Bankgebyrers himmelflugt dræner foreningers pengekasser

PRISSTIGNINGER: Gebyrer på foreningskonti har taget himmelflugten, og foreninger skal nu betale op til 5.000 kroner for at oprette en bankkonto. Det viser en prisundersøgelse, som Altinget har lavet. Jyske Bank er blandt de allerdyreste.

Det er blevet dyrt for foreninger at have penge i banken. I løbet af de seneste fem år har banker mangedoblet gebyrer og afgifter på foreningskonti. Det viser en spørgeundersøgelse, som Altinget: Civilsamfundets Videnscenter har udsendt til 65 pengeinstitutter i Danmark.

“Banker tjener nærmest ingen penge på en lille forening eller fodboldklub, så de hæver gebyrerne for at forsøge at maksimere deres profit eller for at forsøge helt at slippe af med foreningskunderne og få dem til at skifte bank,” siger professor på CBS Jonas Hedman, som blandt andet forsker i bankers forretningsmodeller.

Mange tusinde kroner dyrere
Alene det at få lov til at oprette en konto i banken er blevet voldsomt meget dyrere i løbet af de seneste fem år. I 2013 kostede det lige præcis nul kroner at oprette en foreningskonto hos 21 ud af de 23 banker, som har oplyst deres 2013-priser. Fem år senere, i 2018, har over halvdelen af de 23 banker sat oprettelsesgebyret op – for mange bankers vedkommende med flere hundrede eller tusinde kroner, så det nu kan koste op til 5.000 kroner for en forening at få lov til at oprette en bankkonto.

Oprettelsesgebyrerne udgør imidlertid kun en lille del af prisstigningerne. De årlige gebyrer, som hvert år æder sig ind på foreningens opsparing, er også steget betragteligt, og dertil kommer, at nogle banker har negativ indlånsrente, så det altså koster penge at have foreningens opsparing stående på bankbogen.

For den 77-årige foreningskasserer Palle Petersen, som både står for pengesagerne hos Foreningen til bevarelse af fiskefartøjet SG 100 "Marna" af Faaborg og Faaborg Boldklub & Idrætsforening, kom prisstigningerne som et chok:

“For små foreninger som vores er det virkelig voldsomt at få så store omkostninger til bankgebyrer,” siger han.

Bankgebyrer åd mere end ti procent af foreningens indtægter
Som kasserer havde Palle Petersen oprettet konto for både Foreningen til bevarelse af fiskefartøjet SG 100 "Marna" af Faaborg og Faaborg Boldklub & Idrætsforening i Jyske Bank, som er en af de banker i prisundersøgelsen, der har skruet allermest op for gebyrerne.

Gebyret for overhovedet at oprette en foreningskonto i Jyske bank er således gået fra 0 kroner i 2013 til 2.000 kroner i 2018, og hvor det for fem år siden kostede 0 kroner om året for foreninger at have en konto i Jyske Bank, koster det i 2018 1.200 kroner årligt. Derudover er den årlige afgift til netbanken steget fra 200 kroner til 1.000 kroner, og hvor det for fem år siden var gratis, når foreninger skulle ændre i vedtægter og fuldmagt eller skifte kasserer, koster det i dag 1.000 kroner. Og det er blot gebyrerne. Samtidig er renten på indlånskonti til foreninger i Jyske Bank gået fra 0 procent i 2013 til -0,4 procent i 2018, og foreningers opsparinger skrumper altså år for år på en af Jyske Banks foreningskonti.

Palle Petersen husker tydeligt, da han i sommeren 2018 fik brevet, som varslede gebyrstigningerne fra Jyske Bank.   

“Jeg tænkte, åh nej, det er alt for meget for sådan en lille forening som os med Foreningen til bevarelse af fiskefartøjet SG 100 "Marna" af Faaborg, der kun har en kontingentindtægt på 27-28.000 kroner om året,” siger Palle Petersen, som regnede sig frem til, at foreningen sammenlagt måtte lægge cirka 2.900 kroner om året i gebyrer og udgifter til negativ rente.

“Så det var jo lige pludselig over ti procent af vores indtægter, der skulle gå til banken,” siger Palle Petersen. Som gammel sparekassemand og garvet kasserer valgte han straks at undersøge markedet og skifte bank for begge foreninger.

Jyske Bank: Foreningskunder er ikke en "plus plus-forretning” for os
Hos Jyske Bank er forretningsdirektør i Jyske Bank Privat, Hanne Birgitte Møller ærgerlig over at se foreningskunder som Foreningen til bevarelse af fiskefartøjet SG 100 "Marna" af Faaborg og Faaborg Boldklub & Idrætsforening forlade banken, og hun har også forståelse for, at gebyrstigningerne kan virke voldsomme for små foreninger:  

“Det kan jeg godt forstå, men jeg tænker, at der, hvor de sidder i deres professionelle virke, der vil de også gerne tjene penge på det, de laver. Og det er den samme vinkel, vi har,” siger Hanne Birgitte Møller, som begrunder prisstigningerne med det store tidsforbrug, banken har, når det gælder foreningskunder.

