Bankgebyrers himmelflugt dræner foreningers pengekasser

PRISSTIGNINGER: Gebyrer på foreningskonti har taget himmelflugten, og foreninger skal nu betale op til 5.000 kroner for at oprette en bankkonto. Det viser en prisundersøgelse, som Altinget har lavet. Jyske Bank er blandt de allerdyreste.

Det er blevet dyrt for foreninger at have penge i banken. I løbet af de seneste fem år har banker mangedoblet gebyrer og afgifter på foreningskonti. Det viser en spørgeundersøgelse, som Altinget: Civilsamfundets Videnscenter har udsendt til 65 pengeinstitutter i Danmark.

“Banker tjener nærmest ingen penge på en lille forening eller fodboldklub, så de hæver gebyrerne for at forsøge at maksimere deres profit eller for at forsøge helt at slippe af med foreningskunderne og få dem til at skifte bank,” siger professor på CBS Jonas Hedman, som blandt andet forsker i bankers forretningsmodeller.

Mange tusinde kroner dyrere
Alene det at få lov til at oprette en konto i banken er blevet voldsomt meget dyrere i løbet af de seneste fem år. I 2013 kostede det lige præcis nul kroner at oprette en foreningskonto hos 21 ud af de 23 banker, som har oplyst deres 2013-priser. Fem år senere, i 2018, har over halvdelen af de 23 banker sat oprettelsesgebyret op – for mange bankers vedkommende med flere hundrede eller tusinde kroner, så det nu kan koste op til 5.000 kroner for en forening at få lov til at oprette en bankkonto.

Oprettelsesgebyrerne udgør imidlertid kun en lille del af prisstigningerne. De årlige gebyrer, som hvert år æder sig ind på foreningens opsparing, er også steget betragteligt, og dertil kommer, at nogle banker har negativ indlånsrente, så det altså koster penge at have foreningens opsparing stående på bankbogen.

For den 77-årige foreningskasserer Palle Petersen, som både står for pengesagerne hos Foreningen til bevarelse af fiskefartøjet SG 100 "Marna" af Faaborg og Faaborg Boldklub & Idrætsforening, kom prisstigningerne som et chok:

“For små foreninger som vores er det virkelig voldsomt at få så store omkostninger til bankgebyrer,” siger han.

Bankgebyrer åd mere end ti procent af foreningens indtægter
Som kasserer havde Palle Petersen oprettet konto for både Foreningen til bevarelse af fiskefartøjet SG 100 "Marna" af Faaborg og Faaborg Boldklub & Idrætsforening i Jyske Bank, som er en af de banker i prisundersøgelsen, der har skruet allermest op for gebyrerne.

Gebyret for overhovedet at oprette en foreningskonto i Jyske bank er således gået fra 0 kroner i 2013 til 2.000 kroner i 2018, og hvor det for fem år siden kostede 0 kroner om året for foreninger at have en konto i Jyske Bank, koster det i 2018 1.200 kroner årligt. Derudover er den årlige afgift til netbanken steget fra 200 kroner til 1.000 kroner, og hvor det for fem år siden var gratis, når foreninger skulle ændre i vedtægter og fuldmagt eller skifte kasserer, koster det i dag 1.000 kroner. Og det er blot gebyrerne. Samtidig er renten på indlånskonti til foreninger i Jyske Bank gået fra 0 procent i 2013 til -0,4 procent i 2018, og foreningers opsparinger skrumper altså år for år på en af Jyske Banks foreningskonti.

Palle Petersen husker tydeligt, da han i sommeren 2018 fik brevet, som varslede gebyrstigningerne fra Jyske Bank.   

“Jeg tænkte, åh nej, det er alt for meget for sådan en lille forening som os med Foreningen til bevarelse af fiskefartøjet SG 100 "Marna" af Faaborg, der kun har en kontingentindtægt på 27-28.000 kroner om året,” siger Palle Petersen, som regnede sig frem til, at foreningen sammenlagt måtte lægge cirka 2.900 kroner om året i gebyrer og udgifter til negativ rente.

“Så det var jo lige pludselig over ti procent af vores indtægter, der skulle gå til banken,” siger Palle Petersen. Som gammel sparekassemand og garvet kasserer valgte han straks at undersøge markedet og skifte bank for begge foreninger.

Jyske Bank: Foreningskunder er ikke en "plus plus-forretning” for os
Hos Jyske Bank er forretningsdirektør i Jyske Bank Privat, Hanne Birgitte Møller ærgerlig over at se foreningskunder som Foreningen til bevarelse af fiskefartøjet SG 100 "Marna" af Faaborg og Faaborg Boldklub & Idrætsforening forlade banken, og hun har også forståelse for, at gebyrstigningerne kan virke voldsomme for små foreninger:  

“Det kan jeg godt forstå, men jeg tænker, at der, hvor de sidder i deres professionelle virke, der vil de også gerne tjene penge på det, de laver. Og det er den samme vinkel, vi har,” siger Hanne Birgitte Møller, som begrunder prisstigningerne med det store tidsforbrug, banken har, når det gælder foreningskunder.

“Vi har været inde at se på vores tidsforbrug og vores omkostninger, og der kan vi se, at oprettelse af foreninger er ret omfangsrigt. Der er kommet nye regler omkring blandt andet hvidvask, og det er klart, at når kravene stiger, så er vi nødt til at pålægge vores arbejde en tilsvarende pris,” siger Hanne Birgitte Møller.

Mange mindre foreninger har jo kun begrænsede midler, og meningen er, at midlerne skal gå til almennyttige formål, så er det rimeligt at hæve gebyrerne på foreningskonti så meget?

