5 A’er: Denne bog er en mesterlig gennemgang af stormagternes dilemmaer i den digitale verden

Hendes argument – som for så vidt næppe var nyt og alene hendes, men hun artikulerede langt mere effektivt end andre før hende, især ved at opfinde et navn for dynamikken – var, at EU kunne sætte globale standarder og derved udsprede sin vision for, hvordan et område bør reguleres.

Dette er muligt fordi EU er så stort et marked, at de multinationale selskaber ikke kan ignorere det og derfor må acceptere de omkostninger, det medfører at efterleve særligt høje europæiske standarder eller anden regulering.

Skoleeksemplet er, at Facebook valgte at anvende EU’s persondata-regler globalt, da alternativet ville være for komplekst, og det europæiske marked var for vigtigt til at ignorere det.

Endelig reguleringen i centrum

Dette giver Bradford et afsæt til i Digital Empires at vise, hvordan EU er en afgørende vigtig spiller, når det kommer til at fastlægge reguleringen af den digitale verden på verdensplan. Og det er – ikke mindst fra et dansk perspektiv – en klar styrke ved bogen.

Ofte fokuserer debatten og litteraturen om digitalisering på USA og Kina, da de som bekendt er hjemsted for stort set alle globale tech-virksomheder, ligesom fokus ofte er på de sikkerhedspolitiske aspekter ved det igangværende ”tech-kapløb” mellem USA og Kina om at være i front indenfor udviklingen af mikrochips, kvantecomputere, kunstig intelligens, cybersikkerhed, og så videre.

Derfor er det kærkomment med en bog, der tager udgangspunkt i den teknisk-regulatoriske side.

I øvrigt er en yderligere styrke ved bogen, at den netop vier samme opmærksomhed til den kinesiske og europæiske digitale regulering som den amerikanske.

For mange læsere kan redegørelserne for Kinas digitale lovgivning formentlig være en meget spændende øjenåbner. 

Tager læseren godt i hånden

Digital Empires er på mange måder trukket over samme læs som the Brussels Effect: en klar og velartikuleret idé, der først præsenteres, hvorefter resten af bogen så grundlæggende udfolder den med eksempler og med stort overblik tager læseren med på en vandring igennem et komplekst felt af teknisk komplicerede lovgivninger og regulatoriske problemstillinger.

Det er især dette overblik og righoldighed af eksempler, der er bogens største styrke.

Bradfords grundige gennemgang efterlader ofte et indtryk af, at dynamikkerne indenfor bestemte politikområder reelt er noget mere komplekse, end hendes forklaringsmodel med tre overordnede tilgange reelt kan indfange

Malthe Munkøe
Seniorrådgiver, Business Europe

Læseren bliver ikke ekspert i hvert enkelt af de digitale politikområder - det er i sagens natur ikke muligt i én bog – men man får en solid og detaljeret indføring i de centrale dilemmaer og problemstillinger, der er i spil i disse år, når den digitale verden skal reguleres, og hvilke lovgivninger der er central.

Samtidig formår Digital Empires med en levende og let fremstilling at ramme en balance, hvor man som læser får et tilstrækkeligt overblik over de regulatoriske problemstillinger indenfor de digitale politikområder, men uden at drukne i juridiske og tekniske ekskurser eller fortabe sig i detaljer.

Så tilgiver man Bradfords lidt gentagende stil, hvor pointen om, at alting passer med en af de tre ”modeller”, konstant skal hamres fast.

En klar fremstilling kan blive en spændetrøje

Til gengæld giver det bogen én klar indbygget svaghed: for mens der næppe er tvivl om, der rent faktisk findes en ”Bruxelles-effekt” – ikke nødvendigvis deterministisk så Bruxelles altid vil kunne sætte globale standarder ved at gå foran, men så man i hvert fald kan konstatere det er sket på nogle bestemte områder – så er Digital Empires’ opdeling grundlæggende en forsimplende abstraktion.

Det kan være nyttigt nogle gange, men andre gange skygger det for sagernes faktiske sammenhænge.

EU er givetvis gået foran med at regulere det digitale område, hvilket til tider har vakt kritik fra amerikansk side for, at man angiveligt på protektionistisk vis gik efter de amerikanske tech-giganter, nu EU ikke selv har nogle store digitale firmaer.

Men samtidig beskriver Bradford, at USA og EU faktisk indtil for relativt nyligt havde temmelig ensartet digital regulering, og at amerikanerne især under Biden-regeringen selv har rykket sig hastigt i retning af at regulere mere, i øvrigt ud fra de samme hensyn som europæerne.

Med andre ord efterlader Bradfords grundige gennemgang ofte et indtryk af, at dynamikkerne indenfor bestemte politikområder reelt er noget mere komplekse, end hendes forklaringsmodel med tre overordnede tilgange reelt kan indfange.

Det ændrer dog ikke ved, at bogen er en fremragende gennemgang og indføring i de aktuelle problemstillinger og dilemmaer, som politiske beslutningstagere står overfor i disse år i relation til den digitale verden – og de store implikationer dette kan få for os som borgere, for erhvervslivet, for vores demokrati og samfund, såvel som for den globale geopolitik.