“Vi har været inde at se på vores tidsforbrug og vores omkostninger, og der kan vi se, at oprettelse af foreninger er ret omfangsrigt. Der er kommet nye regler omkring blandt andet hvidvask, og det er klart, at når kravene stiger, så er vi nødt til at pålægge vores arbejde en tilsvarende pris,” siger Hanne Birgitte Møller.

Mange mindre foreninger har jo kun begrænsede midler, og meningen er, at midlerne skal gå til almennyttige formål, så er det rimeligt at hæve gebyrerne på foreningskonti så meget?

“Jeg kan sagtens forstå spørgsmålet, men vi er en forretning, som skal tjene penge. Med de nye priser får vi dækket vores tidsanvendelse, men det er ikke, fordi at det er en ‘plus plus-forretning’ for os,” siger Hanne Birgitte Møller.

Banker: Hvidvaskregler og øget administration får priserne til at stige
Jyske Bank er langtfra alene om at have hævet gebyrerne på foreningskonti. Det samme gælder for blandt andre Nykredit, hvor foreningskunder må smide op til 3.000 kroner for at få oprettet en konto og helt op til 1.600 kroner i årlig afgift for en netbank.

Civilsamfundets Videnscenter har bedt Nykredit om at begrunde, hvorfor de har mangedoblet deres gebyrer på foreningskonti, men Nykredit har ikke ønsket at stille op til interview. I deres besvarelse skriver de dog:

“Etableringsgebyret afvejer de timer, der bruges på at oprette en ny foreningskunde, hvilket skyldes de øgede krav til legitimering af både forening og bestyrelsesmedlemmer.”

På samme måde har en række af de mindre banker også hævet gebyrerne. Hos Fynske Bank er den årlige afgift for at have en foreningskonto, hvis man er en forening med valgt kasserer og formand, eksempelvis steget fra 0 kroner i 2013 til 1.000 kroner i 2018, og hos den lille Broager Sparekasse tager de mellem 1.500 og 5.000 kroner i oprettelsesgebyr, for at en forening kan få en konto i banken.

“Det kan umiddelbart lyde vildt og voldsomt, og det er det måske også. Men årsagen er, at det er meget, meget komplekst for os at sidde med en simpel forening,” siger underdirektør i Broager Sparekasse, Morten Vestergaard, som forklarer, at prisen varierer fra forening til forening, alt efter hvor lang tid det tager at oprette foreningen og indhente den nødvendige dokumentation.

Ligesom Jyske Bank begrunder han prisstigningerne med de nye lovkrav, som bankerne er blevet pålagt i forbindelse med at sikre mod hvidvask, og det samme gør Per Smith, som er områdedirektør for forretningsudvikling i Fynske Bank.

“Det hænger sammen med alle de nye krav i forbindelse med hvidvask og terrorkontrol, som er yderst fornuftigt, men som også gør, at vi har flere administrationsomkostninger,” siger Per Smith.   

Sparekassedirektør: Ingen grund til at tude over legitimationskravene
Selvom alle banker er underlagt de samme krav til dokumentation og administration i forbindelse med hvidvaskreglerne, er der imidlertid fortsat en række banker, som ikke har hævet gebyrerne på foreningskonti. Og Civilsamfundets Videnscenters prisundersøgelse viser i det hele taget, at priserne for foreningskunder svinger enormt meget.

Hos Danske Bank er gebyrerne for foreningskonti eksempelvis faldet i samme femårige periode. Det samme gælder for en mindre, lokal sparekasse som Stadil Sparekasse, hvor gebyrerne også er faldet en anelse og ligger flere hundrede og i nogle tilfælde tusinde kroner under andre bankers gebyrer. Stadil Sparekasse er desuden et af de eneste pengeinstitutter i prisundersøgelsen, som giver – omend lave – så dog positive renter på foreningers indlånskonti.

“Foreninger mener vi ikke, at vi skal lukrere på eller malke. De er jo vigtige for hele vores land og for vores område,” siger direktør i Stadil Sparekasse, Janus Vestergaard. Han vurderer, at Stadil Sparekasse hverken tjener eller taber på deres foreningskunder, og så mener han desuden ikke, at lovkravene til administration i forbindelse med hvidvaskregler og så videre giver voldsomt meget ekstraarbejde for sparekassen:

“Helt ærligt, vi skal ikke sidde her og tude over legitimationskravene længere. Det er ikke noget nyt, der er bare mere fokus på det i dag. Hvis vi har kunder med netbank, så kan de uploade legitimationen i netbank, og så kan alle komme videre,” siger direktør i Stadil Sparekasse, Janus Vestergaard.

