Altinget: Civilsamfundets Videnscenter har udsendt til 65 pengeinstitutter i Danmark.

“Banker tjener nærmest ingen penge på en lille forening eller fodboldklub, så de hæver gebyrerne for at forsøge at maksimere deres profit eller for at forsøge helt at slippe af med foreningskunderne og få dem til at skifte bank,” siger professor på CBS Jonas Hedman, som blandt andet forsker i bankers forretningsmodeller.

Mange tusinde kroner dyrere
Alene det at få lov til at oprette en konto i banken er blevet voldsomt meget dyrere i løbet af de seneste fem år. I 2013 kostede det lige præcis nul kroner at oprette en foreningskonto hos 21 ud af de 23 banker, som har oplyst deres 2013-priser. Fem år senere, i 2018, har over halvdelen af de 23 banker sat oprettelsesgebyret op – for mange bankers vedkommende med flere hundrede eller tusinde kroner, så det nu kan koste op til 5.000 kroner for en forening at få lov til at oprette en bankkonto.

Oprettelsesgebyrerne udgør imidlertid kun en lille del af prisstigningerne. De årlige gebyrer, som hvert år æder sig ind på foreningens opsparing, er også steget betragteligt, og dertil kommer, at nogle banker har negativ indlånsrente, så det altså koster penge at have foreningens opsparing stående på bankbogen.

For den 77-årige foreningskasserer Palle Petersen, som både står for pengesagerne hos Foreningen til bevarelse af fiskefartøjet SG 100 "Marna" af Faaborg og Faaborg Boldklub & Idrætsforening, kom prisstigningerne som et chok:

“For små foreninger som vores er det virkelig voldsomt at få så store omkostninger til bankgebyrer,” siger han.

Bankgebyrer åd mere end ti procent af foreningens indtægter
Som kasserer havde Palle Petersen oprettet konto for både Foreningen til bevarelse af fiskefartøjet SG 100 "Marna" af Faaborg og Faaborg Boldklub & Idrætsforening i Jyske Bank, som er en af de banker i prisundersøgelsen, der har skruet allermest op for gebyrerne.

Gebyret for overhovedet at oprette en foreningskonto i Jyske bank er således gået fra 0 kroner i 2013 til 2.000 kroner i 2018, og hvor det for fem år siden kostede 0 kroner om året for foreninger at have en konto i Jyske Bank, koster det i 2018 1.200 kroner årligt. Derudover er den årlige afgift til netbanken steget fra 200 kroner til 1.000 kroner, og hvor det for fem år siden var gratis, når foreninger skulle ændre i vedtægter og fuldmagt eller skifte kasserer, koster det i dag 1.000 kroner. Og det er blot gebyrerne. Samtidig er renten på indlånskonti til foreninger i Jyske Bank gået fra 0 procent i 2013 til -0,4 procent i 2018, og foreningers opsparinger skrumper altså år for år på en af Jyske Banks foreningskonti.

Palle Petersen husker tydeligt, da han i sommeren 2018 fik brevet, som varslede gebyrstigningerne fra Jyske Bank.   

“Jeg tænkte, åh nej, det er alt for meget for sådan en lille forening som os med Foreningen til bevarelse af fiskefartøjet SG 100 "Marna" af Faaborg, der kun har en kontingentindtægt på 27-28.000 kroner om året,” siger Palle Petersen, som regnede sig frem til, at foreningen sammenlagt måtte lægge cirka 2.900 kroner om året i gebyrer og udgifter til negativ rente.

“Så det var jo lige pludselig over ti procent af vores indtægter, der skulle gå til banken,” siger Palle Petersen. Som gammel sparekassemand og garvet kasserer valgte han straks at undersøge markedet og skifte bank for begge foreninger.

Jyske Bank: Foreningskunder er ikke en "plus plus-forretning” for os
Hos Jyske Bank er forretningsdirektør i Jyske Bank Privat, Hanne Birgitte Møller ærgerlig over at se foreningskunder som Foreningen til bevarelse af fiskefartøjet SG 100 "Marna" af Faaborg og Faaborg Boldklub & Idrætsforening forlade banken, og hun har også forståelse for, at gebyrstigningerne kan virke voldsomme for små foreninger:  

“Det kan jeg godt forstå, men jeg tænker, at der, hvor de sidder i deres professionelle virke, der vil de også gerne tjene penge på det, de laver. Og det er den samme vinkel, vi har,” siger Hanne Birgitte Møller, som begrunder prisstigningerne med det store tidsforbrug, banken har, når det gælder foreningskunder.

