Top-10: Her er det dyrest at oprette en foreningskonto

PRISSTIGNINGER: Priserne for at oprette en foreningskonto er mangedoblet i en lang række banker. Hvor det i 2013 kostede 0 kr. at oprette en foreningskonto i 21 af 23 banker, koster det nu op til 5.000 kr. Her får du overblik over, hvor det er dyrest og billigst at oprette en foreningskonto.  

For blot fem år siden var gebyret et stort rundt nul i mange banker, når en almennyttig forening bankede på døren og bad om at få oprettet en foreningskonto. Sådan ser det ikke ud længere. I dag bliver foreninger bedt om at lægge helt op til 5.000 kroner blot i oprettelsesgebyr, når de kommer som nye kunder.

Civilsamfundets Videnscenter har udsendt en spørgeundersøgelse til 65 pengeinstitutter for at indsamle prisoplysninger på foreningskonti, så små foreninger uden store ressourcer lettere kan sammenligne priserne. Prissammenligningen afslører, at det er blevet endda meget dyrt at oprette sig som ny bankkunde, når man er en forening.

Fra gratis til mange tusinde kroner i gebyr
Den ydelse, som generelt er steget mest på tværs af de banker, der har besvaret spørgeundersøgelsen, er oprettelsesgebyret. Blandt de 23 banker, som har oplyst, hvad de tog i gebyr ved oprettelse af en ny foreningskonto i 2013, svarede 21 banker, at det kostede 0 kroner, mens det kostede 100 kroner i Arbejdernes Landsbank og 250 kroner i Sparekassen Djursland.  

Fem år senere, i 2018, er gebyret for oprettelse af en foreningskonto mangedoblet i en lang række af bankerne. Blandt de 23 banker, som har oplyst, hvad de tager i gebyr i henholdsvis 2013 og 2018 for at oprette en ny foreningskonto, har over halvdelen (12 i alt) sat priserne op, og for mange af dem med hundreder eller flere tusinde kroner.  

Op til 5.000 kroner i oprettelsesgebyr
Allerdyrest er det blevet hos Broager Sparekasse, hvor oprettelsen af en foreningskonto kan koste op til 5.000 kroner.

“Det kan umiddelbart lyde vildt og voldsomt, og det er det måske også. Men årsagen er, at det er meget, meget komplekst for os at sidde med en simpel forening,” siger underdirektør i Broager Sparekasse, Morten Vestergaard:

“Jeg kan nævne dig et eksempel. Vi har en forening med otte bestyrelsesmedlemmer, og der skal vi have legitimation ind på samtlige otte bestyrelsesmedlemmer, vi skal læse vedtægter igennem, vi skal sørge for, at dem, der har fuldmagter, stemmer overens med det, der står i vedtægterne og så videre,” siger Morten Vestergaard, som fortæller, at Broager Sparekasse ikke har nogen automatiske edb-systemer, der kan håndtere den slags, og at processen derfor er meget tidskrævende. Banken fastsætter derfor prisen på oprettelse ud fra deres tidsforbrug, og det kan koste alt mellem 1.500 og 5.000 kroner for foreningen.

“Som vi vurderer det, er der siden 2013 sket nogle stramninger, hvor – om det så var os, der havde misforstået reglerne i gamle dage, det skal jeg lade være usagt – men i gamle dage fik vi kun legitimation ind på dem, der foretog transaktioner på kontoen, og de andre havde vi bare noteret i vedtægterne, så der er sket nogle stramninger i vores verden, der gør, at vi bruger meget, meget længere tid på at oprette en forening, end vi gjorde i 2013,” siger Morten Vestergaard.

Både store og små banker hæver priserne
Hos store banker med avancerede it-systemer som Nykredit og Jyske Bank er priserne imidlertid også mangedoblet. Hos Jyske Bank er oprettelsesgebyret således steget fra 0 kroner i 2013 til 2000 kroner i 2018, mens det hos Nykredit er steget fra 0 kroner i 2013 til mellem 1.500 og 3.000 kroner i 2018.

Forretningsdirektør i Jyske Bank Privat, Hanne Birgitte Møller, begrunder også prisstigningerne med, at banken har fået øgede administrationsomkostninger på grund af nye lovgivningskrav i forbindelse med forebyggelse af hvidvask.

Er foreningskunder nogle, I gerne vil have, eller er foreningskunder nogle, I hæver priserne for, fordi de er dårlige kunder for jer?
“De er bestemt ikke en dårlig forretning, efter vi har hævet priserne, men hvis vi ikke hævede priserne, ville det være svært at skabe en forretning, der hænger sammen,” siger Hanne Birgitte Møller.

Civilsamfundets Videnscenter har også bedt Nykredit om at begrunde, hvorfor de har mangedoblet deres oprettelsesgebyrer på foreningskonti, men Nykredit har ikke ønsket at stille op til interview. I deres besvarelse skriver de dog:

“Etableringsgebyret afvejer de timer, der bruges på at oprette en ny foreningskunde, hvilket skyldes de øgede krav til legitimering af både forening og bestyrelsesmedlemmer.”

Her er de banker, som tager mest i oprettelsesgebyr i 2018:

Og her er de banker, som tager 0 kroner i oprettelsesgebyr:

Oprettelsesgebyret er imidlertid kun en lille del af den samlede udgift, som en forening har til sin bank. Dertil kommer den årlige afgift for at have kontoen, samt årlige gebyrer på blandt andet netbank og betalingskort som kan løbe op i store beløb for en lille forening, fordi de skal betales hvert eneste år.

---

I Civilsamfundets Videnscenters prissammenligning kan du få overblik over priserne på forskellige ydelser tilknyttet foreningskonti hos forskellige banker og i denne artikel kan du få hjælp til at finde den billigste bank for din forening.

I denne artikel får du en ekspert og bankernes egen forklaring på, hvorfor bankgebyrerne på foreningskonti er steget så meget.

Og her får du gode råd til, hvad I bør overveje, når I vælger bank til foreningen.

Forrige artikel Tag testen: Hvor grøn er din organisation? Tag testen: Hvor grøn er din organisation? Næste artikel Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening her Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening her
Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.