Ekspert: Banker forsøger at skubbe foreningskunder væk
Svaret på, hvorfor gebyrerne på foreningskonti har taget himmelflugten, er ifølge professor på CBS Jonas Hedman, som blandt andet forsker i bankers forretningsmodeller, ganske ligetil, og det drejer sig ifølge ham ikke om nye lovkrav og reguleringer.  

“Bankerne vil tjene flere penge,” siger han: “Og business casen ved at have foreninger som bankkunder er ganske enkelt dårlig for bankerne,” siger Jonas Hedman:

“Tidligere var der langt flere pro bono-aktiviteter i bankerne, og der hjalp de gerne eksempelvis en lille fodboldklub uden at tjene penge på det, men den slags ser man mindre af i dag, hvor bankerne har større fokus på at tjene penge.”

--- 

Her får du en oversigt over gebyrstigningerne hos bankerne i undersøgelsen, og i Civilsamfundets Videnscenters prissammenligning kan du finde den billigste bank til din forenings behov.

Du får også her en top 10 over, hvor det er dyrest at oprette en foreningskonto.

Og her får du gode råd til, hvad jeres foreningen bør overveje, når I vælger bank.

 

,

Forrige artikel Studievejledere til ngo'er: Praktik skal være et læringsforløb Studievejledere til ngo'er: Praktik skal være et læringsforløb Næste artikel Civilsamfundets Videnscenter udvider Civilsamfundets Videnscenter udvider
Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

VIDEO: For andet år i træk mødtes civilsamfundets parter til deres egen festdag, Civilsamfundets Fællesdag. Se med her, hvor du kan møde nogle deltagerne og høre, hvad de fik ud af dagen.

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

FORSKNINGSFORMIDLING: De seneste 30 år er et hav af reformer skyllet ind over Danmark og har sat velfærd på formler, som kan reguleres, effektiviseres og rammestyres. Presset på især kommuner har banet vejen for nye samarbejder mellem civilsamfund, det private og den offentlige sektor. Det betyder, at der eksperimenteres som aldrig før ude i det civile Danmark, siger CBS-professor Lars Bo Kaspersen.

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

SERVICE: Endnu en gang har Civilsamfundets Videnscenter med hjælp fra danske forskningsinstitutioner indsamlet de nyeste publikationer inden for civilsamfundsforskningen – denne gang med et svensk islæt. Gå på opdagelse i dem her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Ring, skriv, og vær klar på dialog. Det er en stor del af Velux Fondens opskrift på det gode samarbejde mellem ansøger og fond. Og er du nervøs for uopnåelige milepæle, uenigheder med din ansøgningspartner eller måske bare usikker på, hvordan du sikrer den nødvendige effekt i projektet, så læs Velux Fondens svar på det hele her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Augustinus Fonden ser sig selv som dialogpartner fremfor samarbejdspartner eller sparringspartner, fortæller fondsdirektør Frank Rechendorff Møller. Her er fondsdirektørens bud på det gode samarbejde mellem ansøger og Augustinus Fonden.

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

FM20: Der er for lidt demokratisk samtale og for meget envejskommunikation på Folkemødet. Foreningen Folkemødet lancerer til januar en række benspænd, der skal udfordre vanetænkningen. Den Nationale Samskabelsesbevægelse er en af bidragsyderne. Her får I deres seks fif til, hvordan I kan genstarte den demokratiske debat med jeres Folkemøde-event.

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

FM20: Skal det hele bare være gak og løjer, før folk lytter? Bør du skele til køn og alder, når du sammensætter et panel? Og hvorfor er det en god idé at samarbejde med andre arrangører på Folkemødet? Kræftens Bekæmpelse og Mellemfolkeligt Samvirke (MS) giver her deres bedste råd til, hvordan du sammensætter et varieret og inkluderende program på Folkemødet.

Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

STØTTEKRONER: Der er ikke nogen nemme smutveje, når offentlige midler tørrer ud, eller fonden klapper pengekassen i. Derfor må foreninger og ngo’er lære at sno sig for at skaffe midler til drift. Lea Gry von Cotta-Schønberg er ejer af Konsulenthuset Kontingens og underviser i fundraising. Her guider hun til alternative skattekister. 

Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

For fire år siden satte Bikubenfonden en ny kurs. I bestræbelsen på at skabe varige forandringer for udsatte unge fordeler fonden i dag sine fondsmidler på færre projekter med længere levetid. Den nye strategi betyder, at samarbejdspartnernes udgifter til drift er noget, man taler åbent og ærligt om, siger chef for socialområdet, Sine Egede. 

Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

FUNDRAISING: Hvis civilsamfundet ønsker fondes hjælp til at løfte driftsudgifter, må organisationerne indstille sig på mere involvering og åbenhed om, hvordan de forvalter deres midler. Sådan lyder rådet fra Birgitte Boesen, der har skrevet bogen 'Fonde i bevægelse', og som er indehaver af rådgivningsbureauet büroCPH.