Sådan starter du en sprogcafé

Hvad er en sprogcafé? Og hvad er fordelen ved dem? 
I en sprogcafé kan man øve sig i at lytte til og tale det nye sprog i et uformelt og afslappet miljø. Der kan være sprogcaféer i tilknytning til et sprogkursus, men en sprogcafé kan også bruges af folk, der gerne vil genopfriske deres mundtlige sprog.  

En sprogcafé er åben og fleksibel. Det vil sige, at man altid kan deltage, og man behøver ikke være der hver gang. Der er ideelt set sprogcafé ugentligt på det samme sted og den samme tid, så man kan deltage regelmæssigt. 

Velegnet for erfarne frivillige 
Sprogcaféer er velegnede for frivillige med nogen erfaring i at støtte sprogtilegnelse.  

Det kan være en god idé, hvis der er flere frivillige med et godt kendskab til dansk til stede på samme tid. Så kan flere deltagere tale med en, der taler sproget på et højere niveau end dem selv. De frivillige kan skiftes til at stå for caféen, så de deler arbejdet. Det giver også fleksibilitet, hvis en af de frivillige ikke kan deltage.  

Udveksling af viden og erfaringer 
I en sprogcafé er der fokus på at opbygge folks selvtillid og øge deres kommunikative færdigheder, men deltagernes fremskridt bliver ikke målt ud fra formelle kriterier. Samtaleemnerne bør tage udgangspunkt i og være relevante for deltagernes virkelige liv. 

Fordi samtalen er åben, sker der ikke kun en udvikling af deltagernes sproglige færdigheder. Der sker også en udveksling af viden og erfaringer. Deltagerne kan for eksempel udveksle spørgsmål og viden om lokale tilbud, faciliteter og institutioner eller i fællesskab diskutere de problemer, de måtte have, og mulige løsninger. 

Den fysiske placering har betydning 
Placeringen af sprogcaféen kan i sig selv have betydning. Hvis det er i en lokal institution som et bibliotek, kan det gøre det nemmere for flygtninge at føle sig hjemme dér, så de vil gøre brug af det i fremtiden. Det samme gælder for de ture, som kan tilbydes i tilknytning til sprogcaféen (fritidsaktiviteter, biblioteksbesøg, kunst, foreninger og så videre). 

MÅLGRUPPE – kursister, der ikke længere er nybegyndere 
Kursisterne bør være kommet ud over det helt basale begynderniveau for at få det optimale udbytte af at deltage i en sprogcafé. Det vil sige, at de kan diskutere forskellige emner, forstå enkle sammenhængende tekster og fortælle om oplevelser og begivenheder.

Man kan selvfølgelig også tilbyde sprogcaféer på begynderniveau, men så skal metoderne tilpasses, og fokus vil snarere være på træning og mindre på åben samtale. 

Fungerer bedst parallelt med formelle sprogkurser 
Sprogcaféer fungerer bedst parallelt med mere formelle kurser. Hvis der ikke findes kurser, eller de er for dyre, kan en sprogcafé dog være en erstatning for den, der skal lære sproget, indtil vedkommende får adgang til et passende kursus. 

Sprogcaféer kan også henvende sig til bestemte grupper, for eksempel kvinder eller småbørnsmødre (eventuelt med børnepasning som en del af tilbuddet).

FØRSTE SKRIDT – organisering og forberedelse 
Før man starter en ny sprogcafé, er det en god idé at tjekke, hvad der allerede er i nærheden. Eksisterende sprogcaféer har måske brug for flere frivillige.

Praktiske overvejelser [se tjeklisten nedenfor] 
Der er nogle få logistiske overvejelser, hvis du vil lave en ny sprogcafé. Du skal bruge et lokale og andre frivillige at samarbejde med. Vælg et tidspunkt, hvor sprogcaféen er åben, eller fastsæt dato og klokkeslæt for en første mødegang, for at finde ud af, om det tidspunkt passer deltagerne.

