Bankgebyrers himmelflugt dræner foreningers pengekasser

PRISSTIGNINGER: Gebyrer på foreningskonti har taget himmelflugten, og foreninger skal nu betale op til 5.000 kroner for at oprette en bankkonto. Det viser en prisundersøgelse, som Altinget har lavet. Jyske Bank er blandt de allerdyreste.

Det er blevet dyrt for foreninger at have penge i banken. I løbet af de seneste fem år har banker mangedoblet gebyrer og afgifter på foreningskonti. Det viser en spørgeundersøgelse, som Altinget: Civilsamfundets Videnscenter har udsendt til 65 pengeinstitutter i Danmark.

“Banker tjener nærmest ingen penge på en lille forening eller fodboldklub, så de hæver gebyrerne for at forsøge at maksimere deres profit eller for at forsøge helt at slippe af med foreningskunderne og få dem til at skifte bank,” siger professor på CBS Jonas Hedman, som blandt andet forsker i bankers forretningsmodeller.

Mange tusinde kroner dyrere
Alene det at få lov til at oprette en konto i banken er blevet voldsomt meget dyrere i løbet af de seneste fem år. I 2013 kostede det lige præcis nul kroner at oprette en foreningskonto hos 21 ud af de 23 banker, som har oplyst deres 2013-priser. Fem år senere, i 2018, har over halvdelen af de 23 banker sat oprettelsesgebyret op – for mange bankers vedkommende med flere hundrede eller tusinde kroner, så det nu kan koste op til 5.000 kroner for en forening at få lov til at oprette en bankkonto.

Oprettelsesgebyrerne udgør imidlertid kun en lille del af prisstigningerne. De årlige gebyrer, som hvert år æder sig ind på foreningens opsparing, er også steget betragteligt, og dertil kommer, at nogle banker har negativ indlånsrente, så det altså koster penge at have foreningens opsparing stående på bankbogen.

For den 77-årige foreningskasserer Palle Petersen, som både står for pengesagerne hos Foreningen til bevarelse af fiskefartøjet SG 100 "Marna" af Faaborg og Faaborg Boldklub & Idrætsforening, kom prisstigningerne som et chok:

“For små foreninger som vores er det virkelig voldsomt at få så store omkostninger til bankgebyrer,” siger han.

Bankgebyrer åd mere end ti procent af foreningens indtægter
Som kasserer havde Palle Petersen oprettet konto for både Foreningen til bevarelse af fiskefartøjet SG 100 "Marna" af Faaborg og Faaborg Boldklub & Idrætsforening i Jyske Bank, som er en af de banker i prisundersøgelsen, der har skruet allermest op for gebyrerne.

Gebyret for overhovedet at oprette en foreningskonto i Jyske bank er således gået fra 0 kroner i 2013 til 2.000 kroner i 2018, og hvor det for fem år siden kostede 0 kroner om året for foreninger at have en konto i Jyske Bank, koster det i 2018 1.200 kroner årligt. Derudover er den årlige afgift til netbanken steget fra 200 kroner til 1.000 kroner, og hvor det for fem år siden var gratis, når foreninger skulle ændre i vedtægter og fuldmagt eller skifte kasserer, koster det i dag 1.000 kroner. Og det er blot gebyrerne. Samtidig er renten på indlånskonti til foreninger i Jyske Bank gået fra 0 procent i 2013 til -0,4 procent i 2018, og foreningers opsparinger skrumper altså år for år på en af Jyske Banks foreningskonti.

Palle Petersen husker tydeligt, da han i sommeren 2018 fik brevet, som varslede gebyrstigningerne fra Jyske Bank.   

“Jeg tænkte, åh nej, det er alt for meget for sådan en lille forening som os med Foreningen til bevarelse af fiskefartøjet SG 100 "Marna" af Faaborg, der kun har en kontingentindtægt på 27-28.000 kroner om året,” siger Palle Petersen, som regnede sig frem til, at foreningen sammenlagt måtte lægge cirka 2.900 kroner om året i gebyrer og udgifter til negativ rente.

“Så det var jo lige pludselig over ti procent af vores indtægter, der skulle gå til banken,” siger Palle Petersen. Som gammel sparekassemand og garvet kasserer valgte han straks at undersøge markedet og skifte bank for begge foreninger.

Jyske Bank: Foreningskunder er ikke en "plus plus-forretning” for os
Hos Jyske Bank er forretningsdirektør i Jyske Bank Privat, Hanne Birgitte Møller ærgerlig over at se foreningskunder som Foreningen til bevarelse af fiskefartøjet SG 100 "Marna" af Faaborg og Faaborg Boldklub & Idrætsforening forlade banken, og hun har også forståelse for, at gebyrstigningerne kan virke voldsomme for små foreninger:  

“Det kan jeg godt forstå, men jeg tænker, at der, hvor de sidder i deres professionelle virke, der vil de også gerne tjene penge på det, de laver. Og det er den samme vinkel, vi har,” siger Hanne Birgitte Møller, som begrunder prisstigningerne med det store tidsforbrug, banken har, når det gælder foreningskunder.

“Vi har været inde at se på vores tidsforbrug og vores omkostninger, og der kan vi se, at oprettelse af foreninger er ret omfangsrigt. Der er kommet nye regler omkring blandt andet hvidvask, og det er klart, at når kravene stiger, så er vi nødt til at pålægge vores arbejde en tilsvarende pris,” siger Hanne Birgitte Møller.

Mange mindre foreninger har jo kun begrænsede midler, og meningen er, at midlerne skal gå til almennyttige formål, så er det rimeligt at hæve gebyrerne på foreningskonti så meget?

