Top-10: Her er det dyrest at oprette en foreningskonto

PRISSTIGNINGER: Priserne for at oprette en foreningskonto er mangedoblet i en lang række banker. Hvor det i 2013 kostede 0 kr. at oprette en foreningskonto i 21 af 23 banker, koster det nu op til 5.000 kr. Her får du overblik over, hvor det er dyrest og billigst at oprette en foreningskonto.  

For blot fem år siden var gebyret et stort rundt nul i mange banker, når en almennyttig forening bankede på døren og bad om at få oprettet en foreningskonto. Sådan ser det ikke ud længere. I dag bliver foreninger bedt om at lægge helt op til 5.000 kroner blot i oprettelsesgebyr, når de kommer som nye kunder.

Civilsamfundets Videnscenter har udsendt en spørgeundersøgelse til 65 pengeinstitutter for at indsamle prisoplysninger på foreningskonti, så små foreninger uden store ressourcer lettere kan sammenligne priserne. Prissammenligningen afslører, at det er blevet endda meget dyrt at oprette sig som ny bankkunde, når man er en forening.

Fra gratis til mange tusinde kroner i gebyr
Den ydelse, som generelt er steget mest på tværs af de banker, der har besvaret spørgeundersøgelsen, er oprettelsesgebyret. Blandt de 23 banker, som har oplyst, hvad de tog i gebyr ved oprettelse af en ny foreningskonto i 2013, svarede 21 banker, at det kostede 0 kroner, mens det kostede 100 kroner i Arbejdernes Landsbank og 250 kroner i Sparekassen Djursland.  

Fem år senere, i 2018, er gebyret for oprettelse af en foreningskonto mangedoblet i en lang række af bankerne. Blandt de 23 banker, som har oplyst, hvad de tager i gebyr i henholdsvis 2013 og 2018 for at oprette en ny foreningskonto, har over halvdelen (12 i alt) sat priserne op, og for mange af dem med hundreder eller flere tusinde kroner.  

Op til 5.000 kroner i oprettelsesgebyr
Allerdyrest er det blevet hos Broager Sparekasse, hvor oprettelsen af en foreningskonto kan koste op til 5.000 kroner.

“Det kan umiddelbart lyde vildt og voldsomt, og det er det måske også. Men årsagen er, at det er meget, meget komplekst for os at sidde med en simpel forening,” siger underdirektør i Broager Sparekasse, Morten Vestergaard:

“Jeg kan nævne dig et eksempel. Vi har en forening med otte bestyrelsesmedlemmer, og der skal vi have legitimation ind på samtlige otte bestyrelsesmedlemmer, vi skal læse vedtægter igennem, vi skal sørge for, at dem, der har fuldmagter, stemmer overens med det, der står i vedtægterne og så videre,” siger Morten Vestergaard, som fortæller, at Broager Sparekasse ikke har nogen automatiske edb-systemer, der kan håndtere den slags, og at processen derfor er meget tidskrævende. Banken fastsætter derfor prisen på oprettelse ud fra deres tidsforbrug, og det kan koste alt mellem 1.500 og 5.000 kroner for foreningen.

“Som vi vurderer det, er der siden 2013 sket nogle stramninger, hvor – om det så var os, der havde misforstået reglerne i gamle dage, det skal jeg lade være usagt – men i gamle dage fik vi kun legitimation ind på dem, der foretog transaktioner på kontoen, og de andre havde vi bare noteret i vedtægterne, så der er sket nogle stramninger i vores verden, der gør, at vi bruger meget, meget længere tid på at oprette en forening, end vi gjorde i 2013,” siger Morten Vestergaard.

Både store og små banker hæver priserne
Hos store banker med avancerede it-systemer som Nykredit og Jyske Bank er priserne imidlertid også mangedoblet. Hos Jyske Bank er oprettelsesgebyret således steget fra 0 kroner i 2013 til 2000 kroner i 2018, mens det hos Nykredit er steget fra 0 kroner i 2013 til mellem 1.500 og 3.000 kroner i 2018.

Forretningsdirektør i Jyske Bank Privat, Hanne Birgitte Møller, begrunder også prisstigningerne med, at banken har fået øgede administrationsomkostninger på grund af nye lovgivningskrav i forbindelse med forebyggelse af hvidvask.