Faste åbningstider er vigtige for at få folk til at komme og letter informationen om caféen.

Overvej, hvem der er målgruppen: Folk, der arbejder, kan bedst komme om aftenen eller i weekenden, hvorimod småbørnsforældre måske har lettere ved at komme midt på dagen. Tænk også på at arrangere børnepasning, hvis I er nok frivillige og gerne vil have forældre (normalt mødre) til at deltage.

Hvis du ikke samarbejder med en eksisterende gruppe, skal du også overveje, hvordan du kommer i kontakt med og tiltrækker deltagere til sprogcaféen. 

Overvej om deltagerne skal have et deltagerbevis 
Nogle flygtninge vil måske gerne have et bevis for deres deltagelse i sprogcaféen. Hvis du er i tvivl, så spørg deltagerne, om de ønsker det. Det er i givet fald ikke svært at fremstille nogle deltagerbeviser.

Selvom det ikke drejer sig om formel undervisning, kan det være nyttigt i forbindelse med jobsøgning eller ansøgning om statsborgerskab, fordi det demonstrerer aktiv deltagelse i samfundet.

Husk, at det ikke betyder, at sprogcaféen skal være mere formel: En vellykket sprogcafé virker, fordi det er sjovt, interessant og afslappet.

UDFORDRINGER DU MÅSKE VIL MØDE – og bud på løsninger 

Deltagerne har forskelligt kendskab til dansk
Deltagerne i en sprogcafé er sandsynligvis på forskellige sproglige niveauer. Man kan skrive, at sprogcaféen er rettet mod et bestemt niveau, men det kan ikke undgås, at der vil være forskelle. Det er en udfordring, der skal tackles. Det kan hjælpe at lave mindre undergrupper. I en større gruppe kan de dygtigste og mest selvsikre deltagere dominere for meget. 

Husk, at sprogcaféen ikke kun handler om at lære sprog, men også om at møde andre mennesker og have det sjovt. Så selvom der er store niveauforskelle i gruppen, er det ikke sikkert, det er et problem for deltagerne. 

Hvis forskellene er for store, løser problemet sig måske af sig selv, ved at nogle af deltagerne dropper ud. Det kan imidlertid nogle gange være begynderne, som har mest brug for træningen.

En anden mulighed er at tale åbent med gruppen om det og bede de dygtigste hjælpe de deltagere, der er på et lavere niveau. 

Uenighed og konflikter mellem deltagerne 
Nogle diskussioner kan udvikle sig på en måde, som du aldrig havde forestillet dig. Alle deltagere er voksne mennesker, så det er ikke nødvendigvis dit ansvar, hvilken retning en samtale tager.

Det er også værd at huske på, at det, du synes, er akavet eller anspændt, måske ikke opfattes sådan af de involverede parter. Nogle mennesker kan godt lide en ophedet diskussion. Ikke desto mindre kan det være en god idé at lave og blive enige om et sæt grundlæggende regler for sprogcaféen, som man kan henvise til, hvis der opstår konflikter. Sprogcaféen skal bygge på gensidig respekt. 

Hvis deltagerne ønsker at diskutere et følsomt emne, kan du også foreslå, at de gør det som et rollespil:

Hver deltager agerer en person med en bestemt holdning i et talkshow. Nogle gange hjælper det til, at man kan sætte sig i en andens sted. Det kan hindre, at diskussionen bliver for personlig. 

Vær ellers klar til at stoppe diskussionen, hvis den bliver for følelsesladet og spørg gruppen, om de vil fortsætte den. En anden "sikkerhedsmekanisme" er en timeout, hvor deltagerne kan reflektere over, hvordan de oplevede diskussionen. Det kan give alle mulighed for at udtrykke deres følelser og eventuelt undskylde. Det kan være med til at rense luften. 

Deltagerne taler sammen på et andet sprog 
Hvis deltagerne taler sammen på et andet sprog, er det ikke nødvendigvis et problem. Det kan faktisk være en ekstra ressource, hvis deltagerne hjælper hinanden ved at oversætte. 