“Vi har været inde at se på vores tidsforbrug og vores omkostninger, og der kan vi se, at oprettelse af foreninger er ret omfangsrigt. Der er kommet nye regler omkring blandt andet hvidvask, og det er klart, at når kravene stiger, så er vi nødt til at pålægge vores arbejde en tilsvarende pris,” siger Hanne Birgitte Møller.

Mange mindre foreninger har jo kun begrænsede midler, og meningen er, at midlerne skal gå til almennyttige formål, så er det rimeligt at hæve gebyrerne på foreningskonti så meget?

“Jeg kan sagtens forstå spørgsmålet, men vi er en forretning, som skal tjene penge. Med de nye priser får vi dækket vores tidsanvendelse, men det er ikke, fordi at det er en ‘plus plus-forretning’ for os,” siger Hanne Birgitte Møller.

Banker: Hvidvaskregler og øget administration får priserne til at stige
Jyske Bank er langtfra alene om at have hævet gebyrerne på foreningskonti. Det samme gælder for blandt andre Nykredit, hvor foreningskunder må smide op til 3.000 kroner for at få oprettet en konto og helt op til 1.600 kroner i årlig afgift for en netbank.

Civilsamfundets Videnscenter har bedt Nykredit om at begrunde, hvorfor de har mangedoblet deres gebyrer på foreningskonti, men Nykredit har ikke ønsket at stille op til interview. I deres besvarelse skriver de dog:

“Etableringsgebyret afvejer de timer, der bruges på at oprette en ny foreningskunde, hvilket skyldes de øgede krav til legitimering af både forening og bestyrelsesmedlemmer.”

På samme måde har en række af de mindre banker også hævet gebyrerne. Hos Fynske Bank er den årlige afgift for at have en foreningskonto, hvis man er en forening med valgt kasserer og formand, eksempelvis steget fra 0 kroner i 2013 til 1.000 kroner i 2018, og hos den lille Broager Sparekasse tager de mellem 1.500 og 5.000 kroner i oprettelsesgebyr, for at en forening kan få en konto i banken.

“Det kan umiddelbart lyde vildt og voldsomt, og det er det måske også. Men årsagen er, at det er meget, meget komplekst for os at sidde med en simpel forening,” siger underdirektør i Broager Sparekasse, Morten Vestergaard, som forklarer, at prisen varierer fra forening til forening, alt efter hvor lang tid det tager at oprette foreningen og indhente den nødvendige dokumentation.

Ligesom Jyske Bank begrunder han prisstigningerne med de nye lovkrav, som bankerne er blevet pålagt i forbindelse med at sikre mod hvidvask, og det samme gør Per Smith, som er områdedirektør for forretningsudvikling i Fynske Bank.

“Det hænger sammen med alle de nye krav i forbindelse med hvidvask og terrorkontrol, som er yderst fornuftigt, men som også gør, at vi har flere administrationsomkostninger,” siger Per Smith.   

Sparekassedirektør: Ingen grund til at tude over legitimationskravene
Selvom alle banker er underlagt de samme krav til dokumentation og administration i forbindelse med hvidvaskreglerne, er der imidlertid fortsat en række banker, som ikke har hævet gebyrerne på foreningskonti. Og Civilsamfundets Videnscenters prisundersøgelse viser i det hele taget, at priserne for foreningskunder svinger enormt meget.

Hos Danske Bank er gebyrerne for foreningskonti eksempelvis faldet i samme femårige periode. Det samme gælder for en mindre, lokal sparekasse som Stadil Sparekasse, hvor gebyrerne også er faldet en anelse og ligger flere hundrede og i nogle tilfælde tusinde kroner under andre bankers gebyrer. Stadil Sparekasse er desuden et af de eneste pengeinstitutter i prisundersøgelsen, som giver – omend lave – så dog positive renter på foreningers indlånskonti.