Er foreningskunder nogle, I gerne vil have, eller er foreningskunder nogle, I hæver priserne for, fordi de er dårlige kunder for jer?
“De er bestemt ikke en dårlig forretning, efter vi har hævet priserne, men hvis vi ikke hævede priserne, ville det være svært at skabe en forretning, der hænger sammen,” siger Hanne Birgitte Møller.

Civilsamfundets Videnscenter har også bedt Nykredit om at begrunde, hvorfor de har mangedoblet deres oprettelsesgebyrer på foreningskonti, men Nykredit har ikke ønsket at stille op til interview. I deres besvarelse skriver de dog:

“Etableringsgebyret afvejer de timer, der bruges på at oprette en ny foreningskunde, hvilket skyldes de øgede krav til legitimering af både forening og bestyrelsesmedlemmer.”

Her er de banker, som tager mest i oprettelsesgebyr i 2018:

Og her er de banker, som tager 0 kroner i oprettelsesgebyr:

Oprettelsesgebyret er imidlertid kun en lille del af den samlede udgift, som en forening har til sin bank. Dertil kommer den årlige afgift for at have kontoen, samt årlige gebyrer på blandt andet netbank og betalingskort som kan løbe op i store beløb for en lille forening, fordi de skal betales hvert eneste år.

---

I Civilsamfundets Videnscenters prissammenligning kan du få overblik over priserne på forskellige ydelser tilknyttet foreningskonti hos forskellige banker og i denne artikel kan du få hjælp til at finde den billigste bank for din forening.

I denne artikel får du en ekspert og bankernes egen forklaring på, hvorfor bankgebyrerne på foreningskonti er steget så meget.

Og her får du gode råd til, hvad I bør overveje, når I vælger bank til foreningen.

Forrige artikel Tag testen: Hvor grøn er din organisation? Tag testen: Hvor grøn er din organisation? Næste artikel Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening her Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening her
Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

GUIDE: Hvis ngo’erne vil indgå stærke partnerskaber med virksomheder, skal de kommunikere bedre og tale ind i virksomhedernes forretningsforståelse. Det mener fem danske ngo’er, som sammen med eksperter i partnerskaber har lavet en guide, der skal hjælpe ngo’er til at indgå bedre partnerskaber med virksomheder.

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

GUIDE: Hvordan sikrer man, at et strategisk partnerskab mellem en virksomhed og en civilsamfundsorganisation bliver en succes og ikke ender med at være skønne, spildte kræfter? Et pilotprojekt kan hjælpe med at afgøre, om partnerskabet er indsatsen værd. Her får du gode råd til, hvordan du kan starte med et pilotprojekt.

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

GUIDE: De første danske pilotprojekter med sociale investeringer er sat i søen. Her får du en trin for trin-guide med gode råd til, hvordan man kommer godt i gang fra en investor og en kommune, som har kastet sig ud i det største sociale investeringspartnerskab i Danmark.

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

KOMMUNIKATION: Alt for mange små fonde bruger for mange ressourcer på at behandle ansøgninger, der ikke er relevante for deres formål. Skarpere kommunikation kan ifølge projektleder hos Grant Compass Tine Brodersen reducere irrelevante ansøgninger med op til 40 procent. Her giver hun små fonde syv gode råd til bedre kommunikation.

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

LAVE RENTER: Mens mange jubler over de ekstremt lave renter i disse år, er tusindvis af små private fonde i krise. De lave renter betyder nemlig, at små fondes afkast er markant reduceret. Advokat Anker Laden-Andersen kender problematikken alt for godt. Her kommer hans gode råd til at tackle de lave renter.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

TENDENSER: Ældre stormer ud i foreningslivet, mens folk i den arbejdsdygtige alder svigter. Samtidig er Foreningsdanmark i dag mere ligestillet – både når det gælder køn og sociale skel. Professor Lars Skov Henriksen tegner her et landkort over et Foreningsdanmark i forandring og giver sine bud på, hvordan foreningerne ruster sig til fremtiden.

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

SOCIAL ULIGHED: Forskellene mellem rig og fattig og højtuddannede og lavtuddannede er blevet mindre i Foreningsdanmark – både når det handler om frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab. Her kan du dykke ned i nøgletallene.