Nogle gange taler medlemmer af gruppen privat eller laver sjov på et sprog, som de andre ikke forstår. Det kan give konflikter. Tal åbent om det fremfor at prøve at gennemtvinge en regel om, hvilke sprog folk må tale. Hvis deltagerne taler sammen to og to, når hele gruppen er samlet (uanset sprog), kan du altid spørge, om de vil fortælle resten af gruppen, hvad de taler om.

Nogle gange er der generte deltagere, som er interesserede i emnet, men som kun synes, de kan udtrykke sig på deres modersmål. Det kan være en lejlighed til at inddrage dem i gruppesamtalen. 

Hvis deltagerne taler sammen på deres modersmål i gruppen, er det ikke sikkert, det forstyrrer nogen. Det er altid en god idé at spørge gruppen, hvordan de har det med, at der bliver talt andre sprog. Sommetider er det et nyttigt sikkerhedsnet eller en hurtig måde at udveksle information på. Nogle gange kan deltagerne dog ønske hjælp til at holde sig til dansk og ikke bruge andre sprog så meget.

Hvis der er deltagere med mange forskellige sprog i gruppen, kan du foreslå, at de arbejder sammen med nogen, der ikke har samme modersmål. Som tommelfingerregel kan det være nyttigt med nogle regler og en vis struktur, men det skal være med gruppens samtykke.

En sprogcafé fungerer bedst som et afslappet sted, hvor hele gruppen ("frivillige" og "deltagere") har et fælles ansvar for at få tingene til at fungere godt. 

Svært at skabe stabil deltagelse 
Det kan tage noget tid, før der er en fast kerne af deltagere. Forvent ikke, at deltagerne kommer hver gang som til et sprogkursus. Planlæg på en måde, så det ikke forudsætter, at man kommer hver gang. I kan repetere ordforråd, udtryk og fejl fra sidste gang. Det vil alle have glæde af. 

Det kan godt betale sig at opgive forventningen om, at folk dukker op hver gang. Lad være med at blive irriteret, hvis de ikke kommer – byd dem velkommen tilbage, når de kommer igen. Sæt i stedet pris på det uformelle og fleksible ved sprogcaféen. 

GODE RÅD TIL, HVORDAN I ORGANISERER JER I FRIVILLIGGRUPPEN 

Del ansvaret mellem flere frivillige 
Prøv at finde andre frivillige at dele arbejdet med. Der er udfordringer forbundet med at arrangere en sprogcafé sammen med en hel gruppe frivillige, men der er også store fordele. Det er udfordrende for én person at arrangere en tilbagevendende begivenhed alene. Den refleksion og feedback, man kan give hinanden i en gruppe af frivillige, vil gøre sprogcaféen bedre. 

Lav en forventningsafstemning og klar ansvarsfordeling 
Før I starter, så tal ærligt og realistisk om, hvor meget tid I hver især kan lægge i projektet. Det er også en god idé at give forskellige frivillige forskellige opgaver, så alle ved, hvem der er ansvarlig for hvad. I kan for eksempel fordele opgaver såsom at gøre lokalet klar, at kontakte partnerorganisationer, at annoncere og at sørge for kaffe og te. 

Beslut, hvem der leder hver mødegang 
Gør det klart, hvem der leder hver mødegang. I har måske hørt om "teamundervisning", men vær opmærksom på, at det er noget, folk bliver specielt uddannet til, og som ofte kræver ekstra forberedelsestid. Så det kan være nemmere at gøre en person ansvarlig for hver mødegang (eller for en bestemt del af den).

Hvis det ikke er dig, men du er deltager som støtte, så stol på den, der står for aktiviteterne. Du kan give feedback senere, men lad være med at blande dig og komme med alternative forslag.

Kom videre til næste del i modul 3 her: Gode råd til at planlægge udflugter og ture

Eller vend tilbage til indholdsfortegnelsen her.