“Foreninger mener vi ikke, at vi skal lukrere på eller malke. De er jo vigtige for hele vores land og for vores område,” siger direktør i Stadil Sparekasse, Janus Vestergaard. Han vurderer, at Stadil Sparekasse hverken tjener eller taber på deres foreningskunder, og så mener han desuden ikke, at lovkravene til administration i forbindelse med hvidvaskregler og så videre giver voldsomt meget ekstraarbejde for sparekassen:

“Helt ærligt, vi skal ikke sidde her og tude over legitimationskravene længere. Det er ikke noget nyt, der er bare mere fokus på det i dag. Hvis vi har kunder med netbank, så kan de uploade legitimationen i netbank, og så kan alle komme videre,” siger direktør i Stadil Sparekasse, Janus Vestergaard.

Ekspert: Banker forsøger at skubbe foreningskunder væk
Svaret på, hvorfor gebyrerne på foreningskonti har taget himmelflugten, er ifølge professor på CBS Jonas Hedman, som blandt andet forsker i bankers forretningsmodeller, ganske ligetil, og det drejer sig ifølge ham ikke om nye lovkrav og reguleringer.  

“Bankerne vil tjene flere penge,” siger han: “Og business casen ved at have foreninger som bankkunder er ganske enkelt dårlig for bankerne,” siger Jonas Hedman:

“Tidligere var der langt flere pro bono-aktiviteter i bankerne, og der hjalp de gerne eksempelvis en lille fodboldklub uden at tjene penge på det, men den slags ser man mindre af i dag, hvor bankerne har større fokus på at tjene penge.”

--- 

Her får du en oversigt over gebyrstigningerne hos bankerne i undersøgelsen, og i Civilsamfundets Videnscenters prissammenligning kan du finde den billigste bank til din forenings behov.

Du får også her en top 10 over, hvor det er dyrest at oprette en foreningskonto.

Og her får du gode råd til, hvad jeres foreningen bør overveje, når I vælger bank.

 

,

Forrige artikel Studievejledere til ngo'er: Praktik skal være et læringsforløb Studievejledere til ngo'er: Praktik skal være et læringsforløb Næste artikel Civilsamfundets Videnscenter udvider Civilsamfundets Videnscenter udvider
Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

LÅNEGARANTI: Med en lånegaranti på 20 millioner kroner spænder Trygfonden et sikkerhedsnet ud under kriseramte sociale virksomheder. Det vil forhindre konkurser, men branchen har stadig brug for hjælp fra staten, mener Selveje Danmark. 

Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

GUIDE: En krise stiller krav til god ledelse og klar kommunikation. Undgå at bevæge dig ud i spekulationer, og husk vigtige mellemregninger, lyder rådene blandt andet fra Kragelund Kommunikation, der har mere end 20 års erfaring i krisekommunikation.

Tidligere generalsekretær: Fem corona-råd til civilsamfundets ledere

Tidligere generalsekretær: Fem corona-råd til civilsamfundets ledere

DEBAT: Medier og politikere har alt for lidt fokus på, hvordan virus og karantæne kan ramme ngo'er, foreninger, højskoler og efterskoler. Tidligere generalsekretær i Unicef, Steen M. Andersen, kommer her med fem punkter, der kan hjælpe ledelsen gennem coronakrisen.

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

DEBAT: De fleste fonde har i dag større formue, bedre ledelse og andre samarbejdsrelationer i dag set i forhold til finanskrisen 2008-2009. Men hvordan den nuværende krise kommer til at påvirke fondene, kommer an på recessionens dybde og længde, skriver Markus Bjørn Kraft.

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

GUIDE: Store dele af Danmark er lukket ned for at forhindre covid-19 i at sprede sig. Den nye situation rejser en række spørgsmål for civilsamfundet: Hvordan mødes vi digitalt? Hvordan kommunikerer vi klart? Og hvad gør vi med generalforsamlinger og andre frister, vi under normale omstændigheder skal overholde? Få en del af svarene her. 

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

ERFARINGER: Covid-19 har for alvor sat sit præg på vores samfund, og store dele af befolkningen mødes ikke længere på job, i skoler eller i fritiden. Her fortæller Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers formand, Charlotte Bach Thomassen, hvordan man som stor civilsamfundsorganisation navigerer i en krisesituation. Vi begynder fortællingen om de otte tumultariske døgn fredag 6. marts, hvor statsministeren gradvist lukker vores samfund ned. 

Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte

Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte

TILTAG: En nyoprettet hotline skal vejlede personale og faggrupper, der arbejder med socialt udsatte, om håndtering af myndighedernes anbefalinger til at undgå coronasmitte. Senere i dag meldes der nye retningslinjer ud til kommunerne.