“Jeg kan sagtens forstå spørgsmålet, men vi er en forretning, som skal tjene penge. Med de nye priser får vi dækket vores tidsanvendelse, men det er ikke, fordi at det er en ‘plus plus-forretning’ for os,” siger Hanne Birgitte Møller.

Banker: Hvidvaskregler og øget administration får priserne til at stige
Jyske Bank er langtfra alene om at have hævet gebyrerne på foreningskonti. Det samme gælder for blandt andre Nykredit, hvor foreningskunder må smide op til 3.000 kroner for at få oprettet en konto og helt op til 1.600 kroner i årlig afgift for en netbank.

Civilsamfundets Videnscenter har bedt Nykredit om at begrunde, hvorfor de har mangedoblet deres gebyrer på foreningskonti, men Nykredit har ikke ønsket at stille op til interview. I deres besvarelse skriver de dog:

“Etableringsgebyret afvejer de timer, der bruges på at oprette en ny foreningskunde, hvilket skyldes de øgede krav til legitimering af både forening og bestyrelsesmedlemmer.”

På samme måde har en række af de mindre banker også hævet gebyrerne. Hos Fynske Bank er den årlige afgift for at have en foreningskonto, hvis man er en forening med valgt kasserer og formand, eksempelvis steget fra 0 kroner i 2013 til 1.000 kroner i 2018, og hos den lille Broager Sparekasse tager de mellem 1.500 og 5.000 kroner i oprettelsesgebyr, for at en forening kan få en konto i banken.

“Det kan umiddelbart lyde vildt og voldsomt, og det er det måske også. Men årsagen er, at det er meget, meget komplekst for os at sidde med en simpel forening,” siger underdirektør i Broager Sparekasse, Morten Vestergaard, som forklarer, at prisen varierer fra forening til forening, alt efter hvor lang tid det tager at oprette foreningen og indhente den nødvendige dokumentation.

Ligesom Jyske Bank begrunder han prisstigningerne med de nye lovkrav, som bankerne er blevet pålagt i forbindelse med at sikre mod hvidvask, og det samme gør Per Smith, som er områdedirektør for forretningsudvikling i Fynske Bank.

“Det hænger sammen med alle de nye krav i forbindelse med hvidvask og terrorkontrol, som er yderst fornuftigt, men som også gør, at vi har flere administrationsomkostninger,” siger Per Smith.   

Sparekassedirektør: Ingen grund til at tude over legitimationskravene
Selvom alle banker er underlagt de samme krav til dokumentation og administration i forbindelse med hvidvaskreglerne, er der imidlertid fortsat en række banker, som ikke har hævet gebyrerne på foreningskonti. Og Civilsamfundets Videnscenters prisundersøgelse viser i det hele taget, at priserne for foreningskunder svinger enormt meget.

Hos Danske Bank er gebyrerne for foreningskonti eksempelvis faldet i samme femårige periode. Det samme gælder for en mindre, lokal sparekasse som Stadil Sparekasse, hvor gebyrerne også er faldet en anelse og ligger flere hundrede og i nogle tilfælde tusinde kroner under andre bankers gebyrer. Stadil Sparekasse er desuden et af de eneste pengeinstitutter i prisundersøgelsen, som giver – omend lave – så dog positive renter på foreningers indlånskonti.

“Foreninger mener vi ikke, at vi skal lukrere på eller malke. De er jo vigtige for hele vores land og for vores område,” siger direktør i Stadil Sparekasse, Janus Vestergaard. Han vurderer, at Stadil Sparekasse hverken tjener eller taber på deres foreningskunder, og så mener han desuden ikke, at lovkravene til administration i forbindelse med hvidvaskregler og så videre giver voldsomt meget ekstraarbejde for sparekassen:

“Helt ærligt, vi skal ikke sidde her og tude over legitimationskravene længere. Det er ikke noget nyt, der er bare mere fokus på det i dag. Hvis vi har kunder med netbank, så kan de uploade legitimationen i netbank, og så kan alle komme videre,” siger direktør i Stadil Sparekasse, Janus Vestergaard.

Ekspert: Banker forsøger at skubbe foreningskunder væk
Svaret på, hvorfor gebyrerne på foreningskonti har taget himmelflugten, er ifølge professor på CBS Jonas Hedman, som blandt andet forsker i bankers forretningsmodeller, ganske ligetil, og det drejer sig ifølge ham ikke om nye lovkrav og reguleringer.  

“Bankerne vil tjene flere penge,” siger han: “Og business casen ved at have foreninger som bankkunder er ganske enkelt dårlig for bankerne,” siger Jonas Hedman:

“Tidligere var der langt flere pro bono-aktiviteter i bankerne, og der hjalp de gerne eksempelvis en lille fodboldklub uden at tjene penge på det, men den slags ser man mindre af i dag, hvor bankerne har større fokus på at tjene penge.”

--- 

Her får du en oversigt over gebyrstigningerne hos bankerne i undersøgelsen, og i Civilsamfundets Videnscenters prissammenligning kan du finde den billigste bank til din forenings behov.

Du får også her en top 10 over, hvor det er dyrest at oprette en foreningskonto.

Og her får du gode råd til, hvad jeres foreningen bør overveje, når I vælger bank.

 

,

Forrige artikel Studievejledere til ngo'er: Praktik skal være et læringsforløb Studievejledere til ngo'er: Praktik skal være et læringsforløb Næste artikel Civilsamfundets Videnscenter udvider Civilsamfundets Videnscenter udvider
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.