“Jeg kan sagtens forstå spørgsmålet, men vi er en forretning, som skal tjene penge. Med de nye priser får vi dækket vores tidsanvendelse, men det er ikke, fordi at det er en ‘plus plus-forretning’ for os,” siger Hanne Birgitte Møller.

Banker: Hvidvaskregler og øget administration får priserne til at stige
Jyske Bank er langtfra alene om at have hævet gebyrerne på foreningskonti. Det samme gælder for blandt andre Nykredit, hvor foreningskunder må smide op til 3.000 kroner for at få oprettet en konto og helt op til 1.600 kroner i årlig afgift for en netbank.

Civilsamfundets Videnscenter har bedt Nykredit om at begrunde, hvorfor de har mangedoblet deres gebyrer på foreningskonti, men Nykredit har ikke ønsket at stille op til interview. I deres besvarelse skriver de dog:

“Etableringsgebyret afvejer de timer, der bruges på at oprette en ny foreningskunde, hvilket skyldes de øgede krav til legitimering af både forening og bestyrelsesmedlemmer.”

På samme måde har en række af de mindre banker også hævet gebyrerne. Hos Fynske Bank er den årlige afgift for at have en foreningskonto, hvis man er en forening med valgt kasserer og formand, eksempelvis steget fra 0 kroner i 2013 til 1.000 kroner i 2018, og hos den lille Broager Sparekasse tager de mellem 1.500 og 5.000 kroner i oprettelsesgebyr, for at en forening kan få en konto i banken.

“Det kan umiddelbart lyde vildt og voldsomt, og det er det måske også. Men årsagen er, at det er meget, meget komplekst for os at sidde med en simpel forening,” siger underdirektør i Broager Sparekasse, Morten Vestergaard, som forklarer, at prisen varierer fra forening til forening, alt efter hvor lang tid det tager at oprette foreningen og indhente den nødvendige dokumentation.

Ligesom Jyske Bank begrunder han prisstigningerne med de nye lovkrav, som bankerne er blevet pålagt i forbindelse med at sikre mod hvidvask, og det samme gør Per Smith, som er områdedirektør for forretningsudvikling i Fynske Bank.

“Det hænger sammen med alle de nye krav i forbindelse med hvidvask og terrorkontrol, som er yderst fornuftigt, men som også gør, at vi har flere administrationsomkostninger,” siger Per Smith.   

Sparekassedirektør: Ingen grund til at tude over legitimationskravene
Selvom alle banker er underlagt de samme krav til dokumentation og administration i forbindelse med hvidvaskreglerne, er der imidlertid fortsat en række banker, som ikke har hævet gebyrerne på foreningskonti. Og Civilsamfundets Videnscenters prisundersøgelse viser i det hele taget, at priserne for foreningskunder svinger enormt meget.

Hos Danske Bank er gebyrerne for foreningskonti eksempelvis faldet i samme femårige periode. Det samme gælder for en mindre, lokal sparekasse som Stadil Sparekasse, hvor gebyrerne også er faldet en anelse og ligger flere hundrede og i nogle tilfælde tusinde kroner under andre bankers gebyrer. Stadil Sparekasse er desuden et af de eneste pengeinstitutter i prisundersøgelsen, som giver – omend lave – så dog positive renter på foreningers indlånskonti.

“Foreninger mener vi ikke, at vi skal lukrere på eller malke. De er jo vigtige for hele vores land og for vores område,” siger direktør i Stadil Sparekasse, Janus Vestergaard. Han vurderer, at Stadil Sparekasse hverken tjener eller taber på deres foreningskunder, og så mener han desuden ikke, at lovkravene til administration i forbindelse med hvidvaskregler og så videre giver voldsomt meget ekstraarbejde for sparekassen:

“Helt ærligt, vi skal ikke sidde her og tude over legitimationskravene længere. Det er ikke noget nyt, der er bare mere fokus på det i dag. Hvis vi har kunder med netbank, så kan de uploade legitimationen i netbank, og så kan alle komme videre,” siger direktør i Stadil Sparekasse, Janus Vestergaard.

Ekspert: Banker forsøger at skubbe foreningskunder væk
Svaret på, hvorfor gebyrerne på foreningskonti har taget himmelflugten, er ifølge professor på CBS Jonas Hedman, som blandt andet forsker i bankers forretningsmodeller, ganske ligetil, og det drejer sig ifølge ham ikke om nye lovkrav og reguleringer.  

“Bankerne vil tjene flere penge,” siger han: “Og business casen ved at have foreninger som bankkunder er ganske enkelt dårlig for bankerne,” siger Jonas Hedman:

“Tidligere var der langt flere pro bono-aktiviteter i bankerne, og der hjalp de gerne eksempelvis en lille fodboldklub uden at tjene penge på det, men den slags ser man mindre af i dag, hvor bankerne har større fokus på at tjene penge.”

--- 

Her får du en oversigt over gebyrstigningerne hos bankerne i undersøgelsen, og i Civilsamfundets Videnscenters prissammenligning kan du finde den billigste bank til din forenings behov.

Du får også her en top 10 over, hvor det er dyrest at oprette en foreningskonto.

Og her får du gode råd til, hvad jeres foreningen bør overveje, når I vælger bank.

 

,

Forrige artikel Studievejledere til ngo'er: Praktik skal være et læringsforløb Studievejledere til ngo'er: Praktik skal være et læringsforløb Næste artikel Civilsamfundets Videnscenter udvider Civilsamfundets Videnscenter udvider
Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.